Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kilde: Politiken / Heidi Skibsted

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Transportministeren gør det nemmere at sænke hastighedsgrænserne i byerne til 40 km/t

København har store planer og har udpeget områder, hvor farten skal sættes ned

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bilisterne skal til at køre langsommere i flere af byernes gader og veje.

Det er transportminister Ole Birk Olesens (LA) hensigt, når han med et pennestrøg nu gør det nemmere for kommunerne at få sænket hastighedsgrænsen på flere veje fra 50 til 40 kilometer i timen. Især for at beskytte de bløde trafikanter.

Kommunerne skal fortsat bede politiet om tilladelse – men et krav i dag om, at kommunen skal kunne dokumentere, at der sker mange ulykker på strækningen på grund af fart, bliver blødt kraftigt op, forklarer ministeren.

»Fremover kan kommunerne søge om lov, hvis der bare »synes« at være en risiko. Og det giver god mening, at vi skal køre langsommere eksempelvis, hvor der færdes mange børn«, siger Ole Birk Olesen om ændringen, som ventes at træde i kraft til sommer.

For »bogstavtro«

De nye regler er resultat af tre års indsats i en arbejdsgruppe, som peger på, at det »i videre omfang« bør være muligt at have en fartgrænse på 40 kilometer i timen i områder med børnehaver, skoler, fritidsinstitutioner, plejehjem, ældreboliger eller rekreative områder.

Jeg har også børn i byen, og jeg vil bestemt ikke slippe trafikken løs, så de ikke kan færdes trygt«

Arbejdsgruppen peger også på behovet for at lette på speederfoden, »hvor der er mange krydsende fodgængere ved busholdepladser, handelsgader eller gader, hvor der på trods af meget cykeltrafik ikke er anlagt cykelstier eller veje i boligområder, hvor bilisternes oversigtsforhold er begrænsede for eksempel på grund af vejenes antallet af parkerede biler«.

Ministeren understreger, at en ofte ret »bogstavtro« fortolkning i politiet nu skal afløses af en smidigere tilgang. Ole Birk Olesen afviser, at han som liberal politiker egentlig burde gå ind for mindre regulering – ikke mere.

»Jeg har også børn i byen, og jeg vil bestemt ikke slippe trafikken løs, så de ikke kan færdes trygt«, siger han.

Et klemt med klokken

I Cyklistforbundet lover direktør Klaus Bondam, at hans organisation »vil kaste sig over arbejdet« med at udpege strækninger, hvor »fartreglerne er hæmmende for, at flere kan hoppe op på cyklen«.

»De nye regler er et vink med vognstang til kommunerne – eller snarere et klemt med cykelklokken«, siger Bondam. Men han er mere ambitiøs:

»En lang række europæiske byer er gået betydeligt længere med 30 km/t-zoner. Vi ved, at det er farten, der dræber, hvor fodgængere og cyklister færdes. Og her i landet ser vi ikke det ønskede fald i ulykkestallet for bløde trafikanter«.

Klaus Bondam håber at »politiet retter ind« og bliver mere fleksibel med tilladelserne.

»Der er en stor efterspørgsel efter nye måder at indrette byerne på, hvor der i højere grad tænkes mobilitet også for fodgængere og cyklister. Fordi der er et kraftigt tryk på infrastrukturen og byerne kæmper med trængsel og udfordringer af sundheden«.

En af de borgmestre, der straks tager (cykel)handsken op, er Morten Kabell, Enhedslistens borgmester for teknik og miljø i Københavns Kommune.

I hans forvaltning ligger et bykort med kommunale ønsker om store 40 kilometers fartzoner, som – hvis politiet nu siger ja – vil betyde, at store dele af Vesterbro, Nørrebro og Sundby (minus de største færdselsårer) får sænket den maksimale hastighed til 40 km/t.

40 km/t hjælper

40 km/t-zoner findes allerede, og kommunens evalueringer viser, at personskaderne i Østerbros zone faldt med 60 procent, i Nordvestkvarteret med 67 procent og i Kongens Enghave med 33 procent.

Morten Kabell roser den liberale minister for initiativet, som Kabell og hans forgængere har ventet i årevis på, mens de igen og igen har fået afslag fra Københavns Politi på at sænke hastigheden i Holmbladsgadeområdet, Indre Nørrebro, Ydre Nørrebro og Vesterbro.

»Nu forventer jeg helt andre boller på suppen«, siger borgmesteren, der understreger, at de brede hovedfærdselsårer skal friholdes fra den lave fartgrænse.

Men efter borgmester Kabells opfattelse skal de nye regler »øge følelsen af at færdes trygt i byen, for det betyder uendelig meget for børn, forældre og ældre«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nej  til kriminalisering

En sådan bred vision om langsom biltrafik har direktør for Rådet for Sikker Trafik, Mogens Kjærgaard Møller, ikke. Han glæder sig over, at politiet har siddet med i arbejdsgruppen bag de nye regler.

»Men det handler altså om at få farten ned på flere særligt udsatte strækninger – som ved en børnehave. De grundlæggende hastighedsregler ændres ikke, og det er ikke meningen, at hele bydele skal have lavere fartgrænser. Det kunne føre til, at mange bilister kunne blive kriminaliseret uden saglig grund. Og det ville også belaste politi og domstole«, siger direktøren for Rådet for Sikker Trafik.

For voldsomt

Et folkefærd, der får de nye fartgrænser at føle, er taxichaufførerne. Formand for TAXA 4x35, Palle Christensen, kan godt se fornuften i eksempelvis at sænke fartgrænsen i villakvarterer yderligere.

»Men det ville være voldsomt, hvis man udbreder det til det meste af byen«.

Palle Christensen gør opmærksom på, at en yderligere udbredelse af 40 kilometer i timen som topfart kan gøre taxiregningen dyrere for kunderne. Fordi taxametre tæller tid, når farten er under 35 kilometer i timen – 7 kroner pr. minut – men afstand, når der køres hurtigere.

»Så vil taxituren potentielt blive dyrere, hvis vi kommer til at have en normal hastighed ved 30-35 km/t«.

I bilisternes organisation FDM vurderer juridisk konsulent Dennis Lange, at de nye regler vil skabe en mere ensartet praksis i landets politikredse. Som er godt. Men han understreger, at der skal være konkrete årsager på hver enkelt strækning, før man sænker hastighedsgrænsen - som ved en skole.

»Ellers bliver det symbolpolitik, hvor det mest handler om at presse bilerne ud af byen«, siger Dennis Lange.

Han mener ikke, at de hollandske 30 km/t-zoner har haft nogen nævneværdig effekt.

»Det har meget større effekt at se på den fysiske indretning af vejen og for eksempel adskille hård og blød trafik eller lave fartbump for at højne sikkerheden«.

FDMs bekymring er også, at det bliver stadig mere besværligt at komme rundt med meget lav farttolerance i byerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skaber ikke mere trængsel

Trafikforsker Per Homann Jespersen, der er lektor på RUC, vurderer, at flere 40 km/t-zoner ikke vil påvirke fremkommeligheden nævneværdigt.

»Der, hvor der er tung trængsel, er der ingen effekt, for man kan alligevel ikke køre 40 km/t. Og måske kan det endda føre til en lidt bedre afvikling af trafikken på kanten af myldretiderne, fordi flowet bliver lidt bedre«, siger Per Homann Jespersen.

Han er til gengæld ikke i tvivl om, at trafiksikkerheden bliver bedre i perioderne udenfor myldretid.

»Det er sjældent, at en bil ved 40 km/t slår nogen ihjel«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden