Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politimuseet: Det er for tidligt at fortælle historien om Jagtvej 69

Genstandene fra de ti år gamle uroligheder kan ikke udstilles endnu. Dertil er følelserne endnu for

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ti-året for rydningen af Ungdomshuset bliver ikke markeret på Politimuseet på Nørrebro i København.

Det er for tidligt, vurderer museumsleder Frederik Strand. Der er fortsat stærke følelser i spil, når talen falder på ejendommen på Jagtvej 69, der blev ryddet og revet ned i disse dage i 2007.

»Mit bedste bud vil være, at det kan komme om fem-ti år«, siger han.

»Folk falder til ro, og det kommer på afstand«, venter museumslederen og sammenligner det med den 'karenstid', der måtte til, førend museet kunne lave en udstilling om 18. maj-urolighederne i 1993.

Dengang førte en om-afstemning om EU til voldsomme gadekampe på Fælledvej - lige ud for den bygning, der huser Politimuseet, der først kunne lave en særudstilling om begivenhederne, da der var gået 20 år.

Må vente med at udstille fundene fra Ungdomshuset

Historien om Ungdomshuset skal også køle ned, mener museumslederen.

Men når det bliver relevant, så har Politimuseet de artefakter, som vil kunne ende i udstillingsmontrene og fortælle om de dramatiske begivenheder dengang i 2007.

Det var markante grupper, der var stærke her i området på Nørebro. Den ungdomsbevægelse er nærmest væk nu.

Tingene ligger i dag i museets fjernlager og venter på den dag, hvor nogle af de værste gadekampe i nyere dansk historie kan tages frem.

De ligger en en håndfuld kasser, der er fyldt med plastikindpakkede fund af en slags, man egentlig ikke venter at se på et museumslager.

Efter ti år i arkivet: Benzinbomberne lugter stadig

Her er stærkt lugtende brandbomber med acetone, der stadig skvulper rundt i bunden af Apfel Pfiff- eller Cocio-flasker.

Kasserne gemer også fabriksfremstillede slangebøsser og en posefuld af de rørfittings, der kan benyttes som projektiler eller til nød kasteskyts. Forskellige køller og jernstænger. Og rygsække, der ikke har været åbnet, siden de blev modtaget af museet.

»Det er ting, vi har fået ind fra aktionsstyrken og fra efterforskningerne«, fortæller Frederik Strand.

»Det er givetvis noget, de anholdte havde på sig, og så har vi fået det«, siger han om nogle af tingene.

Ungdomshusets logo

I en pose med museets registreringsnummer 7423-24 ligger en flok pinde med et sort banner, påtrykt et dødningehoved med ejendommens husnummer, 69, i øjnene.

»Der er lidt SS-organisation over det«, indrømmer museumslederen.

https://media.giphy.com/media/xTiN0DQyeFVo719eCI/source.gif

»Det var på mange måder historiske begivenheder. Nu står vi så her og åbner for poserne igen. En sag som denne er en del af et bredere samfundsfortælling. Tingene her indgår i en historisk begivenhed«.

Stærke ungdomsbevægelser er væk i dag

Han undrer sig stille over, hvad der egentlig skete med de militante ungdomsmiljøer, der i 1980'erne, 1990'erne og 2000'erne satte deres præg på dele af København.

»Det var markante grupper, der var stærke her i området på Nørebro. Den ungdomsbevægelse er nærmest væk nu«.

»Man appellerede bredt. Og en del kom udefra. Der var en international, europæisk bevægelse, som til en vis grad stod bag det, der skete«.

Men bevægelsen døde ud, og dens arvtagere er i dag kun en svag afglans af det, der var.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politiet i Danmark lærte af 18. maj-bataljerne

Måske hænger dens forsvinden sammen med de ændringer, politiet gjorde for at imødegå de optøjer, miljøet stod bag.

Den 18. maj mistede politiet efter Frederik Strands vurdering kontrollen over det, der skete. Det endte med, at der blev affyret 113 skud mod demonstranterne på Fælledvej.

De begivenheder fik politiet i Danmark til at ændre sit såkaldte indsatskoncept. Der kom ekstra sikrede 'hollændervogne' til indsatsen under gadekampe, hvor politibetjentene ikke længere stillede op i lange rækker, men i stedet rykkede hurtigt ind i grupper af uromagere og anholdt nogle af deltagerne, inden de trak sig igen.

»Det nye koncept kom i spil i forbindelse med Ungdomshuset. Nu havde politiet mere kontrol over hændelserne«.

Det er i virkeligheden en utrolig interessant sag. Det var politihistorisk.

Politiet forberedte sig grundigt på aktionen mod bygningen på Jagtvej.

»Det er i virkeligheden en utrolig interessant sag. Det var politihistorisk. Aktionsstyrken firede sig ned på Ungdomshusets tag og skar sig ind i bygningen. Men de øvede sig først oppe på Flyvestation Værløse, hvor man kunne se, at de et sted har skåret sig gennem nogle vægge«.

Frederik Strand har taget adskillige opbevaringsposer med ting og sager fra Ungdomshus-urolighederne op af kasserne og er tilfreds med de genstande, der er gemt for en gang at kunne fortælle om de dramatiske dage på Nørrebro.

»Jeg synes, at der er gemt rigtigt meget, når man tager i betragtning, at det var en voldsom sag. Det er rimeligt veldokumenteret. Der er bevaret meget for eftertiden«, siger han om den samling, der må vente en halv snes år endnu, før den eventuelt kan tages frem og udstilles.

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden