0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mor: Blotter forulempede min tiårige datter. Systemet så mig som den værste

Mor fik bøde for at lægge billede af en mand, der havde blottet sig for hendes tiårige datter, ud på Facebook. I dag blev hun frifundet. Men hun raser stadig.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Jeg ville gøre det igen. Uden at blinke«.

Ordene er Rikke Louise Andersens. Hun er i dag blevet frifundet for at have overtrådt persondataloven, da hun på Facebook offentliggjorde billeder af den mand, der blottede sig foran hendes datter. Alligevel er hun stadig rasende. Og hun fortryder ikke, at hun bragte en efterlysning af gerningsmanden med hans billede på.

»Hvordan skal jeg forklare min tiårige datter, at politiet, som hun tror er her for at passe på os, ser det, som jeg har gjort, da jeg forsøgte at forhindre, at den mand, der havde krænket hende, skulle gøre det samme mod andre børn, som mere strafbart?«.

Sagen begyndte i august sidste år, hvor en mand sprang frem og blottede sit lem foran Rikke Louise Andersens datter og hendes veninde foran Dagli’Brugsen i Nyråd ved Vordingborg. Rikke Louise Andersen var rystet og fandt ud af, at der fandtes overvågningsbilleder af hændelsen. Hun fortæller, at Dagli'Brugsen gav hende lov til at tage billeder af overvågningsbillederne, og bagefter lavede hun en efterlysning af manden på sociale medier.

Hvorfor lagde du billedet ud på Facebook?

»Da jeg finder ud af, at vi har overvågningsbilleder af hele forbrydelsen, hvor man kan se personen, og hvem han er, fortæller jeg politiet det med det samme. Men jeg oplever, at politiet vælger ikke at gøre noget aktivt ved sagen, og derfor vælger jeg at gå ud med en efterlysning af den person. Jeg går ikke ud og viser et billede af mandens tissemand. Jeg bruger et billede, hvor man kan se personen, og jeg skriver, at denne person skal findes. Jeg syntes ikke, der blev taget hånd om den situation, hvor en person havde krænket mit barn«, forklarer hun.

Siger politiet til dig, at de ikke har tænkt sig at tage fat i sagen?

»Nej, det gør de ikke. Men de siger heller ikke noget, der gør, at jeg føler, at sagen bliver taget seriøst. Og det viser sig også efterfølgende, da politiet har pågrebet personen, og de kontakter mig: Da lægger de vægt på, at det, som jeg har gjort, er ulovligt, i stedet for at lægge vægt på, at nu har vi fået fanget en person, der har krænket to små børn. Det får mit pis i kog, for nu at sige det lige ud, at de vælger at bruge deres tid og ressourcer på at fortælle, hvad jeg har gjort forkert i stedet for at sige, at ’det er sgu godt gået, nu har vi fået fanget en forbryder, og nu skal han stilles til ansvar for sine handlinger’«.

Hvilke overvejelser gjorde du dig, inden du lagde billedet af ham ud?

»Jeg var godt klar over, at jeg ikke skulle gå ud og sige, at ham her var pædofil. Det gjorde jeg ikke - det vil jeg gerne meget stærkt pointere. Jeg har efterlyst ham på samme vilkår, som man ser efterlysninger hver evig eneste dag på sociale medier - det gør både politiet, der deler billeder og beder offentligheden om hjælp, og det gør private. Så det er en efterlysning, jeg laver. Jeg skriver hverken fødselsdato, navn eller adresse eller noget på manden«.

Rikke Louise Andersen forklarer, at hun forinden havde offentliggjort en status på facebook, hvor hun efterlyste en mand, der havde blottet sig for hendes piger. Men den efterlysning var uden billede af manden, siger hun.

Nåede du at overveje, om det var lovligt og en god ide, inden du lagde mandens billede ud?

»Jeg mente, at det var en god ide. Jeg har lavet en interesseafvejning som mor. Der står en passage i persondataloven omkring interesseafvejning - i hvilken interesse bliver dette billede delt? Min interesse som mor var, at den mand blev fundet og straffet. Jeg ønskede, at han skulle findes, fordi han havde krænket to små børn. Han har ikke bare blottet sig. Han har krænket dem«.

Hvilke reaktioner fik du på efterlysningen?

»Jeg fik rigtig mange. Folk var jo ude at lede i hele Vordingborg. Men det springende punkt for mig er det her: Det er gået ud over to børn. Ikke en voksen kvinde. I min verden er det noget, vi virkelig skal stramme op på. Pædofile og krænkere bliver jo ikke straffet i dagens Danmark. Ikke nok. Og når man har en strafferamme, der hedder op til fem års fængsel for blufærdighedskrænkelser, mener jeg, det er at grine offeret op i hovedet, når den her mand fik ti dagbøder af 250 kroner«.

Annonce

Du fik selv en bøde på 5.000 kroner for at have delt mandens billede. Hvad tænkte du, da du fik den?

»Jeg blev stiktosset. I forvejen var jeg meget ramt af, at vi gennemgik en periode med videoafhøringer og psykologer, som skulle hjælpe mit barn med at komme videre. Hun havde brug for hjælp, fordi vi ikke bare taler om en episode, hvor en person har vist sin tissemand frem - han hoppede ud foran dem og onanerede foran dem og prøvede at gribe ud efter dem. Hvad var der sket, hvis han havde fået fat i dem? Det tør jeg ikke engang tænke på«.

»Da han fik sin straf, og der blev afsagt dom over ham, tænkte jeg, det er simpelthen bare ikke rigtigt det her. Er vi gået igennem alt det her for at blive grinet op i ansigtet? Jeg mener på ingen måde, der er tale om en straf, når man får ti dagbøder af 250 kroner. Så da jeg får tilsendt min bøde fra politiet og skal betale 5.000 kroner, tænker jeg, at det er en dårlig joke«.

Rikke Louise Andersen meddelte efterfølgende politiet om, at hun ikke havde intentioner om at betale bøden. Konsekvensen var, at hun blev indkaldt til et retsmøde.

»Anklageren gik i flæsket på mig. Det var min oplevelse, at han ville sikre, at jeg skulle straffes som den kriminelle forbryder, jeg var. Jeg sagde til statsanklageren, at hvis han brugte lige så meget energi og passion på at dømme de rigtige forbrydere, ville vi ikke sidde i en situation, hvor jeg oplever, at mit barns retsfølelse er blevet krænket. Det er forbryderne, der skal straffes, og jeg mener bestemt ikke, at jeg er nogen forbryder«.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden