Danske statsborgere bliver nægtet indrejse i Tyrkiet

Onsdag i sidste uge satte den 27-årige danske statsborger Kawar Izzat sig op i et fly fra et tyrkisk flyselskab og fløj fra Kastrup til Istanbul i Tyrkiet.

Her gik han fra borde og stillede sig op i køen ved paskontrollen sammen med de øvrige rejsende, da en civil betjent styrede direkte imod ham, bad om at se passet og spurgte, hvor han kom fra.

»Danmark«, svarede Kawar Izzat, der har kurdisk baggrund, og stak ham det rødbedefarvede danske pas.

Herefter blev han trukket ind på et kontor, blev afhørt og fik stukket et udrejsedokument i hånden. Politiken er i besiddelse af dokumentet, som siger, at han er til fare for den offentlige sikkerhed i Tyrkiet. Herefter blev Kawar Izzat lukket inde natten over og sendt retur til København næste dag.

Midt i januar blev en anden dansk statsborger med kurdisk baggrund afvist på samme vis i en lufthavn i Tyrkiet og sendt tilbage med en administrativ udvisning på 5 år i hånden. Danskeren, en forretningsmand, har kontaktet Politiken om sagen, men ønsker at være anonym.

I oktober sidste år var 27-årige Deniz, der ligeledes er dansk statsborger, på vej til polterabend i Istanbul i Tyrkiet sammen med 11 kammerater. 3 dage med fodboldkampe, tyrkiske bad og middage på lokale restauranter.

Men ved ankomsten til Istanbul blev Deniz afvist, nægtet adgang til Tyrkiet på livstid og sendt tilbage. Han ønsker ikke at få sit efternavn i avisen af frygt for repressalier mod sin familie.

Politiske spørgsmål fra betjent

Beretningerne fra kurdiskdanskere kommer frem, samtidig med at tyrkiskdanskere har udtrykt frygt for, at de bliver angivet til de tyrkiske myndigheder, hvis de har været kritiske over for Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Præsidenten har senest kritiseret Danmark og en række andre europæiske lande for at have forhindret tyrkiske ministre i at føre valgkamp op til en folkeafstemning i Tyrkiet i april.

Den 27-årige Kawar Izzat, som har boet i Danmark siden 1991, har svært ved at forstå, hvis der er politiske grunde til, at han blev pillet ud køen i lufthavnen. Han har aldrig, siger han, udtrykt sig politisk på Facebook eller nogle andre steder.

»Jeg blev taget med ind i et lokale i lufthavnen med en stol, et bord og et overvågningskamera i hjørnet. Betjenten stillede mig en række politisk betingede spørgsmål. Eksempelvis: Er PKK terrorister? Er YPG terrorister?«, fortæller han.

Samtalen foregik på engelsk, da Kawar Izzat ikke taler tyrkisk.

»Jeg forklarede, at jeg arbejder som murer i Danmark, og at jeg skulle besøge min familie«.

Myndighederne i lufthavnen tog hans iPhone og vendte tilbage med en besked om, at han ville blive sendt hjem næste dag. Klokken 21 blev Kawar Izzat låst inde i et lokale sammen med 15 andre afviste passagerer. Pas og telefon fik han ikke med sig. Han lånte en telefon for at ringe hjem. Senere fik de en kold kyllingeburger. Vand skulle de betale for.

Næste formiddag blev han eskorteret til det tyrkiske flyselskabs afgang til København.

»Mit pas og telefonen blev givet til stewardessen, som ikke ville udlevere det. Du får det i København, sagde de. Da vi lander, og jeg træder ud af flyet, står der en sikkerhedsvagt med pas og telefon. Værsgo, siger han. Så kunne jeg tage hjem«, forklarer Kawar Izzat.

Også den kurdiskdanske Deniz fik udleveret et dokument med udvisningen. Han spurgte flere gange, hvorfor han ikke måtte komme ind i Tyrkiet, hvilket politiet afviste at svare på. Som Kawar Izzat skulle han overnatte i et aflåst rum.

»Jeg holdt mig vågen hele natten, fordi jeg var nervøs for, hvad der skulle ske«, siger Deniz.

Næste morgen blev han eskorteret til flyet mod København. Først i Kastrup fik han udleveret sit pas.

Deniz’ tyrkiske advokat, Erdem Eraslan, har efterfølgende anmodet om ophævelse af Deniz’ udvisning. Han har ikke fået svar på, hvorfor Deniz blev udvist, eller om man vil behandle anmodningen om at få forbuddet ophævet.

»Det indikerer, at der er tale om en yderst vilkårlig behandling. Man henviser til brede paragraffer, som både kan stemple Deniz som potentiel trussel for Tyrkiet og en udlænding med visumproblemer«, siger advokaten, som nu har anmodet om, at sagen behandles på ny.

Frygten for at rejse til Tyrkiet

Siden det tyrkiske kupforsøg i juli 2016 har Tyrkiet været i undtagelsestilstand, hvilket har givet regeringen og sikkerhedsstyrkerne udvidede rettigheder.

»Eksempler på denne slags vilkårlige behandlinger er steget efter kupforsøget«, siger Erdem Eraslan.

Deniz forstår stadig ikke, hvorfor han er blevet udelukket fra Tyrket. Han er ikke medlem af Erdogan-kritiske bevægelser, men lægger omvendt heller ikke skjul på, at han sympatiserer med den kurdiske kamp, når han deler opslag på Facebook.

»Måske er jeg blevet stukket til de tyrkiske myndigheder. Jeg har i hvert fald modtaget en besked på Facebook fra en tyrker, jeg ikke kender, som kalder mig landsforræder«, siger Deniz.

Han sidder tilbage med en følelse af frustration. Særligt ordet livstid nager ham.

»Jeg har alligevel ikke have lyst til at tage til Tyrkiet lige nu, som situationen er dernede. Men at jeg aldrig kan få lov til at komme tilbage, det gør ondt«, siger han.

Frygten er steget

Historikeren Deniz Serinci, der er Tyrkiet-ekspert, siger, at frygten for at rejse til Tyrkiet er steget blandt danskere med tyrkisk baggrund siden kupforsøget i 2016.

»Stadig flere danske tyrkere og kurdere, der støtter enten PKK eller Gülen-bevægelsen, er bekymrede for at rejse til Tyrkiet, eller også undlader de helt at gøre forsøget«, siger Deniz Serinci.

Tyrkiets chargé d’affaires har på et møde mandag med det danske udenrigsministerium forklaret, at de tyrkiske myndigheder ikke registrerer personer, der er i opposition til eller kritiske over for regeringen.

Da Kawar Izzat i lufthavnen i Istanbul spørger, hvorfor han bliver udvist, forklarer betjenten, at computersystem giver en alarm, når Izzats navn tastes ind.

»Jeg fik ingen forklaring. Jeg tror selv, det er på grund af min kurdiske afstamning, men jeg foretager mig intet politisk; jeg underviser i kurdisk folkedans. Eller måske er det, fordi jeg er dansker. Jeg har ingen idé om det. Men jeg skal aldrig til Tyrkiet igen. Og det mener jeg«.