Danmark

Nabostøjen plagede dem så meget, at de lejede et hotelværelse for at få ro

Rikke Larsen og hendes kæreste var så plaget af støjen fra en overbo, at de fik stress og ikke kunne sove. En forening foreslår nu, at der oprettes særlige stilleboliger til folk, som længes efter stilhed.

Danmark

»Vi regnede med, at vi skulle bo der for evigt«.

Rikke Larsen tænker tilbage på den stuelejlighed, hun og kæresten flyttede ind i for seks år siden. Boligerne lå i små huse, hvor to lejligheder delte trappeopgang og en fælles yderdør. Den var perfekt – kun én overbo og i en by, hvor de var tæt på naturen.

»Der var et boligreglement, som vi troede, at folk fulgte, og det var perfekt med få naboer og på en lukket lille vej uden gennemkørende trafik«.

Men virkeligheden blev en anden. Der var dagligt meget larm i boligen, husker Rikke Larsen. Når overboen og hendes to teenagebørn forlod lejligheden, smækkede den fælles yderdør med en kraft, så det gav et »gunk« i Rikke Larsens lejlighed. Det kunne let ske en 20-30 gange om dagen.

»Vi kunne mærke, at det rystede i gulvet, og vi fik et chok hver gang«.

Dertil kom en hund, som Rikke Larsen husker kunne hyle fra klokken 7 om morgenen til langt ud på natten.

44-årige Rikke Larsen betegner sig selv om sensitiv over for støj, men hun er langtfra den eneste, som er plaget af nabostøj. Den seneste opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at hver tredje beboer i etageboliger inden for de seneste 14 dage har været plaget af nabostøj.

Det oplever de også i foreningen Vi Elsker Stilhed. Foreningen blev stiftet i 2011 og har godt 1.000 medlemmer.

’Vi skal jo alle sammen være her'

Støj i boligen er et tilbagevendende problem for medlemmerne. Det gælder høj musik, børn, som larmer, eller at det er okay at holde en fest lørdag aften, hvis man bare har hængt en seddel op om det i opgangen.

Når folk er plaget af støj fra naboerne, og de tager det op, så er holdningen som oftest, at ’vi jo alle sammen skal være her’. Men til det er der bare at sige, at der så er nogle, som ikke kan være der, fordi de ikke trives i støj.

Foreningens næstformand Ilse Sand pointerer, at det er meget individuelt, hvad man oplever som støj, og hvor generet man er af det.

»Men når folk er plaget af støj fra naboerne, og de tager det op, så er holdningen som oftest, at ’vi jo alle sammen skal være her’. Men til det er der bare at sige, at der så er nogle, som ikke kan være der, fordi de ikke trives i støj«, siger foreningens næstformand Ilse Sand, som er præst, forfatter og psykoterapeut.

Foreningen foreslår derfor, at der oprettes særlige stilleboliger. Omtrent ligesom der er oprettet røgfri boliger i nogle boligselskaber. I disse særlige opgange kunne der være regler om, at man ikke smækker med dørene, undlader at gå med sko indendørs eller kun hører høj musik med høretelefoner.

»Der er ikke en garanti for, at der ingen støj er, men vi tror på, at hvis man har aftalt, at det skal være sådan, så vil der være større forståelse, hvis man er generet og tager det op«.

Rikke Larsen og kæresten holdt støjen ud i årevis.

»Vi nægtede at flytte, så selv om jeg fik stresssymptomer, holdt jeg ud. Jeg fik hjertebanken og sov dårligt om natten, til sidst var det alene forventningen om, at jeg lige straks ville få endnu et chok, der gjorde, at min krop hele tiden var i alarmberedskab«.

Rikke Larsen og kæresten tog problemet op med overboen, men vedkommende tog det ikke særligt alvorligt, oplevede de. Heller ikke boligselskabet mente, at de kunne gribe ind, blot fordi Rikke Larsen og kæresten var generet. Andre naboer skulle bakke op om klagen også. Men det forstod parret ikke, da de var de eneste, som delte opgang og hoveddør med overboen.

Til sidst gik Rikke Larsen til lægen, som tog et hjertekardiogram og gav hende et blodtryksapparat med hjem. Lægen sagde, at det var stress, og at hendes blodtryk var for højt.

Rikke Larsen og kæreste begyndte nu at låne et sommerhus af bekendte, hvor de på skift kunne tage ud og sove i et forsøg på at finde ro. Andre gange lejede de et hotelværelse og overnattede der.

»En dag gik det op for mig, at hvis der skal være plads til alle, hvor skal der så være plads til mig?«, siger hun i dag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fra en tid uden krav til lydisolering

Og det er ikke underligt, at mange i etageboliger er generet af nabostøj. Det forklarer Birgit Rasmussen, som er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet i København.

Over halvdelen af etageboligerne i Danmark stammer fra en tid, hvor der ikke var krav til lydisolering. Det første bygningsreglement med krav om lydisolering af nye boliger kom i 1961, og 600.000 af Danmarks cirka 1 million etageboliger er fra før den tid.

»Faktisk er det sådan, at dobbelt så mange af beboerne i etageboliger er generet af nabostøj som af vejstøj«, siger Birgit Rasmussen.

Hun forklarer, at der med så høje tal ikke er belæg for at sige, at det kun er særligt sarte mennesker, som er generet, og der er også tale om helt almindelige lyde som døre, der smækker, kraftig tale, børn, som leger, støj fra trappen, larm fra husdyr eller høj musik. Og bliver man eksempelvis vækket af lydene om natten, er det især voldsomt generende.

»Hvis vi alle stod op på samme tid, gik på arbejde samtidig, sad i sofaen på samme tid og så det samme tv-program, så ville det være nemmere, men sådan er det mindre og mindre, for vi lever mere individuelle liv med forskellige aktiviteter på alle mulige tidspunkter«.

Birgit Rasmussen er sammen med forskere fra Statens Institut for Folkesundhed i gang med et forskningsprojekt, som skal undersøge, hvilke slags bygninger der medfører de største gener i form af nabostøj. Hun mener, at ligesom man i dag energirenoverer for at spare på energien, når man sætter gamle bygninger i stand, så burde man også lydrenovere. Det kan man gøre på flere måder eksempelvis ved at ændre gulvkonstruktionen og tætne utætheder.

»Lydrenovering ville betyde, at folk ville blive gladere for at bo i deres bolig, og at de fik mulighed for stilhed og rum til at være sig selv«, siger Birgit Rasmussen, som henviser til, at WHO's definition af sundhed, som går helt tilbage til 1946, ikke kun handler om fravær af sygdom, men også om, at man har det godt.

I foreningen Vi Elsker Stilhed mener de også, at stilhed er afgørende for hverdagen. Og deres erfaring er, at boligselskaberne ikke altid tager beboernes klager over støj alvorligt.

Men det kan kundedirektør Margrete Pump i Boligselskabet KAB ikke genkende. Problemet er, forklarer hun, at der er en husorden, som eksempelvis forbyder høj musik om aftenen, og boligforeningen kan smide folk ud, hvis de gentagne gange bryder den, men hvis folk ’blot’ er generet af almindelig støj, som kommer af at bo tæt, er det svært for boligselskabet at gøre noget. Derfor synes hun, at ideen om stilleboliger lyder interessant.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Stilhed er blevet en mangelvare

»Det rammer noget, som er oppe i tiden. Vi ser også, at folk søger stilhed på refugier, for stilhed er ved at blive en mangelvare. Det ville kræve, at konceptet var meget klart, og at beboerne var enige om de fælles husregler, inden de flyttede ind«, siger Margrete Pump.

Boligselskabet KAB har allerede i dag røgfri boliger, og faktisk er det juridisk uafklaret, om en boligforening ville kunne smide en lejer ud, hvis husreglerne blev brudt. Men dertil er det ikke kommet, for erfaringen er, at reglerne ikke giver konflikter, fordi de, som flytter ind, er indstillet på at overholde dem, fortæller Margrete Pump.

Rikke Larsen og hendes kæreste endte med at flytte. Til en lille landsby, hvor de har deres eget lille hus med have.

»Vi er flyttet på landet. Det var ikke planen, men vi er lykkelige, for her kan vi finde ro«.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce