Ti-året for rydningen af Ungdomshuset bliver ikke markeret på Politimuseet på Nørrebro i København.
Det er for tidligt, vurderer museumsleder Frederik Strand. Der er fortsat stærke følelser i spil, når talen falder på ejendommen på Jagtvej 69, der blev ryddet og revet ned i disse dage i 2007.
»Mit bedste bud vil være, at det kan komme om fem-ti år«, siger han.
»Folk falder til ro, og det kommer på afstand«, venter museumslederen og sammenligner det med den 'karenstid', der måtte til, førend museet kunne lave en udstilling om 18. maj-urolighederne i 1993.
Dengang førte en om-afstemning om EU til voldsomme gadekampe på Fælledvej - lige ud for den bygning, der huser Politimuseet, der først kunne lave en særudstilling om begivenhederne, da der var gået 20 år.
Må vente med at udstille fundene fra Ungdomshuset
Historien om Ungdomshuset skal også køle ned, mener museumslederen.
Men når det bliver relevant, så har Politimuseet de artefakter, som vil kunne ende i udstillingsmontrene og fortælle om de dramatiske begivenheder dengang i 2007.
Det var markante grupper, der var stærke her i området på Nørebro. Den ungdomsbevægelse er nærmest væk nu.
Frederik Strand
Tingene ligger i dag i museets fjernlager og venter på den dag, hvor nogle af de værste gadekampe i nyere dansk historie kan tages frem.
De ligger en en håndfuld kasser, der er fyldt med plastikindpakkede fund af en slags, man egentlig ikke venter at se på et museumslager.
Efter ti år i arkivet: Benzinbomberne lugter stadig
Her er stærkt lugtende brandbomber med acetone, der stadig skvulper rundt i bunden af Apfel Pfiff- eller Cocio-flasker.
Kasserne gemer også fabriksfremstillede slangebøsser og en posefuld af de rørfittings, der kan benyttes som projektiler eller til nød kasteskyts. Forskellige køller og jernstænger. Og rygsække, der ikke har været åbnet, siden de blev modtaget af museet.
»Det er ting, vi har fået ind fra aktionsstyrken og fra efterforskningerne«, fortæller Frederik Strand.
»Det er givetvis noget, de anholdte havde på sig, og så har vi fået det«, siger han om nogle af tingene.
Ungdomshusets logo
I en pose med museets registreringsnummer 7423-24 ligger en flok pinde med et sort banner, påtrykt et dødningehoved med ejendommens husnummer, 69, i øjnene.
»Der er lidt SS-organisation over det«, indrømmer museumslederen.
»Det var på mange måder historiske begivenheder. Nu står vi så her og åbner for poserne igen. En sag som denne er en del af et bredere samfundsfortælling. Tingene her indgår i en historisk begivenhed«.
Stærke ungdomsbevægelser er væk i dag
Han undrer sig stille over, hvad der egentlig skete med de militante ungdomsmiljøer, der i 1980'erne, 1990'erne og 2000'erne satte deres præg på dele af København.
»Det var markante grupper, der var stærke her i området på Nørebro. Den ungdomsbevægelse er nærmest væk nu«.
»Man appellerede bredt. Og en del kom udefra. Der var en international, europæisk bevægelse, som til en vis grad stod bag det, der skete«.
Men bevægelsen døde ud, og dens arvtagere er i dag kun en svag afglans af det, der var.
