Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mike Courtney, DTU Vindenergi
Foto: Mike Courtney, DTU Vindenergi

Senioringeniør Guillaume Lea fra DTU Vindenergi er her i gang med at programmere en windscanner i det område i Portugal, hvor det igangværende eksperiment til styrkelse af det europæiske vindatlas finder sted.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Europas vindressourcer kortlægges under dansk ledelse

Et nyt europæisk vindatlas gør det muligt at tage højde for meget lokale forskelle, når man skal finde den optimale placering af vindmøller.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En færge udstyret med et laserlys, som kan måle vindhastigheden mange hundrede meter op. Satellitbilleder af krusningerne på havoverfladen. Master, måleudstyr og mere laserlys i et kuperet område langt ude på landet i Portugal.

Det er nogle af elementerne i udarbejdelsen af et nyt og langt mere detaljeret europæisk vindatlas, som vil give mulighed for at opstille vindmøller sådan, at man får den maksimale strømproduktion ud af dem, både til lands og til havs.

Otte lande er involveret i projektet, som ledes af professor Jakob Mann fra DTU Vindenergi.

»Satellitterne kan se, hvor krøllet vandoverfladen er. Det kan man relatere til vindhastigheden. Det er en anden måde at måle til havs på. Den er ikke bedre end meteorologiske modeller, men de kan støtte hinanden«, forklarer Jakob Mann.

»Noget andet, vi gør til havs, er at montere en lidar, det vil sige et laserlys på færger. De kan måle vinden de første mange hundrede meter op i atmosfæren. Vi har haft en lidar på en færge mellem Bremerhaven og Helgoland. Her i februar sætter vi en lidar på en færge, der sejler på Østersøen mellem Kiel i Tyskland og Klaipeda i Litauen. Den skal sidde i mindst et halvt år. Med de målinger kan vi kontrollere vores meteorologiske modeller«, forklarer Jakob Mann.

Det er i høj grad det, projektet New European Wind Atlas går ud på. At forbedre modellerne og gøre dem langt mere detaljerede, så de tager hensyn til helt lokale effekter ved at sammenholde dem med målinger og eksperimenter.

Et internationalt forskerhold har netop taget hul på et større eksperiment i et kuperet område i Portugal, hvor de ved hjælp af en masse måleudstyr igennem de næste fem måneder vil indsamle data, der giver et meget præcist billede af, hvordan vinden opfører sig i den slags terræn.

Små ændringer kan betyde meget

I vindatlasset, som i denne uge beskrives i det internationale videnskabelige tidsskrift Nature, kommer kortlægningen af Europa ned på afstande på 100-500 meter. Så detaljeret har kortlægningen af vindressourcer og de faktorer, der kan påvirke den, ikke været tidligere.

At det er en god idé, fremgår for eksempel af et pilotprojekt i Portugal, som viste, at turbulens på en højderyg i området påvirkede vindmønstret på den næste.

Selv forholdsvis små ændringer kan have stor betydning for produktionen fra den enkelte vindmølle. En ændring på 10 procent i vindens hastighed kan ændre strømproduktionen med op til 30 procent, forklarer Jakob Mann.

Det aktuelle projekt i Portugal vil ikke alene få betydning for, hvordan man skal placere vindmøller i kuperet terræn for at få dem til at producere mest mulig strøm. Det vil også give viden, som kan hjælpe droner og fly med at navigere i vindomsuste bjergområder, samt mere viden om hvordan luftforurening synker ned i dale, forklarer en af de involverede forskere, Sara Pryor, atmosfærefysiker ved Cornell University i USA.

»Det vil vende op og ned på både forståelsen af atmosfærens fysik og af, hvordan man får mest muligt ud af vindenergi«, siger hun til Nature.

Blandt de tidligere eksperimenter i projektet kan nævnes et ved Vesterhavet, der drejede sig om, hvorvidt vindressourcen ændrer sig meget tæt på land. Det er relevant i forhold til placeringen af kystnære havvindmøller.

Samtidig udbygges vindatlasset i forhold til tidligere modeller, fordi det også rummer data om ekstremvind og turbulens og andre faktorer, som belaster vindmøller og i værste fald kan ødelægge dem.

Både universiteter og virksomheder deltager i projektet New European Wind Atlas. Fra Danmark er Vestas med.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På høje tid med nyt atlas

Virksomheden har stillet sin store database med vinddata til rådighed til validering af de værktøjer og modeller, der bliver anvendt i projektet, fortæller Mark Zagar, seniorspecialist i Vestas’ afdeling for prognoser og placering af vindmølleparker.

Det eksisterende europæiske vindatlas er fra 1980’erne, så det er på høje tid at få et nyt:

»Vi finder det meget vigtigt, at vores potentielle kunder og interessenter har det bedst mulige overblik over, hvordan vindressourcerne ser ud, hvilke risici og muligheder der er, når de skal udvikle projekter og måske købe vindmøller«, siger Mark Zagar.

Han lægger vægt på, at det nye vindatlas også vil rumme data om en række forhold, blandt andet dag-til-dag variationer og årstidsvariationer, som er vigtige i forhold til at få vindmøllestrøm integreret i det eksisterende elnet. Den svingende produktion fra vindmøller gør mange steder denne integration til en udfordring.

Arbejdet med New European Wind Atlas løber op i omkring 105 millioner kroner, som betales af de otte involverede lande og EU. Det ventes at være klar i 2020 og vil være frit tilgængeligt for alle.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden