Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Den daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) forklarede ved fremsættelsen af loven, at den vil give »mulighed for, at denne gruppe af udlændinge lettere kan sendes tilbage til deres hjemland, når de værste uroligheder er overstået«.
Foto: Ditte Valente

Den daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) forklarede ved fremsættelsen af loven, at den vil give »mulighed for, at denne gruppe af udlændinge lettere kan sendes tilbage til deres hjemland, når de værste uroligheder er overstået«.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

SR-regering var advaret mod ’Somalia-lov’

Radikale vil have ændret deres egen lov, der lige nu bruges til at udvise herboende somaliere. Men allerede før vedtagelsen af loven advarede flere organisationer mod den.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere profiler fra Radikale Venstre har i denne uge skældt ud over, at herboende somaliske flygtninge for tiden får inddraget deres opholdstilladelser i Danmark.

Ikke mindst efter at FN’s flygtningeorganisation UNHCR har kritiseret afgørelserne, og Politiken har stillet skarpt på Udlændingestyrelsens såkaldte factfindingrapport om forholdene i Somalia, som udvisningsafgørelserne læner sig op ad.

De radikale vil nu have ændret den lov, der gør det muligt at inddrage somalieres opholdstilladelser til trods for alvorlige forhold i hjemlandet.

Men allerede i 2014, inden de radikale som daværende regeringsparti var med til at få loven gennemført, advarede organisationer på stribe imod den.

Blandt kritikerne var Advokatrådet, der fandt det vanskeligt at afgøre, hvilke flygtninge der ville være omfattet af den nye flygtningekategori i Udlændingeloven, og også Institut for Menneskerettigheder var skeptisk.

Loven indførte en særlig midlertidig beskyttelsesstatus for udlændinge, som har behov for beskyttelse på grund af de generelle forhold – og altså ikke er individuelt forfulgte – i hjemlandet. Som daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) forklarede ved fremsættelsen af loven, så giver den »mulighed for, at denne gruppe af udlændinge lettere kan sendes tilbage til deres hjemland, når de værste uroligheder er overstået«.

Men i et høringssvar fra november 2014 satte Institut for Menneskerettigheder spørgsmålstegn ved Frederiksens formodning om, at personer, der er på flugt fra generelle forhold i hjemlandet, som udgangspunkt kan siges at have et mere midlertidigt beskyttelsesbehov end personer, der er individuelt forfulgte.

»I lyset af de nuværende og historiske erfaringer med konflikter, der giver anledning til international beskyttelse på grund af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, kan man stille spørgsmålstegn ved denne formodning. Det må antages, at der i mange tilfælde ikke vil kunne konstateres tilstrækkelig forbedrede forhold inden for en 1-årig eller 2-årig periode«, lød det i høringssvaret fra instituttet.

Store eller små forbedringer

Spørgsmålet om, hvor store eller nærmere små generelle forbedringer i hjemlandet der skal til, er netop central i de sager, der i øjeblikket bliver afgjort.

Ifølge loven kan man inddrage opholdstilladelser, hvis der ikke er tale om en midlertidig ændring.

»Inddragelse vil dog kræve, at ændringerne ikke må antages at være af helt midlertidig karakter«, lyder konklusionen.

Og netop de formuleringer henviste Flygtningenævnet til, da nævnet sidste år stadfæstede flere inddragelser af opholdstilladelser til herboende somaliere. En stadfæstelse, der førte til, at Udlændingestyrelsen i øjeblikket er ved at genbehandle 800 herboende somalieres opholdsgrundlag med henblik på at kunne inddrage det og sende dem hjem. Heraf er det foreløbig minimum fire somaliere, der står til udvisning.

De mange advarsler mod udvisning af somaliere, der er blevet fremført af eksperter og organisationer de seneste uger, har fået både Enhedslisten og Radikale op i det røde felt. Og selv om Radikale i sidste uge forsvarede loven, som bliver brugt til hjemsendelse af somaliere, er partiet nu nået til en erkendelse af, at loven bør ændres.

»Hvis det på nogen måde er derfor, at man nu kan det (udvise somaliere, red.) juridisk, så må vi lave det om«, sagde udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen (R) i går i et interview med Politiken.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun understregede desuden, at loven blev vedtaget med en såkaldt solnedgangsklausul, som betyder, at loven blev udstyret med en udløbsdato. Men den »afskaffede den nuværende regering så«, sagde hun videre.

I en sms kommenterer Sofie Carsten Nielsen advarslerne fra dengang:

»For mig er det afgørende i denne sag, om ministeren har tilstrækkeligt grundlag for at vide, at hun ikke sender mennesker ud til tortur, død eller forfølgelse, som er det, FN advarer imod. Jeg synes, de oplysninger, I har fremdraget, bl.a. fra ministeriets egne rapporter og ekspertudtalelser, bør give anledning til alvorlig genovervejelse«.

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Dan Jørgensen, har i flere dage afvist at stille op til interview, men afviser i en skriftlig kommentar, at loven bør ændres.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og Udlændingestyrelsen ønsker fortsat ikke at stille op til interview.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden