0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann (arkiv)
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

Man kan ikke bare pløje tværs igennem Øresund og på den måde fikse PostNords problemer, siger den danske postdirektør Peter Kjær Jensen i en bramfri udmelding til den svenske stat.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det vil være galimatias«: Dansk postdirektør advarer svenskerne mod skilsmisse

Posten skal bruge 2,3 milliarder i ny kapital, men Sverige vil ikke betale regningen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den svenske regering har sat en undersøgelse i gang for at afdække mulighederne for at skære den kriseramte danske del af PostNord fra.

Men at splitte virksomheden op i to vil være decideret tåbeligt, lyder det i en opsigtsvækkende udmelding fra Peter Kjær Jensen, administrerende direktør for PostNord i Danmark.

»Fra et professionelt, økonomisk og virksomhedsmæssigt perspektiv vil det være galimatias at begynde at splitte virksomheden op på nuværende tidspunkt«, siger Peter Kjær Jensen i et interview med Politiken.

Siden fusionen i 2009 har den svenske stat ejet 60 procent af PostNord, mens den danske stat ejer resten.

»Der er rigtig meget nationalfølelse omkring det her i begge lande, men husk på, at vi nu har bygget en virksomhed, der beskæftiger sig med pakker, godslogistik og varelagre, og den virksomhed er i år på langt over 20 milliarder kroner og større end vores postale forretning. Vi er nu blevet Nordens største eller næststørste logistikforretning, så skræller man den danske virksomhed af, forringer man også PostNords nordiske markedsværdi helt ekstremt«, fortsætter han.

Den bramfri udmelding kommer, samtidig med at PostNord står med postkasketten i hånden over for sine statslige ejere. PostNord har meldt ud, at der i den forestående omstillingsproces er et kapitalbehov på 4 milliarder kroner, hvoraf den danske og svenske stat sammen skal finde 2,3 milliarder nye kroner. Pengene skal bruges til en stor omstilling af produktionen, der samtidig vil nedbringe antallet af ansatte i Danmark fra 9.300 i dag til godt 5.000 inden 2020.

Sverige: Et dansk problem

Postvæsnets akutte krise skyldes et fald i brevmængderne, som er langt større herhjemme end i Sverige. Og den svenske regering har det meget svært med at skulle betale for en krise, der er opstået som konsekvens af danske politikeres valg om at gennemdigitalisere Danmark. Derfor undersøger svenskerne nu muligheden for at skære det danske datterselskab fra.

Som reaktion på appellen om 2,3 milliarder kroner i ny kapital siger Sveriges erhvervsminister, Mikael Damberg, at han »er skeptisk over at skulle bruge svenske skatteyderes penge. Min grundlæggende holdning er, at det er et dansk problem«.

Hvis det alligevel sker, vil det kræve ekstra kapital. Det vil få de 2,3 milliarder kroner til at blegne som lommepenge til sønnike, i forhold til hvad omkostningerne vil være ved et

Anderledes ser den danske transportminister Ole Birk Olesen (LA) på konflikten over sundet om, hvem der skal betale regningen:

»Jeg vil gerne understrege, at det er et fælles anliggende med den svenske stat, som jo er medejer af PostNord, og at vi samtidig skal passe på skatteydernes penge, da staten har betydelige økonomiske forpligtelser i denne sag«, lyder det i en skriftlig kommentar fra Ole Birk Olesen.

»PostNord og deres danske ansatte står i en alvorlig situation. Derfor følger vi nøje virksomhedens omstillingsplan – også fordi vi er interesserede i at sikre fortsat postomdeling i hele landet. Vores eksterne rådgivere er ved at lægge sidste hånd på deres analyser af sagen, så derfor er det lidt for tidligt at drøfte en eventuel finansiering af omstillingsplanen«, tilføjer ministeren.

Slet ikke tænkt ind i redningsplan

PostNords danske direktør forklarer, at ledelsen slet ikke har tænkt en skilsmisse med svenskerne ind som et scenario i PostNords redningsplan.

»Overhovedet ikke. Men hvis det alligevel sker, vil det kræve ekstra kapital. Det vil få de 2,3 milliarder kroner til at blegne som lommepenge til sønnike, i forhold til hvad omkostningerne vil være ved et split up. Det er også derfor, vi ikke har lavet beregninger på det scenario. Det vil koste ekstremt mange penge. Det vil blive kaotisk. Alt er selvfølgelig muligt i politik, men det vil være helt galimatias«, siger Peter Kjær Jensen.

Overskud allerede 2020

Han forklarer, at selskabet i tilfælde af en opsplitning vil blive en ringere logistikvirksomhed og opleve en massiv kundeflugt, fordi PostNord er blevet valgt på grund af selskabets fællesnordiske løsninger. Derudover kører den svenske og danske forretning på hinandens it-platforme i forhold til blandt andet brev- og pakkesortering.

»Det er ikke sådan, at man bare kan pløje tværs ned gennem Øresund, og så er den fikset. Og når man (den svenske regering, red.) når lidt længere i det her forløb, vil man helt åbenlyst finde ud af, at det rigtige at gøre er at få hjulpet virksomheden gennem krisen. Dermed får man også en bæredygtig virksomhed fremadrettet«, siger Peter Kjær Jensen.

Annonce

Han forventer, at PostNord i Danmark – med frisk kapital fra ejerkredsen – vil kunne gå i nul i 2019 og lave overskud i 2020.

Socialdemokratiets postordfører, Christian Rabjerg Madsen, mener, at uenigheden mellem danskerne og svenskerne »med al tydelighed« viser, at hele forløbet omkring PostNord har været »ufattelig rodet«.

»Transportministeren må komme på banen nu og få talt med den svenske minister. Hans manglende handling i den her sag bidrager til urimelig usikkerhed for PostNords medarbejdere«, siger han.

Dansk Folkeparti mener, at Sverige bør bidrage økonomisk til postens redning:

»Jeg har forståelse for, at man i Sverige reagerer, som man gør. Men når man er fælles ejer, må man være det på godt og ondt«, siger postordfører Henrik Brodersen (DF).

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…