Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Udlændinge- og Integrationsministeriet leder efter personer, der vil deltage i hjemsendelse af afviste asylansøgere.
Foto: Farah Abdi Warsameh/AP

Udlændinge- og Integrationsministeriet leder efter personer, der vil deltage i hjemsendelse af afviste asylansøgere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jobtilbud: Vil du hjælpe Danmark med at sende somaliere hjem?

Ministerium søger personer med en god fysik, der kan hjælpe med at sende afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold hjem.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke så ligetil for de danske myndigheder at hjemsende somaliske flygtninge uden opholdstilladelse.

Men i bestræbelserne på at få gang i hjemsendelser til blandt andet Somalia søger Udlændinge- og Integrationsministeriet nu ekstra personale.

Der skal ansættes en udsendelsesrådgiver i København, men også to stillinger som såkaldt udlændingeattaché er blevet slået op. Dels en i Afghanistans hovedstad, Kabul, dels en i Kenyas hovedstad, Nairobi.

Og som der står om stillingen som udlændingeattaché i Nairobi:

»Nogen tjenstlig rejseaktivitet til Somalia under behørig hensyntagen til sikkerhedssituationen i landet må påregnes«.

Jobbet som udlændingeattaché er da også omfattet af Udenrigsministeriets politik for ’sikkerheds- og sundhedsmæssigt vanskelige poster’.

»Din ansættelse som udlændingeattaché forudsætter, at du screenes af en psykolog, og at det vurderes, at du har den fornødne psykiske profil til at varetage stillingen. Forud for udsendelsen vil du skulle bestå en fysisk test, som vil blive gennemført i forbindelse med relevante sikkerhedskurser«, står der i opslaget.

Forargelse på Christiansborg

Netop sikkerhedssituationen i Somalia har været omdiskuteret den seneste tid, da de danske udlændingemyndigheder er begyndt at inddrage tidligere tildelte opholdstilladelser til somaliske flygtninge.

I afgørelserne henviser Udlændingestyrelsen til en såkaldt factfinding-rapport om sikkerhedssituationen i Somalia.

Men som Politiken kunne fortælle onsdag, var de udsendte embedsmænd kun i Somalia en enkelt ud af 10 dage i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten. Resten af tiden opholdt de sig i Nairobi.

»Af sikkerhedsmæssige årsager blev delegationen rådet til kun at besøge Mogadishu en dag og begrænse opholdet til Mogadishu International Airport-område«, står der således i rapporten.

Det vakte i går forargelse på Christiansborg, at fact finding-rapporten er en central del af grundlaget for at udvise herboende somaliere.

Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, udtrykte bekymring over rapportens kvalitet, mens Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard, var noget mere oprørt i tonen.

»Ufatteligt. Tænk at afgøre menneskers skæbne på så løst et grundlag. Hvad er meningen? De kan jo ikke bo i lufthavnen«, skrev Morten Østergaard på Facebook.

Frivillige rejser styrkes

Ud over at opruste tvangshjemsendelse har regeringen også netop indført et særligt støtteprogram for frivillige hjemrejser.

Hvis somalierne selv vælger at rejse hjem, kan de blandt andet få modtagelsesstøtte i lufthavnen, økonomisk hjælp til at betale husleje i de første måneder efter hjemkomst samt juridisk støtte i hjemlandet.

Derudover har de også mulighed for at få en pose penge til at starte egen virksomhed eller tage et erhvervsuddannelsesforløb.

Programmet omfatter personer, der er udvist til det sydlige og centrale Somalia, hvilket er det område, som de 800 herboende somaliere, der i øjeblikket venter på svar om inddragelse af opholdstilladelse, kommer fra.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden