0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

PostNord-sagen begyndte i 2009 Nu står partier med milliardregning

PostNord lider milliardtab i Danmark. Transportministeren kritiseres for at tilbageholde oplysninger om problemerne. Få et overblik over sagen her.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det startede i 2009, da Post Danmark og svenske Posten AB fusionerede. Med en forventning om, at de to parter kunne drage nytte af at slå pjalterne sammen og derigennem skabe en ny og stærk nordisk postvirksomhed samlede man de to selskaber i en koncern.

Men siden har der været stor forskel på indtjeningen i den danske og svenske del af forretningen.

I februar var den så gal igen, da der på ny blev sat tal på, at den danske andel af forretningen langtfra er lige så godt kørende som den svenske. For mens svenskerne sidste år hev et overskud hjem på 646 millioner danske kroner, gik det den modsatte vej i Danmark. Her havde man et underskud på 1,5 milliarder kroner, hvoraf omkring 925 af millionerne var nedskrivninger, som Politiken også tidligere har skrevet.

Det fik efterfølgende Sveriges erhvervsminister til at råbe vagt i gevær. I svenske medier gav han pludselig udtryk for, at han ikke ville afvise, at Sverige og Danmark på ny skulle skilles og adskille den danske og svenske del af PostNord.

Stort underskud i 2016

Underskuddet i den danske del af PostNord kommer, under et år efter at der blev lavet en redningsplan for postvæsnet. De nye oplysninger fik transportminister Ole Birk Olesen (LA) til i februar at hasteindkalde partierne til et krisemøde. Den danske stat ejer 40 procent af PostNord, og derfor lander sagen på politikernes bord nu.

Efter møderne er det kommet frem, at den danske del af PostNord er så nødlidende, at det vil kræve en milliardstor tilførsel af kapital at få vendt supertankeren og på tre-fire år gøre postvæsnet til en sund forretning, som Politiken tidligere har berettet om.

Det har har fået PostNord til at oplyse sin ejerkreds – den danske og svenske stat – om, at der er brug for en kapitaltilførsel på op mod 4 milliarder kroner til PostNord i Danmark. Det vides endnu ikke, hvordan kapitalen skal findes, men flere modeller har været i spil. En af dem er privatisering, men det kommer næppe på tale. En anden model har været at afskedige en stor del af postvæsnets mange tjenestemandsansatte. Det kan dog være en dyr omgang, da mange skal have fuld løn i tre år. Problemerne betyder, at man kan være nødt til at fyre op mod 3.000 til 4.000 mand.

Politisk forargelse

Senest er det kommet frem, at konkurrerende fragtfirmaer vil klage til EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, fordi den danske stat vil hjælpe nødstedte PostNord ud af krisen.

Politisk vækker sagen bekymring og senest har S, SF og DF sået tvivl om, hvorvidt Ole Birk Olesen har forholdt Folketingets partier oplysninger om milliardunderskuddet.

Særligt har det vakt opsigt, at koncernchef Håkan Ericsson fra PostNord ifølge en pressemeddelelse har oplyst, at virksomheden allerede i efteråret sidste år orienterede ejerne, herunder transportministeren, om, at der var en omstrukturering af den danske del af postvæsenet på vej.

Det afviser Ole Birk Olesen, der onsdag i denne uge gjorde det klart, at partierne har været orienteret ganske fint under hele processen.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden