Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Al Shababs stadig flere terrorangreb er mest rettet mød 'bløde mål' i Somalias hovedstad, Mogadishu. I går blev 28 dræbt og mindst 40 såret ved et angreb på et hotel.
Foto: Farah Abdi Warsameh

Al Shababs stadig flere terrorangreb er mest rettet mød 'bløde mål' i Somalias hovedstad, Mogadishu. I går blev 28 dræbt og mindst 40 såret ved et angreb på et hotel.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Somalia På papiret er der fremskridt - på jorden er der fortsat kaos, vold og usikkerhed

Siden sammenbruddet i 1991 har Somalia været et inferno af klanopgør, borgerkrig, sult, pirater udenlandsk indblanding og islamistisk ekstremisme.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

At skulle beskrive virkeligheden, dagligdagen og fremtiden i Somalias hovedstad, Mogadishu, er som at håndtere elastik i metermål. Alt afhænger af, hvem man spørger, hvornår man spørger dem og hvad man spørger dem om.

At få svar på situationen uden for hovedstaden er endnu mere indviklet, men en ting går dog igen: Det er farligt. Der er selvmordsangreb, egentlige kampe og generel usikkerhed. Og der er dyb armod, sult, en forventet kommende tørke, men også spirende håb og øget økonomisk aktivitet.

Christian Balslev-Olesen er en af Danmarks mest erfarne Afrika-eksperter. Efter mange år som generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp blev han i 2002 leder af FN's børneorganisation Unicefs arbejde i Eritrea og Somalia, som han har fastholdt et tæt kendskab til, siden han stoppede på posten i 2012.

I efteråret stoppede han som landechef for Folkekirkens Nødhjælp i Zimbawe - i maj fylder han 70 år. Politiken fangede ham midt i ferien et sted i det sydvestafrikanske land Nambia.

Når danske myndigheder kan nå frem til, at der er så relativt sikkert i det østafrikanske land Somalia, at Danmark godt kan begynde at sende flygtninge, der ikke er individuelt forfulgte, hjem, så skyldes det en fejlslutning, vurderer Balslev-Olesen.

Danmark tror på et fatamorgana

Fejlslutningen bygger på, at danske myndigheder læner sig op ad andre myndigheders rapporter, der igen læner sig op ad forestillingen om, at der i Somalia er egentlige myndigheder med ansvar og overblik, sådan som vi kender det herhjemmefra.

Der har ikke været nogen egentlige myndigheder i det land siden 1991

»Men det er et fatamorgana. For danske myndigheder er det logisk at læne sig op af disse somaliske myndigheder, men de vurderinger, der kommer ud af det, har meget lidt med virkeligheden at gøre«.

»Der har ikke været nogen egentlige myndigheder i det land siden 1991, centraladministrationen i hovedstaden Mogadishu har nærmest ikke kontrol med noget som helst. Det er klaner og forretningsfolk, der bestemmer. Alene tanken eller forestillingen om klassiske myndigheder snyder«.

Hvis eller når den første returnerede flygtning sætter sine ben i lufthavnen i Mogadishu, så afhænger det menneskes skæbne af en række faktorer, som danske myndigheder i København har ekstremt svært ved at vurdere.

»Hvilken klan tilhører han eller hun? Hvordan er klanens aktuelle stilling i den interne magtkamp? Bor vedkommende i Mogadishu eller i en anden by? Kan man overhovedet komme frem til den by? Hvordan er den hjemsendtes forhold til familien og til klanen? Der er så mange individuelle usikkerheder, der vil spille ind«, siger Christian Balslev-Olesen.

Og han har meget svært ved at forestille, sig at man i København kan give svar baseret på den konkrete virkelighed på jorden i Somalia.

Optimisme i Mogadishus sikrede enklave

Skifter vi et øjeblik frekvens og spørger Joe Contreras, der er talsmand for FN's særlig mission i Somalia, Unsom,  om situationen i landet, så er svaret noget anderledes.

Han har netop rystet onsdagens selvmordsangreb mod Hotel Dayah af sig. 28 blev dræbt og over 40 såret, da bevæbnede mænd angreb hotellet efter en selvmordsbomber havde banet vej gennem sikkerhedsbarrieren.

»Det er korrekt, at vi har haft en del uro og dårligere sikkerhed siden oktober. Det skyldes primært præsidentvalget, og det er naturligvis ubehageligt, men jeg tror ikke, at det vil ødelægge valgproceduren«, siger Joe Contrereas.

Folk vil gerne tilbage

Han bekræfter, at han kun kan bevæge sig med fuld militær eskorte rundt mellem hovedstaden og de 5-6 større byer, som styret har kontrol over .

Vi vil gerne have, at de kommer hjem

»Folk kan godt gå rundt i gaderne, butikkerne er åbne, og somalierne passer deres dagligdag. Men naturligvis er der perioder, hvor man må blive hjemme«.

Kan folk rejse tilbage til Somalia?

»Der kommer folk ind fra diasporaen hver dag, de kender risikoen, men de kommer alligevel. Det fortsætter, og vi vil gerne have, at de kommer hjem, men naturligvis afhænger det af folks status og kontakter«

Den relativt optimistiske melding i telefonen fra et sikret område inde i Mogadishu flugter hverken med Balslev-Olsens mangeårige erfaring eller de konkrete advarsler fra FN's flygtningeorganisation, UNHCR, der direkte advarer imod hjemsendelse af flygtninge.

Man skal passe på, når FN folk skal italesætte fremskridt

Hvordan det kan hænge sammen, har en tredje mand med særdeles godt kendskab til Somalia et bud på.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Flere forskellige virkeligheder

Peter Albrecht fra Dansk Institut for Internationale Studier rejser tilbage til Mogadishu om få uger. Seniorforskeren arbejdede for Udenrigsministeriet med base i byens relativt sikre lufthavn i et års tid frem til maj sidste år, om nogle uger tager han tilbage som konsulent for et ngo-projekt.

»Man skal passe på, når FN-folk skal italesætte fremskridt. De kan ikke rapportere tilbage til Sikkerhedsrådet, at der kun sker meget lidt. De er nødt til at tale om fremskridt. Det er ekstremt vigtigt at adskille tingene.

»Den virkelighed, vi typisk hører om, er en helt anden end virkeligheden på gadeniveau«, siger Peter Albrecht.

Men hvordan kan FN i Mogadishu sige noget helt andet end FN's flygtningeorganisation, UNHCR?

»Unsom agerer politisk og arbejder for dialog og en politisk løsning og har en vinkel på tingene. UNHCR tænker flygtningepolitisk og skal først og fremmest se på, om folk risikerer at blive slået ihjel, og om systemet magter at tage sig af endnu flere«.

Tre ting påvirker fremtiden

Siden det diktatoriske styre i landet brød sammen i 1991 har der været krig og konflikt i Somalia, der ligger i top tre blandt verdens sammenbrudte stater.

Afsættet har hele tiden været de indviklede klansystemers indbyrdes opgør, der eksploderede, da diktatoren Siad Barre faldt. Han havde holdt klanrivaliseringen i skak, men lynhurtigt efter Barres fald brød den skrøbelige politiske struktur sammen. Den egentlige næring til årtiers krig er den klassiske kombination af alt for mange unge mænd uden arbejde og håb om fremtiden kombineret med rigeligt af håndvåben og de store underliggende klan-konflikter.

Somalia, der var en fusion af en tidligere britisk og en tidligere italiensk koloni, blev splittet op i tre dele. Mens der i dag er delvis ro på de nordlige dele, Somaliland og Puntland, så har især den islamistiske gruppe Al Shabab hærget Somalia, hvor Islamisk Stat også forsøger at få fodfæste.

Peter Albrecht peger på tre forskellige faktorer, der får stor betydning for udviklingen de kommende år i Somalia:

1: Udfaldet af det indirekte valg til præsident. Efter tre udsatte valghandlinger skal den nye præsident udpeges af parlamentets to kamre. Parlamentet på sin side er blevet udpeget af 14.000 'repræsentanter' for den somaliske befolkning. Planen om et egentlig valg med direkte stemmeafgivelse i 2016 blev allerede opgivet i 2015.

»Præsidentvalget står mellem de to store klaner: Hawiye og Darod. Her er risikoen for, at taberne vil skabe mere konflikt ganske stor.

2: Fremtiden for de godt 20.000 fredsbevarende soldater i Amisom-styrken, der er skabt af FN og Den Afrikanske Union.

»EU har skåret i bevillingerne til Amisom, og et af deltagerlandene er muligvis på vej til at trække soldaterne hjem. Hvis Amisom svækkes, forandres situationen både i forhold til Al Shabab og nabolandenes indflydelse«, forklarer Peter Albrecht.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

3: Nabolandene Kenya og Etiopien har begge interveneret militært i Somalia, fordi krigen har bredt sig ind over grænserne, og fordi de to lande har store nationale interesser i udviklingen i Somalia.

I dag er de mere eller mindre indlemmet i Amisom, men det er usikkert, hvad der sker, hvis den fælles styrke bliver svækket, og under alle omstændigheder er det planen, at Amisom afslutter missionen i 2018.

I mange år har stabilisering

og på sigt genopbygning af Somalia stået højt på listen over Danmarks indsats, og programmet og strømmen af flere hundrede millioner kroner til Mogadishu, og Somalia vil formentlig fortsætte mange år endnu.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden