Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Konklusionerne i et knap 400 siders lang studie af vælgernes adfærd kan være godt nyt for V-formand Løkke og K-formand Pape, men ikke for LA-leder Samuelsen.
Foto: Miriam Dalsgaard

Konklusionerne i et knap 400 siders lang studie af vælgernes adfærd kan være godt nyt for V-formand Løkke og K-formand Pape, men ikke for LA-leder Samuelsen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Analyse: Vil blåt motorstop ramme dem til kommunalvalget?

Trods alvorlige vælgerhug og motorproblemer for den borgerlige trekløver skal Løkke og Pape næppe frygte kommunalvalget i efteråret. Men LA er udsat.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Man kan godt forstå, hvis der bliver rynket en anelse på næsen, når de blå fodsoldater, borgmestre og kommunale spidskandidater i næste uge mødes med regeringstoppen til året kommunalpolitiske topmøde i Aalborg.

For hvor nervøs skal man være, når man – som det borgerlige trekløver – er på vej ind i et kommunalt valgår med svækket image, ditto meningsmålinger og en politisk drejebog fyldt med tidsler som højere pensionsalder og topskattelettelser, der skræmmer tvivlerne væk?

På topmødet i Aalborg vil man finde lige så mange svar på det spørgsmål, som der findes byrødder. Men 160 sider inde i en ny bog – ’KV13. Analyse af kommunalvalget 2013’ – giver 22 af landets førende valgforskere faktisk et svar.

Vi vender tilbage til, hvorfor konklusionerne i det knap 400 sider lange studie af vælgernes adfærd kan være godt nyt for V-formand Løkke og K-formand Pape, men ikke for LA-leder Samuelsen.

Lad os først se nærmere på, hvorfor borgerlige skikkelser kan frygte, at den borgerlige valgkampagne vil blive blæst omkuld frem mod efterårets kommunalvalg. En række målinger har for vist, at et flertal af vælgerne vender tommelfingeren nedad, når det kommer til det blå trekløvers præstationer. En måling fra Megafon viste for nylig, at der også er udbredt skuffelse blandt blå bloks egne vælgere.

Regeringen kritiseres for at sætte dansk politik i stå og holde mere fast i mindretalsambitioner end at lytte til sit parlamentariske grundlag. De i alt 16 aftaler, som regeringen selv fremhæver på resultatlisten, hjælper ikke noget på vælgerhumøret, så længe de færreste aner, hvad der menes med ’Aftale om håndtering af danske kunder i Gable Insurance’ og ’Øget gennemsigtighed på realkreditmarkedet’.

Vælgerne er på vej væk

Forholdet mellem DF-formand Kristian Thulesen Dahl og regeringstoppen nærmer sig frysepunktet målt på mængden af halvskjulte trusler om nyvalg i pressen. Socialdemokratiet er i visse målinger i dag lige så store som de tre regeringspartier til sammen, og der er langt fra Venstres aktuelle 16,9 pct. til partiets velmagtsdage for fire år siden, da de lå på det dobbelte.

I kulissen er Nye Borgerlige ifølge den seneste Megafon-måling vokset både Konservative og Liberal Alliance over hovedet.

Et flertal af danskerne dumper fortsat regeringens forårsplaner om højere pensionsalder, og Socialdemokratiet og DF vil næppe give Løkke, Pape og Samuelsen deres topskattelettelser. Samtidig viser international forskning, at vælgere reagerer negativt på regeringer, som ikke kan komme igennem med deres politik. Går ting i stå, bliver vælgerne frustrerede.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Borgmesterkærligheden sejrer

Det må ikke være rar læsning for de tre borgerlige frontfigurer, der senere på året skal sende deres lokale byrødder i kamp om borgmesterposter i hele landet.

Særligt flere Venstre-borgmestre har lagt åbenlys afstand til regeringens politik, ikke mindst Hernings borgmester, Lars Krarup. At borgmestre lægger afstand til en svækket regering i et kommunalt valgår, er lige så irriterende for partiledelserne, som det er en tilbagevendende begivenhed.

Hvem husker ikke den række af S-borgmestre, der under sidste kommunalvalg ikke ønskede besøg af daværende S-statsminister Thorning-Schmidt.

Men sandheden er, at frygten for, at en partipolitisk nedtur på Christiansborg påvirker vælgernes stemme, oftest er overdrevet. Nye analyser peger på, at en ud af tre vælgere udelukkende stemmer ud fra landspolitiske overvejelser. Og i de tilfælde, hvor den nationale valgvind blæser for fuld kraft, vil den blive dæmmet op af lokalpolitiske forhold, konkluderer valgforskerne i analysen om kommunalvalget i 2013.

Dengang kom det som en stor overraskelse, at Konservative fik en række borgmesterposter, selv om de var gået tilbage ved stort set hvert folketingsvalg et årti i træk. Løkkes GGGI-sag om milliondyre flyrejser på 1. klasse for klimakroner gav partiet alvorlige skrammer midt under kommunalvalget, men selv om sagen angiveligt kostede stemmer, fik partiet alligevel opbakning fra 26,6 pct. af vælgerne og blev Danmarks største borgmesterparti med 48 borgmestre.

Socialdemokratiet var spået som kommunalvalgets store taber efter et år med dårlige målinger, men partiet fik alligevel 33 borgmesterposter.

Forklaringerne er flere: Man kan se, at partier med en stærk lokal forankring og mange borgmesterposter er modstandsdygtige over for partipolitiske kriser på Christiansborg. Erfaringerne fra Løkkes GGGI-sag viser, at de vælgere, der havde stor fokus på landspolitiske spørgsmål, ikke var mindre tilbøjelige til at stemme på Venstre af den grund. I samme boldgade viser studier, at der ikke var nogen direkte sammenhæng mellem den negative mediedækning af Venstre og den kommunale vælgeradfærd. I international forskning taler man desuden om ’split-voters’; det er alle dem, der stemmer forskelligt til nationale og kommunale valg. I Danmark tæller den gruppe hver tredje vælger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sat på spidsen fortæller de seneste års studier af vælgernes adfærd os, at borgerne ofte elsker deres borgmester eller lokale spidskandidat højere, end de hader partiets ledelse.

Holder den læresætning stik, er det godt nyt for Løkke og Pape, mens Anders Samuelsen og Liberal Alliance uden stor lokal forankring kan få det svært, når de kommunale valgsteder åbner.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden