(arkivfoto)
Foto: Lasse Kofod

(arkivfoto)

Danmark

Kommune og natklubber går i fælles front mod diskrimination

34 barer og diskoteker underskriver i dag et charter, der forpligter dem til at arbejde mod diskrimination i nattelivet.

Danmark

Det kan føles som et slag i ansigtet at blive afvist i døren på et diskotek. Særligt hvis afvisningen baserer sig på ens etnicitet, køn, seksualitet eller på anden vis er udtryk for diskrimination.

Nu vil Københavns Kommune diskriminationen i nattelivet til livs. Derfor har kommunen i samarbejde med brancheorganisationerne Horesta og Danmarks Restauranter og Caféer, DRC, udarbejdet et charter for et fair natteliv uden diskrimination, som barer, natklubber og restauranter i København kan underskrive.

»Det er det første store skridt mod diskrimination i nattelivet, som vi har taget i lang tid sammen med brancheorganisationerne. Som kommune kan vi ikke komme diskriminationen til livs alene, og uanset hvem der er årsag til problemet, så må og skal branchen være en del af løsningen«, siger Anna Mee Allerslev (R), beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune.

Charteret består af fire punkter, som underskriverne forpligter sig til at overholde. Restaurationerne skal først og fremmest overholde den lovpligtige ligebehandling af gæster. De skal informere tydeligt om retningslinjer for påklædning og opførsel, som kan ligge til grund for en afvisning i døren. De skal instruere og efteruddanne dørmænd i retningslinjerne. Og sidst, men ikke mindst skal de tilbyde afviste gæster at kunne kontakte restaurationen direkte via København Kommunes dialog-app 'Stemplet'.

Overholder restaurationen ikke charteret, ekskluderes den fra ’det gode selskab’ af barer, diskoteker og restauranter, der arbejder imod diskrimination. Der er altså tale om en frivillig indsats, der belønnes med et positivt stempel.

I dag mødes 34 ejere fra barer, natklubber og restauranter på Københavns Rådhus og underskriver charteret. Horesta og DRC melder om positive tilbagemeldinger fra deres medlemmer og forventer, at flere vil underskrive charteret de kommende måneder.

Hver fjerde oplever diskrimination

Oplevelsen af diskrimination er langt fra ualmindelig blandt unge. 24 procent af de 18 til 29-årige københavnere har oplevet det. Blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk er tallet oppe på 43 procent. Og halvdelen af alle de unge, der har oplevet diskrimination, har haft den dårlige oplevelse netop i nattelivet, viser en undersøgelse fra Københavns Kommune fra 2015.

Det er bekymrende og direkte pinligt i en by, der som København slår sig op på mangfoldighed, mener Anna Mee Allerslev.

»I al den tid jeg har været borgmester, har vi diskuteret problemstillingen med branchen. Der har været god vilje fra alle parter, men vi må bare konstatere, at det ikke har rykket noget for de unges oplevelse af diskrimination i praksis«, siger hun.

»Så det er virkelig positivt, at vi nu har kunne lave et charter med konkrete løsninger i fællesskab med brancheorganisationerne«.

Dialog skal gøre branchen klogere

På trods af den udbredte oplevelse af diskrimination blandt unge københavnere har kun 3,5 procent ifølge undersøgelsen fra Københavns Kommune foretaget en politianmeldelse. Det skyldes blandt andet, at diskrimination er tabubelagt og føles skamfuldt at tale højt om.

Derfor skal dialog-appen 'Stemplet' gøre det nemmere at komme i kontakt med den bar eller det diskotek, der har afvist en gæst. Dermed kan gæsterne få afklaret, hvad der ligger til grund for afvisningen.

Restaurationsbranchen er også glade for at kunne komme i dialog med afviste gæster gennem appen.

»Som branche har vi savnet et dialogforum, som kan give os konkrete erfaringer fra borgerne, så vi kan blive klogere på de fejl, der begås. Dialog er en god vej til at få udredt, hvordan de faktiske forhold er«, siger Torben Rosenstock, direktør for DRC.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sikkerhedshensyn forveksles med diskrimination

For DRC er det vigtigt, at charteret ikke kun udstikker retningslinjer for at undgå diskrimination, men også balancerer hensynet til sikkerhed i nattelivet.

»Det skal være trygt at gå i byen i København, og derfor er vi nødt til at opretholde dørkontrollen, men afvisninger må aldrig have karakter af diskrimination. Derfor skal vi skabe gennemsigtighed, så det er tydeligt for gæsterne, hvilken adfærd der er acceptabel, og hvilken der ikke er«, siger Torben Rosenstock.

Alle oplevelser af diskrimination er dog ikke nødvendigvis reel diskrimination, mener politisk konsulent Christian Vitting Gregersen fra Horesta, som er den anden brancheorganisation bag charteret.

»Diskrimination i nattelivet er fuldstændig uacceptabelt. Men med det sagt, kan afviste gæster sagtens føle sig diskrimineret, uden at det er ensbetydende med, at der rent faktisk er tale om diskrimination. Ofte er det sikkerhedshensyn, der gør sig gældende, når gæster, der opfører sig utilstedeligt overfor personale eller gæster, bliver afvist eller bedt om at forlade stedet«, siger han.

Der er der ikke noget i galt i, at private virksomheder har en dresscode eller et bestemt regelsæt for opførsel blandt gæsterne, mener beskæftigelses- og integrationsborgmesteren.

»Problemet opstår, når det bliver uigennemskueligt for gæsterne, eller hvis det bliver brugt som en undskyldning for at diskriminere«, siger Anna Mee Allerslev.

Kig igen i værktøjskassen

Institut for Menneskerettigheder ser positivt på det nye samarbejde mellem Københavns Kommune og branchen.

»Som udgangspunkt er det rigtig godt med et øget fokus på et så alvorligt problem. Særligt når det er så vigtige aktører, der arbejder sammen for at bekæmpe diskrimination«, siger Nanna Margrethe Krusaa, der er specialkonsulent i ligebehandling i Institut for Menneskerettigheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun er dog ikke sikker på, at charteret kan stå alene.

»Men jeg kan godt være bekymret for, om det har en reel effekt. Man burde tage endnu et kig i værktøjskassen og f.eks. genoverveje forslaget om midlertidigt at tilbagekalde alkoholbevillingen, hvis et diskotek bliver dømt for diskrimination. Det ville give langt mere slagkraft i indsatsen mod diskrimination«, siger Nanna Margrethe Krusaa.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce