Rikke Laulund mener, at europæisk fodbold bør lade sig inspirere af NBA, der fokuserer på værdier som lighed og omfordeling - ligesom den skandinaviske velfærdsmodel.
Foto: Kamil Krzaczynski/AP

Rikke Laulund mener, at europæisk fodbold bør lade sig inspirere af NBA, der fokuserer på værdier som lighed og omfordeling - ligesom den skandinaviske velfærdsmodel.

Danmark

Rikke Laulund: Jo mere lige vi er, jo rigere bliver vi

Sublim elitesport kræver rammer som dem, den skandinaviske velfærdsmodel bygger på.

Danmark

Politiken var i december med til at afdække økonomiske uregelmæssigheder i europæisk fodbold med de såkaldte Football Leaks.

Der er mange penge i spil, og der handles på uigennemsigtige præmisser, der ikke nødvendigvis giver de bedste rammer for gode sportsoplevelser.

Afsløringerne må give anledning til selvransagelse hos de involverede, og forhåbentligt vil nogen gå i tænkeboks og overveje, om organiseringen af europæisk fodbold kan forbedres.

Hvorfor ikke kigge til en af de stærkeste sportsorganisationer i verden. Den amerikanske liga for basketball – NBA.

Principperne for økonomien i NBA hviler på forudsætningen om, at lighed og fordeling af talent og goder giver de bedste rammevilkår

NBA er kendetegnet ved at være en meget elitær og stærk kommerciel organisation med et af sportsverdenens stærkeste brands. De 30 basketklubber i NBA trækker horder af fans i sportshallerne og foran skærme for at følge deres drømmehold i opgøret om at blive verdens bedste basketballhold. For tiden er det Cleveland Cavaliers, der med Lebron James i front trak sejren hjem i sidste sæson.

Cavaliers har også gode chancer for at vinde i år, men der er ikke noget, der er givet på forhånd. NBA er kendetegnet ved, at mange forskellige hold har været i top.

Ser man tilbage på de sidste ti års vindere, er der syv forskellige hold, der har vundet NBA-trofæet. Fire af de syv hold har været sidst eller næstsidst i NBA-ligaen i samme periode (Cleveland Cavaliers, LA Lakers, Boston Celtics og Miami Heat).

Hele organiseringen af NBA er baseret på et bærende princip om at fordele midler og talentmasse mellem klubberne, så det ikke er den samme klub, der vinder hver gang. Princippet er foldet ud i en række aftaler og regler for organisationen, holdejerne og spillerne.

Det er ikke småpenge, der ruttes rundt med. Alene tv-rettighederne for de kommende ni år solgte NBA i 2014 til Turner og ESPN for en pris svarende til ca. 170 mia. danske kr.

NBA opererer med et særligt princip for rekruttering af nye spillere. Efter et sirligt trækkesystem med numre på bordtennisbolde og mulige talkombinationer afgøres rækkefølgen i et såkaldt draft lottery blandt de 14 NBA-hold, der ikke har deltaget i slutspillet.

Systemet understøtter, at de svageste klubber får lov at vælge de bedste nye spillere til deres hold i den kommende sæson.

Det foregår hvert år i starten af juni måned, og dermed sikres en vis løbende udligning af niveauet mellem de 30 forskellige NBA-klubber. Det er på den måde ikke muligt med penge at købe sig til det bedste hold, så man kan vinde år efter år.

Pengene i NBA tjenes på tv-rettigheder, entréindtægter, annoncering og salg af tøj og andre varer. Økonomien er til dels reguleret i en overenskomst, der er er indgået i december 2016 mellem NBA, holdejerne og spillernes organisation, NBPA. Det følger heraf, at indtægterne fordeles cirka 50-50 mellem holdejerne og spillerne.

Det betyder, at selvom klubben ligger og roder i bunden af NBA-ligaen, så er spillerne garanteret et vist ensartet niveau, og klubejerne i de små markeder understøttes af klubejerne i de store markeder i f.eks. New York og Los Angeles. Det er et omfordelingsprincip, der er til at føle på.

Afsløringerne må give anledning til selvransagelse hos de involverede

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Indtægterne lægger rammen for et lønloft for klubberne. Det er et såkaldt blødt lønloft (soft salary cap). I indeværende sæson er lønloftet for de enkelte klubber på 94 mio. dollars svarende til 668 mio. kr. Det bløde lønloft indebærer, at klubberne skal betale luksusskat til NBA, hvis klubben går over lønloftet.

Luksusskatten ligger mellem 1,50 og 3,50 dollars for hver dollar, man overskrider med, og skatten fordeles til klubber under lønloftet. Det er også et solidt omfordelingsprincip, og en lønmodel, som ligner mere planøkonomi end markedskræfter.

Principperne for organiseringen af økonomien i NBA hviler på forudsætningen om, at lighed og fordeling af talent giver de bedste rammevilkår for at udvikle basketballsporten. De selvsamme principper om lighed og omfordeling har været afgørende for, at NBA er en indbringende forretning.

Devisen er: ’Jo mere lige vi er, jo rigere bliver vi’. Det er tankevækkende og må gøre indtryk, at principper, som vi har bygget den skandinaviske velfærdsmodel på, genfindes og har stor succes i det ellers ærkeliberale USA, hvor fri konkurrence, markedskræfter og din egen lykkes smed udgør grundpiller i samfundsordenen.

Måske er lighed og omfordeling principper, vi skal revitalisere i forretningsmæssigt øjemed i vores skandinaviske modeller. Måske er det principper, der bør revitaliseres i vores nytænkning af velfærdsmodellen. Måske er det principper, der bør finde vej i den kommercielle sportsverden i Europa.

Der er noget at lære af NBA. Et godt sted at begynde kunne være i europæisk fodbold. Politikens Football Leaks-fortællinger har i hvert fald vist, at transfer- og gennemsigtighedsregler ikke er tilstrækkeligt til at sikre gode og bæredygtige økonomiske rammer for sublime sportslige resultater.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce