I kampen på grænsen mellem Irak og Syrien skal de danske specialstyrker efter planen bistå den irakiske Al Furat-milits, som netop nu bliver trænet af danskerne på Al Asad-basen.
Foto: Mads Nissen

I kampen på grænsen mellem Irak og Syrien skal de danske specialstyrker efter planen bistå den irakiske Al Furat-milits, som netop nu bliver trænet af danskerne på Al Asad-basen.

Danmark

Chefen for Jægerkorpset: Vi kan komme i bykrig i Irak og Syrien

De danske specialstyrker i Irak kan havne i kampe i irakisk-syriske grænsebyer senere på året, når krigen mod Islamisk Stat ventes at rykke fra Mosul til det vestlige Irak. Det fortæller chefen for Jægerkorpset, som giver et hidtil uset indblik i specialstyrkernes mission.

Danmark

For første gang fortæller Jægerkorpsets ledelse i detaljer om de kampsituationer, som de danske elitetropper kan havne i på begge sider af den irakisk-syriske grænse.

Jægerkorpsets chef, Kåre Jakobsen, leder de danske specialstyrkers mission fra Al Asad-basen i det vestlige Irak. Han forklarer, at Jægerkorpset som udgangspunkt skal optræde som støttefunktion for en irakisk stammemilits ved navn Al Furat. Den ventes at få en vigtig rolle i kampe mod Islamisk Stat i byerne Al Qaim og Al Kamal senere på året, når tyngdepunktet i krigen mod Islamisk Stat efter slaget om Mosul ventes at bevæge sig mod Iraks vestlige egne. Islamisk Stat kontrollerer de to byer, der ligger på hver sin side af den irakisk-syriske grænse.

Ultimativt kan vi blive indsat i bykamp sammen med de irakiske stamme-enheder

Det er imidlertid ikke udelukket, at specialstyrker fra Jægerkorpset selv kan havne i ildkamp på begge sider af grænsen.

»Ultimativt kan vi godt blive indsat i bykamp der sammen med de irakiske stammeenheder. Men det vil være i en ekstrem situation, hvis der er behov for, at vi støtter dem, hvis de er ved at blive løbet over ende. Så er det intentionen, at vi kan komme ind og støtte dem og gennemføre bykamp derinde sammen med dem«, siger Kåre Jakobsen.

Som Aalborg og Nørresundby

Han understreger, at danskernes opgave som udgangspunkt er at holde sig i baggrunden og rådgive militsens ledelse.

»Det er derfor, vi træner dem i bykamp nu. Fordi de skal ind i det«, siger Kåre Jakobsen.

De danske specialstyrker fik i januar udvidet deres mandat til også at kunne gå ind i Syrien af et flertal i Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget med opbakning fra regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Ifølge chefen for Jægerkorpset var det afgørende at få mandatet til at kunne gå ind i Syrien.

»Det er som statspolitiet i USA. De skal standse, når de kommer til den linje. Det behøver vi ikke. Nu kan vi sammen med oberst Mussa og hans enheder (i Al Furat-milisten, red.) forfølge Isil (Islamisk Stat, red.) og kæmpe, selv om de kommer på den anden side ind i Syrien. Det vil de gøre, fordi Al Qaim i Irak og Al Kamal i Syrien er to byer, der i bund og grund hænger sammen som Aalborg og Nørresundby«, siger Kåre Jakobsen.

Tidspunktet for et kommende slag om Al Qaim, der har cirka 150.000 indbyggere, og omegn er uvist, men Kåre Jakobsen angiver slutningen af 2017 som et sandsynligt tidspunkt.

Den første fase af kampene om de to byer vil blive udført af den irakiske hær, der trænes og vejledes af amerikanske styrker. Al Furat-militsen, som trænes af danske styrker, får til opgave at fastholde erobrede byområder efterfølgende, hvilket også indebærer stor risiko for alvorlige kampsituationer i små gader i byområder.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen havde i weekenden partilederne Mette Frederiksen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Morten Østergaard (R) med på besøg i Irak hos de omkring 150 danske soldater, hvoraf en del kommer fra Jægerkorpset. Det er ikke kendt, hvor mange specialstyrker der i øjeblikket opererer fra Al Asad-basen. Folketinget har givet mandat til op til 60 specialstyrker.

S og V: Farligt, men nødvendigt

Mette Frederiksen lægger ikke skjul på, at opgaven er farlig.

»Hvis det vurderes at være nødvendigt, og vi har forsvarets ord for, at vi kan løse den opgave, bakker vi op«, siger Mette Frederiksen.

Morten Østergaard fastholder, at der er en række spørgsmål, der er for uafklarede til at lade danske specialstyrker operere i Syrien.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis vi skal bidrage i Syrien ud over de kampflyopgaver og radarbidrag, og hvad vi ellers har, skal man kunne svare på de centrale spørgsmål: Når de irakiske styrker har tænkt sig at stoppe ved grænsen og den her stammemilits, vi træner, i givet fald skal fortsætte, hvem skal så holde den syriske side af det byområde«, spørger Morten Østergaard.

Claus Hjort Frederiksen understreger, at specialstyrkerne ikke er underlagt irakerne.

»Det er jo ikke sådan, at hvis de irakiske styrker begynder på halsløs gerning, at danskerne så er forpligtet til at følge med. Der kan vi sige stop«, siger Hjort Frederiksen.

Som ledsagende soldater er der en mulighed til stede for, at Jægerkorpset kan medvirke til at tage krigsfanger. Men chefen for Jægerkorpset nedtoner den mulighed. I første bølge vil det være den irakiske hær og i den næste Al Furat-militsen.

»Vi har dem forrest, og så forsøger vi at holde os et godt stykke bag de forreste enheder«, siger Kåre Jakobsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce