Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

BZ'ere fot. Foran Ungdomshuset, Jagtvej 69.
Foto: Morten Langkilde

BZ'ere fot. Foran Ungdomshuset, Jagtvej 69.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kender du Ungdomshusets historie? Få et overblik på et minut

Det er ti år siden, at Ungdomshuset blev revet ned. Få her et hurtigt overblik over de første 100 år her.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ungdomshuset på Jagtvej 69 blev bygget næsten 90 år før det blev overladt til de unge som et ungdomshus.

Det blev opført i 1897 af den danske arbejderbevægelse som et af de mange Folkets Huse, de byggede rundt omkring i Danmark. Den danske arbejderbevægelse var en socialistisk gruppe, som blev grundlagt i 1840’erne. De var en af de mest politisk indflydelsesrige arbejdsbevægelser i Europa, og de var med til at danne Socialdemokratiet i 1871.

Det første Folkets Hus blev bygget i Rømersgade i 1879, den bygning blev senere i 1982 lavet om til arbejdermuseet. Folkets Huse blev ofte brugt som mødelokaler for foreninger og partier. I Danmark begyndte man i 1960’erne at rive mange af dem ned eller sælge dem.

Folkets Hus på Jagtvej 69 var større end de fleste andre Folkets Huse, da man både byggede et teater og en restaurant inde i det. I 1910 proklamerede man kvindernes internationale kampdag i Folkets Hus på Jagtvej 69. I 1963 købte Brugsen ejendommen, fordi de ville rive bygningen ned og bygge et supermarked. Men regeringen ville den gang ikke give tilladelse til det, fordi det havde en historisk betydning. Man tænkte bl.a. på dengang man husede flygtninge fra Tyskland i 1945.

Huset stod tomt indtil Københavns Kommune i 1982 købte huset og lod de unge bruge bygningen som ungdomshus, hvor den alternative ungdomskultur og anderledes politiske holdninger blomstrede. I 1999 ville Københavns Kommune gerne lukke ungdomshuset, så den solgte ejendommen til aktieselskabet Human A/S, som i 2001 solgte den til frikirken Faderhuset.

De unge i ungdomshuset havde boet der illegalt i over otte år, da Københavns Kommune gav tilladelse til nedrivningen af huset 110 år efter det blev bygget.

I dag er der planer om at bygge et nyt midlertidigt hjem for hjemløse på grunden, men det er de unge imod, da de frygter, at det blot er et skalkesjul for et kommercielt projekt.

Kilder: Gyldendals Leksikon og Københavns Kommunes arkiv

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden