Svaret falder enstemmigt og uden tøven:
»Ja«.
Hvis de fire gymnasieelever i dag skulle beslutte, om de ville lade sig vaccinere mod livmoderhalskræft, ville de gøre det. Ingen tvivl om det.
»Jeg ville sætte mig bedre ind i argumenterne for og imod, hvis jeg skulle tage stilling til hpv-vaccinen i dag. Men jeg er overbevist om, at min konklusion ville blive den samme«, siger 18-årige Astrid Kirkegaard.
Hendes klassekammerater Barbara Dragsted, Clara Twile og Amanda Albæk Larsen nikker, mens de tager hul på dagens frokost i skolegården.
Men for de fire gymnasieelever fra 2.X på Christianshavns Gymnasium er beslutningen for længst truffet.
Deres forældre lod dem vaccinere mod livmoderhalskræft, da de var 12-13 år.
Dengang var debatten om hpv-vaccinen endnu ikke eskaleret. Siden har historier om invaliderende bivirkninger floreret i medierne og skabt voldsom debat. Og det har sat sit tydelige præg på vaccinens popularitet.
79 procent af de piger, der blev født i 2000, er hpv-vaccinerede, mens kun 15 procent af dem, der er født i 2003, har fået vaccinen.
Derfor sætter Danske Regioner nu gang i en kampagne for at redde hpv-vaccinens ry.
De vil sende et personligt brev ud til de tusindvis af forældre, der skal tage stilling til vaccinen på vegne af deres døtre i 12 års alderen, og opfordre dem til at nøje at overveje tilbuddet. Og de håber, at de praktiserende læger vil stå som afsender på brevet.
Den heftige debat har dog ikke påvirket gymnasiepigernes holdning til vaccinen.
»Jeg mener stadig, at vaccinen gavner mere, end den skader«, siger 17-årige Amanda Albæk Larsen.
»Selvfølgelig har vi hørt om helt forfærdelige tilfælde, hvor piger er blevet ramt af slemme bivirkninger, er endt i kørestol og har fået ødelagt deres liv. Men det rammer så få, at de gode effekter af vaccinen alligevel må overskygge«.
Cirka hver femte danske kvinde er hpv-vaccineret. Og som alle andre vacciner kan den medføre bivirkninger – i sjældne tilfælde af ganske alvorlig karakter.
Mens der ifølge Landsforeningen for HPV-Bivirkningsramte er tusindvis af piger og kvinder, der lider af bivirkninger fra vaccinen, har blot tre danskere fået erstatning for sjælden nervebetændelse efter hpv-vaccinen. Det har været erstatninger i millionstørrelsen.
Hysterisk mediedebat
Astrid Kirkegaard har set DR’s dokumentar ’De vaccinerede piger’, hun har fulgt debatten og hørt om piger, der pludselig lider af besvimelser og træthed, efter de har fået vaccinen. Men hun har svært ved at se, hvordan man skal kunne dokumentere sammenhængen mellem eksempelvis træthed og vaccinen.
»Der sker simpelthen så mange ting i kroppen i teenageårene. Hvordan kan man med sikkerhed vide, at det hænger sammen med vaccinen?«, spørger hun.
Ingen af de fire piger betvivler dog, at hpv-vaccinen kan have bivirkninger.
»Der er da helt sikkert noget om det«, konstaterer 17-årige Barbara Dragsted.
Hun indrømmer dog med et undskyldende smil, at hun har fundet debatten en anelse hysterisk og ude af proportioner.
Derfor er de fire klassekammerater overraskede over, at debatten har medført så stort et fald i antallet af piger, der bliver vaccineret mod livmoderhalskræft.
»Jeg synes virkelig, at det er foruroligende, at så mange vælger det fra. Vaccinen er jo det første skridt på vejen til at bekæmpe kræft«, siger Amanda Albæk Larsen.
»Hvis man opvejer risikoen for at få bivirkninger med risikoen for at få livmoderhalskræft, så ved jeg godt, hvad jeg ville vælge«.
Folk er alt for ukritiske over for de historier, de møder i medierne og på sociale medier. Det er pigerne enige om.
»Det er klart, at det er meget mere interessant for medierne at lave en dokumentar om de piger, der er blevet syge af vaccinen, fremfor om de mange, som ikke har mærket noget til bivirkningerne«, siger Astrid Kirkegaard og tilføjer:
