Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fængselsforbundet: Det er sværere at slå på nogen, man kender godt

Både inden og uden for landets fængselsmure bliver betjente udsat for flere og flere overfald og trusler. Politikerne er endnu ikke kommet med løsningen. De prioriterer det ikke nok, og de forstår ikke vigtigheden af resocialisering, mener eksperter på området.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I 2016 blev der registreret 616 episoder med vold og trusler mod fængselsbetjente. Det er 215 flere end i 2015. Og det er det højeste antal, der nogensinde er registreret, oplyser hr-chef i Kriminalforsorgen, Marianna Fæster Nielsen.

Der er ikke nogen nem løsning på volden, men betjentene har en klar idé om, hvad der kunne hjælpe: Der skal ansættes flere, og der skal mere fokus på resocialisering end endnu mere sikkerhed.

Sådan lyder meldingen fra flere af dem, der enten arbejder til daglig i fængslerne eller har med betjentene at gøre. Men når politikerne træffer beslutninger, er det andre ting, der bliver prioriteret. Betjentene får besked på, at de oftere skal visitere de indsatte for blandt andet mobiltelefoner, og de skal bruge mere tid på administrative opgaver.

»Det hardcore sikkerhedsfokus, som politikerne har bedt os om at få styr på, gør, at der mange steder kommer en ubalance i opgaven. Og det betyder, at vi må gå på kompromis med hele den bløde del af opgaven, for det har vi ikke ressourcer til. Det er skruen uden ende, og det skaber et negativt miljø. Vi kan ikke bevæbne os ud af vold og trusler«, siger Kim Østerbye, der er formand for Fængselsforbundet.

Ifølge Kim Østerbye har Danmark et af de dyreste, men også bedste fængselssystemer. Men lige nu er vi på en »kollisionskurs«. Der bliver sparet på området og prioriteret forkerte ting, og det betyder, at det gode fængselssystem bliver sat over styr.

»Det er kun knap hver fjerde indsat, der kommer tilbage inden for to år efter, de bliver løsladt. Det er dobbelt så godt som for eksempel i England eller Tyskland, hvor det gælder cirka halvdelen. Hvis vi vil fortsætte med at have lav kriminalitet, bliver vi nødt til at skabe en balance inde i fængslerne, der ikke kun handler om at smide nøglen væk«, siger han.

En undersøgelse fra Fængselsforbundet fra november 2016 viser, at hver fjerde betjent bruger mere end tre timer dagligt på administrativ sagsbehandling, og hver anden betjent vurderer, at de administrative opgaver går ud over sikkerheden.

»Det er sværere at slå på nogen, man kender godt, og som ikke bare er en uniform. Det er vigtigt at få sat menneskelige ansigter på folk i en hverdag, hvor vi er låst inde sammen«, siger Kim Østerbye.

Reorganisering har skadet

Landsformanden for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting, mener, at en af de store brister er den reorganisering, som Kriminalforsorgen gennemgået de sidste tre år. Den har betydet, at store dele af ledelserne langt de fleste steder er blevet flyttet væk fra fængslerne og ud på kontorer.

»Medarbejderne er i en vis udstrækning blevet overladt til sig selv ude i institutionerne. Det er en stærkt bekymrende udvikling i forhold til at være tæt på de ansatte og være med til at styre og udvikle fængslerne«, siger han og tilføjer:

»Set i det lys er jeg fuldstændig enig i, at der mangler ansatte«.

Han er derudover enig med Kim Østerbye i, at det ikke bliver anerkendt, hvor vigtig resocialiseringen af de indsatte er. Man burde have flere civilt ansatte i fængslerne til at snakke med de indsatte i øjenhøjde uden en uniform imellem dem, siger han. De mange spareøvelser har i stedet betydet mere og mere fokus på sikkerhed.

Ministeren nikker og giver mig ret. Men han bliver tom i blikket, når han skal af med pengene. Vi er ikke prioriteret højt nok.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der burde være langt mere fokus på at ændre de indsattes livsbane end på bare at opbevare dem. Resocialisering er enormt vigtig både i forhold til at være konfliktnedtrappende, men også i forhold til, at de indsatte skal opleve, at der trods alt er en mening med livet, selv om de sidder i fængsel. At de bliver anerkendt som mennesker på trods af den kriminalitet, de har begået, som vi ikke accepterer. Hvis meningen ryger, bliver de mere rå, og så kommer der flere konflikter«.

Manglende prioritering

Justitsminister Søren Pape (K) har ikke ønsket at stille op til interview, men han skriver i en mail, at han er opmærksom på den »nuværende personalesituation«, og at Kriminalforsorgen er i gang med at rekruttere flere fængselsbetjente.

Bliver resocialiseringen af de indsatte nedprioriteret til fordel for flere sikkerhedstiltag?

»Det er en klar hovedopgave for kriminalforsorgen at varetage hensynet til orden og sikkerhed i fængslerne. Det er i den forbindelse, at jeg har nedsat en taskforce, som skal se på, hvilke initiativer der yderligere kan tages for at styrke sikkerheden i kriminalforsorgens institutioner og forbedre den personalemæssige situation i fængslerne. Men det er selvsagt også vigtigt, at kriminalforsorgen støtter og motiverer de indsatte til at leve et liv uden kriminalitet – både af hensyn til de indsatte selv og samfundet som helhed. Og det er mit indtryk, at kriminalforsorgen i dag har et stort fokus på det resocialiserende arbejde med de indsatte i landets fængsler«.

Hverken Kim Østerbye eller John Hatting tror dog på, at taskforcen kommer til at løse problemerne:

»Det kan jeg ikke forestille mig. Slet ikke. Det kommer til at kræve en intensiv indsats, som bygger en kriminalforsorg op, som bygger på mere grundlæggende værdier. Det skal ikke bare være hårdt mod hårdt«, siger John Hatting, og Kim Østerbye bakker op:

»Hvis det er en taskforce, som bare kommer med en masse gode ideer, der efterfølgende drukner i politiske magtkampe, så tror jeg ikke på det«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De ser det dog ikke som manglende vilje fra politikernes side. Politikerne vil gerne hjælpe. De vil det bare ikke helt nok:

»Ministeren nikker og giver mig ret. Men han bliver tom i blikket, når han skal af med pengene. Vi er ikke prioriteret højt nok. Det er dyrt at investere i det lige nu, men i længden er det meget billigere at investere i at få folk afkriminaliseret. Det er meget kortsigtet bare at give strengere straffe og tro, at bare de er væk fra gaden, er det godt nok«, siger Kim Østerbye:

»For mig er politikernes løsning lidt som at tisse i bukserne. Det varmer i et kort øjeblik, men efterfølgende kommer konsekvenserne. Så kommer der nogle mennesker ud, som er mindst ligeså slemme, eller langt værre, end de var, da de kom ind. Det er den meget vigtige detalje, de overser«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden