Jens Rohde fortæller om sit partiskifte fra Venstre til Radikale Venstre.
Foto: Miriam Dalsgaard

Jens Rohde fortæller om sit partiskifte fra Venstre til Radikale Venstre.

Danmark

Udlændingestyrelsen svarer Jens Rohde igen

Et stigende antal udsendelser af somaliere skyldes på ingen måde politiske signaler, men derimod en lovændring fra 2015, lyder det nu fra Udlændingestyrelsen, der undsiger kritik fra de Radikales Jens Rohde.

Danmark

Det er en lovændring fra 2015, som Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet blandt andet står bag, som er skyld i, at Udlændingestyrelsen i disse dage udviser et stigende antal familier fra Somalia.

Sådan lyder svaret fra Udlændingestyrelsen, efter at de radikales medlem af Europaparlamentet, Jens Rohde, har anklaget styrelsen for at være »politisk fjernstyret« i sagen om udvisning af somaliere.

»Det eneste politiske signal, vi har fået, er en lovændring fra 2015. I modsætning til tidligere kan flygtninges opholdstilladelse nu inddrages, selv om sikkerhedssituationen er alvorlig. Og når lovgiverne sætter sådanne nye rammer, skal asylmyndighederne naturligvis følge op«, skriver vicedirektør i Udlændingestyrelsen, Anders Dorph, i en mail til Politiken.

Styrelse: Alle sager behandles individuelt

Debatten om udsendelser af somaliere er blusset op, efter at det torsdag kom frem, at også somaliske piger har fået inddraget opholdstilladelsen med henblik på udvisning.

Det sker på trods af, at pigerne ifølge eksperter risikerer at bliver underlagt farlig og lemlæstende omskæring.

Tidligere på ugen undrede Jens Rohde sig - med sine egne ord - over »Udlændingestyrelsens ualmindeligt firkantede, kyniske og ensidige tilgang til sagsbehandlingen«.

»Det må jo være, fordi de har fået et signal om, at deres formål skal være at levere flest mulige udsendelser«, lød kritikken.

Det er sjældent, at landets styrelser går ind i politiske debatter som disse, men Rohdes kritik er forfejlet, lyder det i dag fra Udlændingestyrelsen.

»Vi behandler sagerne konkret og individuelt under nøje hensyn til de forhold, der taler imod at inddrage tilladelser. Sårbare personer som f.eks. enlige kvinder mister ikke deres opholdstilladelse. Den seneste status er, at 23 somaliske flygtninge har bevaret deres asyltilladelse, mens 13 har mistet den«, skriver Udlændingestyrelsens vicedirektør, Anders Dorph.

Torsdag gik DF i medierne med budskabet om, at forældre til somaliske piger »måtte mande sig op« og sikre, at pigerne ikke blev omskåret efter udvisning.

Men den melding er senest faldet Red Barnet for brystet, som kalder den et udtryk for uvidenhed.

Jens Rohde har bebudet, at han vil føre en sag ved den europæiske menneskerettighedsdomstol, hvis ikke det uafhængige Flygtningenævn blokerer for styrelsens udsendelser.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce