Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen og Signe Mai

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Protester på Støjbergs bord: 50.698 danskere siger ja til kvoteflygtninge

Protesterne blev ikke leveret på en kage, men Inger Støjberg forstod dem alligevel. Hun er åben over for at droppe stoppet for kvoteflygninge: »Vi ser på det efter sommer«.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I går fejrede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sin stramning nummer 50 på udlændingeområdet med en stor lagkage.

I dag fik hun overleveret en klar besked fra 50.698 danskere. De vil have ministeren til at genindføre en ellers suspenderet kvoteflygtningeaftale, så Danmark igen tager imod 500 kvoteflygtninge om året fra krigsramte lande.

Amnesty var mødt på på trappen foran Christiansborg med underskrifter fra tusindvis af danskere i nord, syd, øst og vest.

Ministeren er ikke overbevist, men heller ikke helt afvisende.

»Vi lavede et midlertidigt stop for kvoteflygtninge, fordi vi ganske enkelt havde svært ved at følge med. Jeg har hele tiden annonceret, at når vi kommer hen på den anden side af sommerferien, så tager vi stilling til, hvordan verden ser ud. Om vi igen skal tage kvoteflygtninge, eller om vi venter en tid med det«, siger Inger Støjberg.

Støjberg stiller dog betingelser for at åbne grænserne igen for kvoteflygtninge. Det kommer an på »tilstrømningen og hvordan det går de mennesker, der er kommet hertil«.

»Altså om de er en del af det danske samfund, om de bidrager, og om de får Danmark ind under huden og tager det til sig. Hvis de gør, ser verden lys og positiv ud. Er det ikke sådan, ser det mere problematisk ud«, understreger ministeren.

Skrevet med glasur

Trine Christensen, der er generalsekretær i Amnesty, skulle i forbindelse med overleveringen af de mange underskrifter fra indsamlingen have et kort møde med ministeren om Danmarks ansvar i forhold flygtningekrisen.

»Der er ikke så meget, der tyder på, at Inger Støjberg og Danmark er på vej derhen lige nu, men vi må starte et sted. Hvis man bliver ved med at tænke, at det ikke nytter noget, så får man aldrig flyttet noget. Så det gælder om at arbejde på det, man tror på«, siger generalsekretæren.

Og Amnesty havde arbejdet på, hvordan budskabet skulle leveres. De havde sammen diskuteret, om budskabet skulle skrives med grøn glasur for at ramme det ind på samme måde som på ministerens kritiserede kage-billede.

Men i stedet blev det til en stor papplanche med et omrids af Danmark fyldt med navne på nogle af de mange danskere, der havde sat pen til papir ved underskriftindsamlingen. Og sammen med navnene adskillige små hvide og røde flag, der illustrerer underskrifternes geografiske spredning.

»Vi gør det her for at anskueliggøre, hvor mange der egentlig mener, at det vil være det rigtige at gøre. Både for det enkelte menneske, som vi kan løfte ud af kummerlige vilkår i flygtningelejre, og farlige situationer for dem, der ikke engang er i flygtningelejre«, siger Trine Christensen, der tror på »at dialog altid er vejen frem«.

Hjælp i nærområderne

Danmark har taget imod kvoteflygtninge siden 1978. Da kvoteflygtningesystemet blev indført, begyndte Danmark årligt og efter aftale med UNHCR at tage imod 500 kvoteflygtninge.

Trine Christensen understreger, at hun synes, det er »dybt kritisabelt« at bryde aftalen samtidig med, at denne gruppe mennesker har akut brug for hjælp.

Det skriver generalsekretæren i det brev, der sammen med underskrifterne i dag blev overleveret til ministeren fulgt op af et ti minutter langt møde mellem ministeren og generalsekretæren.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Kvoteflygtninge er de mest sårbare mennesker på flugt. De har brug for at blive hjulpet i sikkerhed. Lige nu lever de i nærområderne – de heldigste 10 procent i flygtningelejre, mens resten må klare sig på anden vis. Der er farligt, og der er mangel på medicin, vand og mad«, skriver generalsekretæren.

Inger Støjberg holdt før mødet fast i, at regeringen hellere ønsker at hjælpe i nærområder.

»Jo færre der kommer hertil, jo mere kan vi hjælpe i nærområder. Det betyder, at med den tilstrømning vi har nu, kan vi lægge en milliard ekstra i ulandsbistand. Det hjælper mange flere mennesker, vi hjælper mennesker bedre, og det er langt svagere mennesker, vi hjælper, når det er i nærområderne«, siger hun.

Men hjælper man ikke lige præcis folk i nærområderne ved at tage imod kvoteflygtninge?

»Så hjælper man nogle få. Jeg glæder mig bare over, at vi kan hjælpe rigtig mange med den ekstra milliard, der nu kommer i ekstra ulandsbistand«, siger Inger Støjberg.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden