For Morten Kabell handler det blandt andet om, at åbne op for Mjølnerparken ved hjælp af cykelforbindelser og en gentænkning af et større grønt område ved Tagensvej.
Arkivfoto: Lars Krabbe

For Morten Kabell handler det blandt andet om, at åbne op for Mjølnerparken ved hjælp af cykelforbindelser og en gentænkning af et større grønt område ved Tagensvej.

Danmark

Borgmester vil have beboerne i Mjølnerparken til at komme med gode ideer

Området er inde i en positiv udvikling, men der er stadig plads til forbedringer, siger Morten Kabell (EL).

Danmark

Kvarterløftet omkring Mjølnerparken har virket.

Det er konklusionen fra Morten Kabell, teknik- og miljøborgmester (EL) i Københavns Kommune, efter en periode, hvor det udskældte boligområde har fået vendt høj ledighed, truende bandeuroligheder og beboerutryghed til stabilitet, spirende beboerdemokrati og stadig flere unge fra området, som søger ind på videregående uddannelser.

»Det tyder på, at vi har gjort noget rigtigt derude. Det at gøre Mjølnerparken og beboerne til en del af byen, så de kan komme ud i samfundet og komme i arbejde, er en plan, der har virket«, siger Kabell.

Det er meget engagerede folk derude, og de stiller krav

Siden Københavns Kommune i foråret 2015 vedtog en helhedsplan til over 800 millioner kroner, har lokalområdet oplevet, hvordan nye frivilligprojekter skyder op, banden Brothas’ tilstedeværelse i Mjølnerparken næsten er forsvundet, og ledigheden er faldet yderligere. Og selv om hovedformålet med kvarterløftet – der blandt andet indebærer nye boliger, fysisk forandring, nye cykelforbindelser og etablering af et handelsstrøg – overordnet handler om at integrere Mjølnerparken fysisk med den omgivende by, hænger de byplanlægningsmæssige og sociale forhold sammen, siger borgmesteren:

»Overordnet set laver vi jo byudvikling for at ændre de sociale forhold. Så når vi sætter ind med en helhedsplan omkring Mjølnerparken, skulle det gerne på sigt få en betydning for det sociale, herunder beskæftigelse og økonomi. Det er bare skønt, at det allerede sker nu«.

Man kunne også vende den om og spørge, hvordan et kvarter har fået lov til at udvikle så store problemer, at der skal en lille milliard til at rette op det det?

»Nu skal de 800 millioner jo blandt andet bruges til at bygge nye boliger, og det koster penge. Det er bestemt ikke alt, der har været dysfunktionelt derude, men vi har gjort os nogle erfaringer i tidligere tider, som vi nu kan bruge«.

Hvilke?

»Vi ved nu fra blandt andet Tingbjerg, at hvor man før troede, at kun en enkelt vej ind og ud af et boligområde var en god ide, fordi det skabte mindre trafikgennemgang, så har man fundet ud af, at det lukker et boligområde meget inde. Det gør, at kvarteret ikke bliver en del af det omgivende samfund. Derfor er vi heller ikke færdige med den proces, der består i at åbne Mjølnerparken op«.

Her peger Kabell på etableringen af flere cykelforbindelser og gentænkning af et større grønt område ved Tagensvej, som skal gøres til et rekreativt område. Men borgmesteren er alligevel tilbageholdende med at diktere retningen fra rådhuset:

»Vi er ikke færdige endnu. Men jeg vil hellere høre beboerne til, hvad de synes, der mangler. De har ligesom vi også selv et ansvar for blive en del af byen, og frem for at rykke ud som kommune og fortælle, hvordan tingene skal være, er det jo beboerne i Mjølnerparken selv, der er eksperter på deres eget liv. Det skal vi huske som byplanlæggere«.

Og netop det lokale engagement er en af nøglerne til, at Mjølnerparken har fået vendt skuden, siger Morten Kabell:

»Man kan ikke lave nogen byfornyelse, hvis folk bare står og tænker: Hvad har de dog gang i? Det er meget engagerede folk derude, og de stiller krav. Det er i mine øjne nøglen til forbedring«.

Efter færdiggørelsen af serien om Mjølnerparken er Jakob Sheikh blevet ansat som særlig rådgiver for justitsminister Søren Pape (K).

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden