Foto: Lasse Kofod
Danmark

Regeringen vil øge eksporten, men bremser udvikling af nye varer

Voldsomme nedskæringer i forskning og udvikling ødelægger grundlaget for velfærdssamfundet, siger tre af de tungeste danske eksporterhverv: energi, landbrug og lægemidler.

Danmark

Regeringen fremlægger onsdag en ny strategi, der skal sikre danske virksomheder en større del af det hurtigt voksende marked for energiteknologi. Strategien, der vil koste 10 millioner kroner at gennemføre, skal forstærke salgsarbejdet i 10 centrale markeder, herunder Tyskland, Storbritannien og USA.

Men industrien er ikke udelt begejstret. For samtidig skærer regeringen flere hundrede millioner kroner i den forskning, der skaber grundlag for nye produkter, siger Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi.

»Konsekvensen er, at vi fjerner grundlaget for at udvikle de nye produkter, vi skal leve af om bare 4-5 år«, siger Anders Stouge.

Brancheorganisationen advarer om, at Danmarks førerposition inden for energi bliver sat over styr i raskt tempo. Mens Tyskland, Japan, USA og Kina satser stort på energiforskning, skærer Danmark drastisk ned. Frem til 2012 blev der investeret over 1 milliard kroner om året. Det er mere end halveret til 449 millioner i år.

I 2018 og 2019 er der afsat lidt over 200 millioner – en femtedel af det tidligere niveau.

»Det er rigtigt set, at salgsindsatsen på eksportmarkedet skal forbedres, men der skal også fremover være noget på hylderne, vi kan sælge. Det har vi påpeget over for regeringen«, siger Anders Stouge.

Han fremhæver en opgørelse fra Europakommissionen, der viser, at besparelserne kan sende Danmark fra en førerposition inden for energiforskning ned under gennemsnittet i Europa.

Det går ekstremt hurtigt, og Danmark står lige nu til at blive hægtet af

Formanden for Klimarådet, regeringens officielle rådgiver i klimaspørgsmål, kritiserer også nedskæringerne i forskningen.

»Vi skal have mere gang i udviklingen af nye energiteknologier, og det haster. Nedskæringerne fremmer ikke ligefrem den grønne omstilling«, siger rådets formand, Peter Birch Sørensen.

Minister håber på flere penge

Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) håber, at den eksportstrategi, der lanceres i dag, vil give Danmark en større del af de svimlende 100.000 milliarder kroner, der frem til 2030 skal investeres i grøn energi for at nå målsætningerne i Paris-aftalen. Det kan give titusindvis af nye arbejdspladser i Danmark, mener han.

»Det er rigtigt, at det har været nødvendigt at foretage nogle vanskelige økonomiske prioriteringer. Men vi arbejder på afsætte flere midler til energiforskning i de kommende år«, siger ministeren som svar på kritikken.

Han vil således arbejde for at få en »rimelig prioritering af energiområdet« ved den årlige fordeling af forskningsreserven. Det gav i år 130 millioner ekstra til den grønne energi, men ingen ved, hvad der kommer de næste år.

Lars Christian Lilleholt mener dog, at han har et stærkt argument. Under klimatopmødet i Paris gik Danmark ind i et internationalt samarbejde om energiforskning, Mission Innovation, der forpligter regeringen til at hæve budgettet til 580 millioner frem mod 2020. Den aftale agter han at overholde.

»Jeg er enig i, at forskning i energi og klima er værd at satse på. Danmark står utrolig stærkt på det område«, siger han.

Men det er indtil videre fugle på taget, og ifølge Dansk Energi er problemet dybest set, at Finansministeriet ikke gør forskel på, om man investerer penge i forskning eller brænder dem af på forbrug.

»I Finansministeriets modeller fremstår nedskæringerne i forskningen som et ansvarligt mådehold, der bidrager til at fremtidssikre det danske velfærdssamfund. Men ude i virkeligheden kan enhver se, at besparelserne netop hæmmer fremtidssikringen og koster velfærdssamfundet indtægter på længere sigt«, siger Anders Stouge.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Medicinsk forskning betaler sig

Danmarks vigtigste eksporterhverv, landbrug, fødevarer og lægemiddelindustri, deler analysen og advarer om, at de voldsomme nedskæringer i forskningen ødelægger grundlaget for eksporten og dermed velfærdssamfundet.

Koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen Ida Sofie Jensen opfordrer regeringen til at betragte den offentlige forskning som en investering.

»Det gør man i Storbritannien, hvor man for nylig har beregnet, at investeringer i medicinsk forskning giver et samfundsøkonomisk afkast på 39 procent. Jeg kan ikke se nogen grund til, at det skulle være markant anderledes i Danmark«, siger hun.

Landbruget og fødevareindustrien har traditionelt været Danmarks største og stabile indtægtskilde med en årlig eksport på 160 milliarder kroner. Men det er slut med stabiliteten, siger Karen Hækkerup, direktør for Landbrug & Fødevarer.

»Hele fødevarebranchen er i opbrud med digitalisering og brug af big data. Det går ekstremt hurtigt, og Danmark står lige nu til at blive hægtet af. Hvis vi først falder ned fra grenen, så kommer vi ikke op igen«, siger hun.

Karen Hækkerup tror på, at de danske landmænd og fødevareindustrien stadig kan nå at komme med på vognen. Men det kræver nye investeringer, ikke nedskæringer, i forskning, uddannelse og opkvalificering, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce