Et lille ord bestående af tre vokaler og tre konsonanter optræder i hundredvis over de 41 sider. I selve indholdsfortegnelsen står det lille ord – energi – 11 steder.
I morgen vil det blive diskuteret en del, for Dansk Byggeri offentliggør ’Byggeriets Energianalyse 2017’ ved en konference på Christiansborg. Lige nu går det godt for ordet på seks bogstaver, men det kunne gå bedre, fortæller direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.
Hvad er status på energifronten?
»Vi kan konstatere, at energimærkningen spiller en større rolle for boligkøberne, end det før har gjort. Jeg fornemmer, at danskerne er blevet relativt bevidste om, at det er godt for klimaet, men også for pengepungen«.
I skriver i analysen, at »størstedelen af den eksisterende bygningsmasse enten skal renoveres eller rives ned frem til 2050«. Men hvor mange bygninger kan renoveres?
»Rigtig mange ældre bygninger trænger til en kærlig hånd. Det er et skøn, men vi vurderer, at langt over halvdelen af bygningerne fra før 1980 er store energisyndere, og det er omkring 1,2 millioner bygninger, så her er der energibesparelser at komme efter«.
182.000 boliger i dårlig stand
Ifølge tal fra Dansk Byggeri har omkring hver tredje bolig et dårligt energimærke, som Dansk Byggeri vurderer som et E-, F- eller G-mærke.
Ud af 500.000 boliger, der er energimærkede, er antallet af boliger i energimæssig dårlig stand 182.000.
Hvorfor er mange boliger i energimæssig dårlig stand?
»I 1980 fik vi de første energikrav til bygninger, og siden har vi flere gange skærpet energikravene til nybyggerier, som er meget energieffektive. Når vi skal renovere en ældre bolig, er det ikke altid tilfældet, at der sker energiforbedringer, selv om der er et stort potentiale«.
Energimærket fik en sløj start, ikke? Efter at det blev lovpligtigt i 2010, har det vist sig, at nogle boliger var energimærket forkert. Har I også et ansvar?
»Ja, det er ærgerligt, for de få forkerte energimærker skal ikke ødelægge det for de mange, som er rigtige. Vi laver kampagner, så vores medlemmer har fokus på, at de skal give en helhedsrådgivning. Vi presser på for, at dem, der laver rapporterne eller fører kontrollen, må tilegne sig kompetencer ved for eksempel efteruddannelse«.
Hvad vil I have ud af konferencen på Christiansborg?
»Vi vil gerne opfordre politikerne til at tænke energibesparelser ind som en del af den fremtidige energipolitik. Energibesparelser er ikke noget, man lige ordner med én enkelt beslutning, men det kræver en bred indsats med mange indholdselementer.
For eksempel skal kommunerne være med til at inspirere borgerne til at renovere og energiforbedre, hvilket mange kommuner gør i dag. Desværre må vi konstatere, at politikere har nemmere ved at beslutte at opsætte en vindmøllepark, fordi det handler om én enkelt beslutning. I forhold til vores bygningsmasse skal vi have mange aktiviteter og tiltag i gang – og det er det, vi gerne vil tilbyde politikerne at hjælpe med til, når vi præsenterer analysen og afholder konferencen«.
