David Frederiksen fra 5.klasse på Grøndalsvængets skole har efter skolereformen fået lange skoledage på 7 timer.
Foto: Peter Hove Olesen (Arkiv)

David Frederiksen fra 5.klasse på Grøndalsvængets skole har efter skolereformen fået lange skoledage på 7 timer.

Danmark

Uddannelses­forsker: Vi har et testsystem fra det forrige århundrede

Uddannelsesforsker Andy Hargreaves kritiserer testmani og anbefaler fokus på lærerne. Fordi det virker.

Danmark

Den straffeekspedition, som mange politikere gladeligt hopper med på ved at give lærererhvervet et gok i nødden, bekæmpe lærernes fagforeninger og give offentlige skoler i socialt belastede områder skylden, løfter ikke gennemsnittet«.

Sådan lyder en bredside i professor og uddannelsesforsker Andy Hargreaves’ bog ’Professionel kapital’, som nu er udkommet på dansk og er skrevet i samarbejde med Michael Fullan, som er professor fra Ontario Institute. Hargreaves rådgiver regeringer, fonde og fagforeninger verden over.

De harske ord kunne være rettet mod dansk uddannelsespolitik og den reform, som landets skoler stadig kæmper med. Men der er tale om en kritik, som Hargreaves retter mod en lang række lande, hvor der uddeles gok i nødden i stedet for at satse på skolers vigtigste ressourcer: Menneskelig kapital og samarbejdet mellem lærerne.

Andy Hargreaves, du er kritisk over for politikere og bureaukrater og deres trang til data og test. Hvorfor?

»Det har et for snævert fokus og manglende blik for skolens bredere mål. Derfor skal der ske to ting. For det første skal test begrænses. Det er meget vigtigt. Testene kan erstattes af stikprøver, hvor det kan lade sig gøre – i stedet for at teste alle elever. Vi ser nu i højtpræsterende lande som Singapore og Ontario, at testene begrænses. For det andet skal vi på anden vis finde ud af, om det lykkedes at nå skolens bredere mål. Vi kan ikke bare se på, om børn ser lykkelige ud, for børn ser lykkelige ud på forskellige måder. Så der skal vi have nogle klare indikatorer på, hvornår vi ikke bevæger os fremad«.

Hvad kan lærere bruge test til?

»Der kommer et punkt, hvor lærere oplever, at de indsamler data hele tiden i stedet for at se på børnene. Det kendes også fra sundhedssektoren, hvor personalet oplever at udfylde formularer i en grad, så der ikke er tid til pleje af patienterne. Så der er ingen magisk formel for det. Men der er brug for at arbejde mod en balance, så der kommer fokus på både elever og læreres trivsel. Lærerne skal kunne passe deres arbejde og må ikke overvældes af, hvad de oplever som bureaukratiske krav. Hvis de synes, det bliver for meget, og bureaukraterne bliver for emsige, vil mange lærere føle, at data bliver fjenden«.

Trivsel handler ikke om, hvor mange kurser i Mindfulnes eller yoga, der findes på skolen. Nej, det er i selve naturen af lærernes arbejde.

Hvad er konsekvensen for eleverne?

»Vi har haft et testsystem, som på flere måder er fra det forrige århundrede. Pædagogik og trivsel bliver tit glemt i vurderingerne og i testene. Og det skal vi gøre noget ved. Vi ser, at nogle af testene og vurderingerne skaber dårlig trivsel for eleverne. De skader dem, skaber stress, og nogle elever føler, at de svigter deres skole eller lærer, hvis deres test er dårlige«.

Hvordan kan fokus på det, du kalder menneskelig kapital, ændre det?

»Det er meget simpelt. Investering i viden giver altid de bedste renter. Kapital er bare en metafor, men den er god. Det hjælper os med at fokusere på, at vi skal investere i lærere. Lærere skal være velforberedte både i kraft af en god uddannelse og i kraft af tid til at forberede undervisningen. Lærere skal også have tid til at udvikle sig gennem deres karriere. Det er menneskelig kapital, og det fører til bedre elevpræstationer. Det fører igen til det, som vi kalder beslutningskapital, som over tid fører til bedre dømmekraft. Og vi er helt afhængige af lærernes dømmekraft. Det kræver tid og tålmodighed, men også udvikling og coaching«.

Dertil kommer så den sociale kapital i lærernes samarbejde?

»Præcis. Lærernes samarbejde både på skolen og andre skoler er det mest afgørende. Derfor skal man investere i lærere og give dem mulighed for udvikling. Det er ikke en ideologi. Det kan bevises. Satser man på social kapital, vil det forbedre elevernes resultater. Gør man ikke, som vi nu ser i nogle engelsktalende lande og i Sverige, har det alvorlige konsekvenser«.

Hvordan kan social kapital fremmes?

»Sociale relationer opmuntres og anerkendes. De kan ikke tvinges igennem«.

Hvordan sikrer en skoleleder, at skolens lærerteams arbejder i den rigtige retning?

»Det gælder om at skabe forhold og vilkår, så det går den rette vej. For eksempel ved at finde ressourcer, så lærerne kan involvere sig i projekter, som udvikler skolen som organisation«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det knytter sig til din pointe om at passe på lærerne gennem hele deres karriere?

»Ja, du vil ikke have en lærer, som smutter efter tre år. Du vil heller ikke have dommere, som går hurtigt. Det samme gælder lærere - de skal blive i jobbet og udvikles. Det gør vi ikke i de lande, som præsterer dårligt i disse år«.

Det forhold skærpes vel af, at vi i Danmark har ambition om, at andre faggrupper skal spille en rolle i skolen.

»Ja. Der altid undtagelser, og der skal være fleksibilet. Men hvis spørgsmålet er, om vi skal bygge et helt system på andre faggrupper, så er svaret: Absolut nej«.

Hvordan sikrer du dig, at lærerteams har de rigtige diskussioner. Deltagerobservationer fra danske lærerteams tyder på, at der går lang tid med praktiske problemer og privat snak, mens de fagdidaktiske diskussioner kommer i baggrunden?

»Der er to svar på det. Den ene er ledelse og det andet er en fast procedure for teammøder. Der skal være procedure, som sikrer, at alle høres og at man hører alles kommentarer, før man haster frem til en konklusion. Men teamsamarbejde kræver også lederskab - og her er nogle sjove eksempler. Hvis ledere deltager i møderne og ser teams, der kun kan finde ud af tale om deres yndlingsfodboldhold, skal lederne konfrontere dem. Det kan være svære samtaler, men det er helt nødvendigt, fordi teams og den sociale kaptal er så afgørende«.

Hvor længe skal der gå, før man ændrer grundlæggende på teams på skolen, hvis det ikke fungerer?

»Der er ikke noget magisk svar på det spørgsmål. Det handler igen om lederskab - og om få sat de rette forventninger og tidsrammer for skolens teams. Men når vi taler om netværk på skoler, så viser al erfaringer, at hvis man ikke handler tidligt, og der hurtigt kommer resultater, så vil netværket falde sammen. Det kræver opfølgning. Det lyder let, men det er det langt fra«

Vi ser nu i højtpræsterende lande som Singapore og Ontario, at testene begrænses

Oplever du også ting gå i den rigtige retning?

»Bestemt. Det er meget opløftende at opleve udviklingen på nogle skoler og se hvordan politikere verden over engagerer sig i skolers fremskridt. Vi besøgte for for eksempel en amerikansk skole, som satsede meget på kreative fag og på oplevelser i naturen. Her sagde lærere og lederen: »Vi vil gerne have vores elever til opleve en lille smule fare«. Det var en fantastisk  skole med friluftliv, og hvor elevernes sejlede i kanoer og så videre. På skolens trapper var der tabeller, så hver gang eleverne gik på trapperne, så de tabeller. Så det er ikke et valg mellem kreative og praktiske fag på den side og boglige fag på den anden. Det handler om at forstå, at begge dele er vigtigt, og at de skal forenes«.

Du er kritisk overfor overdreven fokus på test. Hvordan sikres det, at vi er på rette vej, hvis ikke eleverne testes?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er flere niveauer i et svar på det spørgsmål. For det første er spørgsmålet, hvad vil du med eleverne, og hvad du reelt opnår? Du må have en plan for, hvad det er eleverne skal kunne, så testene får et formål. Dernæst er der en vigtig diskussion om, hvor meget vi skal måle. Hvis vi vil have eleverne til at trives bedre, så skal vi måle og teste mindre. Vi skal balancere testene, så eleverne bliver mere involverede i aktiviteterne i skolen. Vi er nødt til at være mere forstandige og begrænse målinger og indikatorer, som kan afspejle alt det, som vi synes er vigtigt. Det gælder også elevernes velbefindende og trivsel«.

I Danmark forsøger vi at måle trivsel. Hvilken vægt tillægger du trivsel i udvikling af skoler?

»Hele formålet med at satse på professionel kapital er at forbedre kvaliteten af undervisning. Det hænger tæt sammen med elevernes trivsel. Nogle ser undervisning som adskilt fra de støttefunktioner, som skal hjælpe børnene med at føle sig trygge. Men vi ved - for eksempel fra erfaringerne fra Ontario - at kernen i undervisning er at inkludere alle børn, forstå dem og engagere dig i deres forskellige forudsætninger og baggrund. Så trivsel er kernen i pædagogik. Det er også centralt for, hvordan lærere relaterer til deres arbejde. Trivsel handler ikke om, hvor mange kurser i Mindfulnes eller yoga, der findes på skolen. Nej, det er i selve naturen af lærernes arbejde. Hvor interessant arbejdet er, hvor stor effekt undervisningen har, og hvor tilfredsstillende arbejdet med at undervise er«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce