Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Folkemøde på Bornholm har været med til at vende de økonomiske nøgletal og bane vejen for en historisk økonomisk optur på klippeøen.
Foto: Cicilie S. Andersen

Folkemøde på Bornholm har været med til at vende de økonomiske nøgletal og bane vejen for en historisk økonomisk optur på klippeøen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sol over Bornholm: Flere job, flere tilflyttere, flere firmaer, færre ledige

Vild vækst og lav ledighed baner vejen for historisk optur. Nu skriger lokale virksomheder på arbejdskraft i en sådan grad, at det kan sende "Bornholm tilbage i hullet"

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan godt være at Folkemødet på Bornholm blev skabt som en politisk sommerfestival, der skulle dyrke og fremme den demokratiske tradition.

Men den årlige invasion af politikere, organisationer, meningsdannere, turister og medier har været med til at forvandle klippeøen fra et økonomisk udkantsområde til en sand vækstmaskine.

Bornholm har været talt ned i så mange år, at det fandeme er svært, at få folk til at forstå, at det går forrygende, at der både er job, muligheder og god økonomi i at flytte herover

Fødevarer, restauranter og turisme

Siden finanskrisen slap sit tag i de danske landsdele, har Bornholm haft den ubetinget største økonomiske vækst per indbygger. Og ikke nok med det.

Nye tal viser, at solskinsøen også placerer sig i landsdelenes superliga, når det gælder evnen til at skabe nye arbejdspladser, ledigheden er historisk lav og flere virksomheder vælger at slå sig ned på øen.

Samtidig er det omsider lykkedes Bornholm, at vende statistikken, så der nu er flere tilflyttere end fraflyttere.

»Bornholm har formået at klare sig rigtig godt de seneste år, og det tror jeg blandt andet skyldes, at øen har været god til at brande sig som andet end et udkantsområde, det er synd for«, siger Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Vi har brugt Folkemødet i markedsføringen af vores ø og fortællingen om dens mange muligheder. Vi må sige, at det har båret frugt

»Det vi kan se er at Bornholm har fået en rimelig stærk position inden for specialiserede fødevarer, finere madlavning, restauranter og oplevelsesturisme, og Folkemødet har ubetinget været en effektiv platform, når det gælder om at sælge budskabet om Bornholms styrker«, siger han.

Finanskrisen ramte ikke Bornholm

Ifølge en ny opgørelse, der offentliggøres i morgen i Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum, har Bornholmerne i perioden fra 2008 til 2015 præsteret en økonomisk vækst i BNP per indbygger på hele 10,7 procent; en suveræn Danmarksrekord i en periode, hvor der ellers på landsplan har været et samlet fald i væksten.

Udviklingen glæder borgmesteren i Bornholms Regionskommune, Winnie Grosbøll (S), det selv peger på et par gode turistsæsoner, hvor især Folkemødet er slået igennem på den bornholmske velstand.

»Det arrangement er sat i verden for at fremme demokrati. Men det er jo også et lokalt forsøg på at sige, at her på Bornholm har vi altså rammerne til noget helt særligt. Vi har brugt Folkemødet i markedsføringen af vores ø og fortællingen om dens mange muligheder. Vi må sige, at det har båret frugt,« siger hun til Momentum.

Både Steen Bocian og andre økonomer understreger dog, at den gode udvikling også skyldes, at finanskrisen ikke har hærget Bornholm i samme grad som andre landsdele. Og så er de imponerende væksttal også påvirket af, at mange borgere er flyttet væk fra Bornholm i den lange periode fra 2008 til 2015.

Virksomheder skriger på arbejdskraft

For når produktionen bliver fordelt på færre mennesker, så stiger bruttonationalproduktet også per indbygger. Men det piller på ingen måde pynten af den bornholmske optur, understreger økonomerne.

Trods tilbagegangen i befolkningstallet har Bornholm nemlig også formået at øge landsdelens samlede BNP-vækst, der nu kun bliver overgået af hovedstadsområdet, Østsjælland og Sydjylland.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Faktisk er økonomien accelereret i en sådan fart, at de bornholmske industrivirksomheder nu oplever en alvorlig mangel på arbejdskraft på et tidspunkt, hvor ledigheden tillige har nået et historisk lavpunkt omkring de 3,7 procent.

»Vores altoverskyggende udfordring er at skaffe kvalificerede medarbejdere til vores virksomheder. Vi mangler stort set alt fra håndværkere og ingeniører til læger og tandlæger«, siger Kenn Kjellberg, formand for Dansk Industri på Bornholm:

Historisk opsving er også skrøbeligt

Han lægger ikke skjul på, at det også i høj grad er statslige tilskud til gods- og passagertransporter til og fra øen, der har fået de økonomiske nøgle tal til at pege i den rigtige retning.

»Det vi oplever lige nu er en vaskeægte solstrålehistorie, men det kan hurtigt vende. Hvis vi ikke formår at få de rigtige hænder til øen inden for de næste par år, så falder vi tilbage i hullet, så sætter vi denne historiske optur over styr, for så vil virksomhederne selvfølgelig flytte væk fra Bornholm, og derhen, hvor der er den arbejdskraft, de skal bruge«, siger Kenn Kjelberg og tilføjer:

»Bornholm har været talt ned i så mange år, at det fandeme er svært, at få folk til at forstå, at det går forrygende, at der både er job, muligheder og god økonomi i at flytte herover«.

En stor del af de bornholmere, der står uden for arbejdsmarkedet i dag, har sociale udfordringer, derfor kan de ikke umiddelbart afhjælpe de bornholmske virksomheders mangel på kvalificeret arbejdskraft, fortæller borgmester Winni Grosbøll ti Momentum.

»Det er den største trussel mod den økonomiske spiral, som kører rigtig godt opad hos os i øjeblikket. Hvis ikke vi som samfund kan levere den nødvendige, velkvalificerede arbejdskraft til virksomhederne, så er de her ikke mere. De flytter ikke bare fra Bornholm, men helt ud af Danmark,« siger Winni Grosbøll.

Må udlicitere produktionen

At der mangler hænder kan Casper Poulsen skrive under på.

Han ejer og driver maskinfabrikken Borntek i Rønne, der producerer specialmøtrikker, skruer, bolte, ventiler og stempler som underleverandør til en række større virmsomheder. Borntek beskæftiger i dag 22 medarbejdere, men kunne snildt bruge 8-10 mere:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er et problem for os, som vi har svært ved at løse, så vi overvejer at lægge noget af produktionen andre steder hen i Danmark«, fortæller Casper Poulsen, der har været nødt til at ansætte to langdistance-pendlere fra henholdsvis Fredensborg i det nordsjællandske og Herning i det midtjyske.

Casper Poulsen har ingen planer om at flytte fra produktionen væk fra Bornholm, selv om han kan blive nødt til at udlicitere noget af produktionen:

»Jeg er indfødt, kunne ikke drømme om at forlade øen, men jeg håber, det bliver lettere at rekruttere folk i fremtiden. Vi har selv fordoblet antallet af lærlinge, så vi kan uddanne de folk, vi skal bruge, men det tager tid, og jeg kan jo ikke være sikker på at de vælger at blive på Bornholm«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden