Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gymnasieeleverne Barbara Dragsted, Clara Twile, Astrid Kirkegaard og Amanda Albæk Larsen har ikke ladet sig påvirke af den kritiske debat om hpv-vaccinen. De tror på, at de positive effekter langt overstiger risikoen for bivirkninger.
Foto: Jacob Ehrbahn

Gymnasieeleverne Barbara Dragsted, Clara Twile, Astrid Kirkegaard og Amanda Albæk Larsen har ikke ladet sig påvirke af den kritiske debat om hpv-vaccinen. De tror på, at de positive effekter langt overstiger risikoen for bivirkninger.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gymnasieelev: Jeg mener stadig, at hpv-vaccinen gavner mere, end den skader

Det er foruroligende, at mange fravælger hpv-vaccinen efter de seneste års kritiske debat. Man bør sætte sin lid til sundhedsvæsenet, mener fire piger fra Christianshavns Gymnasium.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svaret falder enstemmigt og uden tøven:

»Ja«.

Hvis de fire gymnasieelever i dag skulle beslutte, om de ville lade sig vaccinere mod livmoderhalskræft, ville de gøre det. Ingen tvivl om det.

»Jeg ville sætte mig bedre ind i argumenterne for og imod, hvis jeg skulle tage stilling til hpv-vaccinen i dag. Men jeg er overbevist om, at min konklusion ville blive den samme«, siger 18-årige Astrid Kirkegaard.

Hendes klassekammerater Barbara Dragsted, Clara Twile og Amanda Albæk Larsen nikker, mens de tager hul på dagens frokost i skolegården.

Men for de fire gymnasieelever fra 2.X på Christianshavns Gymnasium er beslutningen for længst truffet.

Deres forældre lod dem vaccinere mod livmoderhalskræft, da de var 12-13 år.

Dengang var debatten om hpv-vaccinen endnu ikke eskaleret. Siden har historier om invaliderende bivirkninger floreret i medierne og skabt voldsom debat. Og det har sat sit tydelige præg på vaccinens popularitet.

79 procent af de piger, der blev født i 2000, er hpv-vaccinerede, mens kun 15 procent af dem, der er født i 2003, har fået vaccinen.

Derfor sætter Danske Regioner nu gang i en kampagne for at redde hpv-vaccinens ry.

De vil sende et personligt brev ud til de tusindvis af forældre, der skal tage stilling til vaccinen på vegne af deres døtre i 12 års alderen, og opfordre dem til at nøje at overveje tilbuddet. Og de håber, at de praktiserende læger vil stå som afsender på brevet.

Den heftige debat har dog ikke påvirket gymnasiepigernes holdning til vaccinen.

»Jeg mener stadig, at vaccinen gavner mere, end den skader«, siger 17-årige Amanda Albæk Larsen.

»Selvfølgelig har vi hørt om helt forfærdelige tilfælde, hvor piger er blevet ramt af slemme bivirkninger, er endt i kørestol og har fået ødelagt deres liv. Men det rammer så få, at de gode effekter af vaccinen alligevel må overskygge«.

Cirka hver femte danske kvinde er hpv-vaccineret. Og som alle andre vacciner kan den medføre bivirkninger – i sjældne tilfælde af ganske alvorlig karakter.

Mens der ifølge Landsforeningen for HPV-Bivirkningsramte er tusindvis af piger og kvinder, der lider af bivirkninger fra vaccinen, har blot tre danskere fået erstatning for sjælden nervebetændelse efter hpv-vaccinen. Det har været erstatninger i millionstørrelsen.

Hysterisk mediedebat

Astrid Kirkegaard har set DR’s dokumentar ’De vaccinerede piger’, hun har fulgt debatten og hørt om piger, der pludselig lider af besvimelser og træthed, efter de har fået vaccinen. Men hun har svært ved at se, hvordan man skal kunne dokumentere sammenhængen mellem eksempelvis træthed og vaccinen.

»Der sker simpelthen så mange ting i kroppen i teenageårene. Hvordan kan man med sikkerhed vide, at det hænger sammen med vaccinen?«, spørger hun.

Ingen af de fire piger betvivler dog, at hpv-vaccinen kan have bivirkninger.

»Der er da helt sikkert noget om det«, konstaterer 17-årige Barbara Dragsted.

Hun indrømmer dog med et undskyldende smil, at hun har fundet debatten en anelse hysterisk og ude af proportioner.

Derfor er de fire klassekammerater overraskede over, at debatten har medført så stort et fald i antallet af piger, der bliver vaccineret mod livmoderhalskræft.

»Jeg synes virkelig, at det er foruroligende, at så mange vælger det fra. Vaccinen er jo det første skridt på vejen til at bekæmpe kræft«, siger Amanda Albæk Larsen.

»Hvis man opvejer risikoen for at få bivirkninger med risikoen for at få livmoderhalskræft, så ved jeg godt, hvad jeg ville vælge«.

Folk er alt for ukritiske over for de historier, de møder i medierne og på sociale medier. Det er pigerne enige om.

»Det er klart, at det er meget mere interessant for medierne at lave en dokumentar om de piger, der er blevet syge af vaccinen, fremfor om de mange, som ikke har mærket noget til bivirkningerne«, siger Astrid Kirkegaard og tilføjer:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Så man skal tage det med et gran salt. Det er jo ikke det fulde billede«.

Tillid til sundhedsvæsenet

Generelt er pigerne trætte af de mange pseudovidenskabelige råd, der særligt florerer på sociale medier.

»Der er hele tiden noget nyt, som bliver erklæret sundhedsfarligt. Til sidst bliver man nødt til at flytte langt ud på landet for at skærme sig mod alt og alle«, siger Barbara Dragsted med et grin, inden hun fortsætter talestrømmen.

»Lige med hpv-vaccinen anbefaler både sundhedsstyrelsen og lægerne, at man får den. Det tror jeg ikke, de ville gøre, hvis ikke den virkede, som den skulle«.

Der er ikke megen skepsis over for medicinalindustrien eller sundhedsmyndighederne i pigernes refleksioner over hpv-vaccinen. De mener selv, at det skyldes, at de læser bioteknologi og matematik på A-niveau.

»Men det må vel også i medicinalundustriens interesse, at gøre vaccinen så sikker og effektiv som muligt«, siger Astrid Kirkegaard, mens Amanda Albæk Larsen tilføjer:

»Vi er nødt til at stole på videnskaben«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden