0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Efterskoler: Kommuner bruger os for at spare penge

KL har »tillid« til kommunerne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ivan Riordan Boll
Foto: Ivan Riordan Boll

Før vinterferien havde eleverne på Efterskolen Smededal i Mørkøv temauge om klimaet. Her er der gang i eksperimenterne. Skolen får ifølge forstanderen hvert år udsatte elever, der ikke burde være der. Det gælder ingen af disse elever.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udsatte unge, der ville have haft bedre af at være på en døgninstitution, ender i nogle tilfælde på en efterskole. Sådan lyder kritikken fra flere efterskoleledere.

Politiken har foretaget en rundspørge blandt landets 249 efterskoler, hvoraf 72 har svaret. Af dem siger to tredjedele, at de har en eller to elever, som ikke burde være på skolen, fordi de er udsatte og har brug for mere målrettede tilbud. 10 efterskoler svarer yderligere, at de mistænker kommuner for at bruge skolerne som et billigere alternativ.

Som efterskole kan man godt føle, at man får en ung placeret, fordi det er en del billigere

Efterskolen Smededal i Mørkøv på Vestsjælland er en af dem. Skolen får hvert år 1-2 elever, som ikke burde være der, fortæller forstander Mads Granlien.

»Som efterskole kan man godt føle, at man får en ung placeret, fordi det er en del billigere end for eksempel at sende dem på et opholdssted«, siger han.

Hvis en udsat ung får betalt sit efterskoleophold, koster det mellem 35.000 og 80.000 kroner for et år. Hvis den unge derimod har brug for et mere indgribende tilbud og skal på døgninstitution, kan det koste kommunen op mod 1,2 millioner kroner for et år. Det viser tal, som Kommunernes Landsforening og Efterskoleforeningen har oplyst. Dermed kan kommunen spare over 1 million kroner årligt ved at sende en ung på efterskole frem for på institution.

En aktindsigt, som Politiken har søgt i landets 98 kommuner, hvoraf 42 har svaret, viser, at 1.225 elever i dette skoleår får støtte til deres efterskoleophold fra kommunen. Når kommunen yder støtte, er der ofte sociale problemer involveret.

Niels Kirk, der er forstander på Fenskær Efterskole, som er en specialefterskole, fortæller om en episode, hvor en sagsbehandler kontaktede skolen om en udsat ung. Sagsbehandleren ville sende drengen med misbrugsproblemer til skolen.

»Jeg forklarede hende, hvorfor vi som efterskole ikke kan løfte en elev som ham, fordi hans problemer efter min vurdering var behandlingskrævende. Vi har jo ikke psykologer ansat. Sagsbehandleren fortalte, at hun var enig med os, men at hendes vurdering var blevet ignoreret af kommunen«, fortæller Niels Kirk.

Også han har en oplevelse af, at nogle efterskoler får henvist udsatte unge, fordi det er en billigere løsning end specialinstitutioner: »Vi står nogle gange med den fornemmelse, at det er kommunens økonomi, der er med til at bestemme, hvordan de handler«, siger han.

Men den praksis er problematisk, understreger Mette Bladt, der er lektor på UCC og ekspert i udsatte unge. De rette ressourcer til at støtte det udsatte barn følger nemlig ikke med, siger hun: