Politiken var i december med til at afdække økonomiske uregelmæssigheder i europæisk fodbold med de såkaldte Football Leaks.
Der er mange penge i spil, og der handles på uigennemsigtige præmisser, der ikke nødvendigvis giver de bedste rammer for gode sportsoplevelser.
Afsløringerne må give anledning til selvransagelse hos de involverede, og forhåbentligt vil nogen gå i tænkeboks og overveje, om organiseringen af europæisk fodbold kan forbedres.
Hvorfor ikke kigge til en af de stærkeste sportsorganisationer i verden. Den amerikanske liga for basketball – NBA.
Principperne for økonomien i NBA hviler på forudsætningen om, at lighed og fordeling af talent og goder giver de bedste rammevilkår
Rikke Laulund
NBA er kendetegnet ved at være en meget elitær og stærk kommerciel organisation med et af sportsverdenens stærkeste brands. De 30 basketklubber i NBA trækker horder af fans i sportshallerne og foran skærme for at følge deres drømmehold i opgøret om at blive verdens bedste basketballhold. For tiden er det Cleveland Cavaliers, der med Lebron James i front trak sejren hjem i sidste sæson.
Cavaliers har også gode chancer for at vinde i år, men der er ikke noget, der er givet på forhånd. NBA er kendetegnet ved, at mange forskellige hold har været i top.
Ser man tilbage på de sidste ti års vindere, er der syv forskellige hold, der har vundet NBA-trofæet. Fire af de syv hold har været sidst eller næstsidst i NBA-ligaen i samme periode (Cleveland Cavaliers, LA Lakers, Boston Celtics og Miami Heat).
Hele organiseringen af NBA er baseret på et bærende princip om at fordele midler og talentmasse mellem klubberne, så det ikke er den samme klub, der vinder hver gang. Princippet er foldet ud i en række aftaler og regler for organisationen, holdejerne og spillerne.
Det er ikke småpenge, der ruttes rundt med. Alene tv-rettighederne for de kommende ni år solgte NBA i 2014 til Turner og ESPN for en pris svarende til ca. 170 mia. danske kr.
NBA opererer med et særligt princip for rekruttering af nye spillere. Efter et sirligt trækkesystem med numre på bordtennisbolde og mulige talkombinationer afgøres rækkefølgen i et såkaldt draft lottery blandt de 14 NBA-hold, der ikke har deltaget i slutspillet.
Systemet understøtter, at de svageste klubber får lov at vælge de bedste nye spillere til deres hold i den kommende sæson.
Det foregår hvert år i starten af juni måned, og dermed sikres en vis løbende udligning af niveauet mellem de 30 forskellige NBA-klubber. Det er på den måde ikke muligt med penge at købe sig til det bedste hold, så man kan vinde år efter år.
Pengene i NBA tjenes på tv-rettigheder, entréindtægter, annoncering og salg af tøj og andre varer. Økonomien er til dels reguleret i en overenskomst, der er er indgået i december 2016 mellem NBA, holdejerne og spillernes organisation, NBPA. Det følger heraf, at indtægterne fordeles cirka 50-50 mellem holdejerne og spillerne.
Det betyder, at selvom klubben ligger og roder i bunden af NBA-ligaen, så er spillerne garanteret et vist ensartet niveau, og klubejerne i de små markeder understøttes af klubejerne i de store markeder i f.eks. New York og Los Angeles. Det er et omfordelingsprincip, der er til at føle på.
Afsløringerne må give anledning til selvransagelse hos de involverede
Rikke Laulund
