»Vores veje er nødt til at blive skilt ad, for jeg kan ikke længere se mig selv i SF. SF har taget en højredrejning og glemt sit ståsted«, siger Özlem Cekic.
Foto: Finn Frandsen

»Vores veje er nødt til at blive skilt ad, for jeg kan ikke længere se mig selv i SF. SF har taget en højredrejning og glemt sit ståsted«, siger Özlem Cekic.

Danmark

Özlem Cekic forlader SF: Melder sig ud på grund af højredrejning

Få dage før SF’s landsmøde forlader en af partiets mest markante profiler SF i protest. SF har taget en højredrejning og »taler populisterne efter munden«, mener Özlem Cekic.

Danmark

Hun er færdig med SF.

Partiprofil og tidligere medlem af Folketinget for SF, Özlem Cekic, melder sig ud af partiet. Det siger hun i et interview med Politiken. Udmeldelsen sker ifølge Cekic i protest mod den højdrejning i udlændingepolitikken, som SF har taget siden folketingsvalget.

»Vores veje er nødt til at blive skilt ad, for jeg kan ikke længere se mig selv i SF. SF har taget en højredrejning og glemt sit ståsted«, siger Özlem Cekic.

Det er SF’s opbakning til regeringens nødbremse, som i »krisesituationer« også lukker grænsen for uledsagede flygtningebørn, der får Özlem Cekic til at tage det endelige opgør med partiet.

»For mig er det her forslag om, at man vil lukke døren for uledsagede flygtningebørn, simpelthen dråben, der får bægeret til at flyde over. Man vil lukke døren for flygtningebørn. Jeg kan ikke se mig selv i det fællesskab«, siger hun.

At afvisningen af asylbørn kun sker, så længe man er sikker på, at de i stedet havner i et andet og sikkert EU-land, er underordnet, forklarer Özlem Cekic.

»Det jo et udtryk for signalpolitik, hvor man giver efter for populismen. Hvem er det, der har brug for, at vi skal handle i en nødsituation? Er det os eller de børn, der flygter? Det er fuldstændig uacceptabelt, at et parti som SF går så langt, at de er villige til at ofre de grundlæggende principper og værdier, de har, for at kunne tale populisterne efter munden. Der går min grænse«.

Højredrejning i SF

Tilbage i januar 2016 slog SF-formand Pia Olsen Dyhr fast, at »antallet« - altså tilstrømningen af flygtninge til Danmark - betyder noget, hvis integrationen skal lykkes. Olsen Dyhr åbnede senere på året for, at partiet kunne være med til at stramme udlændingepolitikken yderligere.

»Radikal islam udgør i dag den mest alvorlige trussel mod vores samfund, frihed og fællesskab«, lød det i april sidste år fra SF-formanden.

Det er eksempler som disse og en række andre punkter, hvor SF ifølge Cekic har talt højrefløjen efter munden, som indikerer, at partiet har rykket sig mod højre på udlændingepolitikken og har mistet proportionerne.

»Når man laver politik på frygt og ikke håb, så går man populisternes ærinde. Nødbremsen er bare én af mange ting. Jeg kan nævne så mange tilfælde, hvor SF har mistet sit kompas. For eksempel har vi set, at SF ville tage kontanthjælpen fra de mest udsatte minoritetskvinder, samtidig med at man gav håndværkerfradrag til de rigeste boligejere. Siden hvornår er man begyndt at tro på, at økonomiske sanktioner motiverer mennesker, der er i en ekstrem sårbar situation?«.

Du siger, at partiet har rykket sig mod højre. Har du rykket dig længere til venstre?

»Da jeg meldte mig ind i partiet, ønskede jeg at kæmpe for solidaritet, retfærdighed og et humant menneskesyn. Jeg står der, hvor jeg altid har stået. Men partiet har rykket sig«.

Verden har også ændret sig gennem årene, og der er opstået nye udfordringer. Kan det ikke være reelt nok, at SF rykker sig, i takt med at verden forandrer sig?

»Jeg anerkender, at der er reelle problemer. Men problemerne bliver jo ikke mindre af, at man stiller sig på den samme populistiske fløj«.

»Verden forandrer sig hele tiden. Det er også derfor, jeg mener, at udviklingen må være, at vi tyr til stærkere fællesskaber og generelt stærkere internationale fællesskaber, i stedet for at sætte befolkningsgrupper over for hinanden. SF er desværre gået den anden vej, hvor man har lagt stemmer til grøftegravende forslag og holdninger. For eksempel når man siger, at man vil lukke grænsen (i krisesituationer, red.), fordi velfærdssamfundet ellers vil bryde sammen, hvis vi hjælper mennesker i nød«.

Ballade i baglandet

Udmeldingen fra Cekic kommer to dage før SFs landsmøde, som afholdes i Odense i weekenden. Forud for landsmødet har flere baglandsstemmer allerede råbt vagt i gevær og kritiseret partiets beslutning om at bakke op om nødbremsen.

Udover Özlem Cekic var Margrete Auken, medlem af Europaparlamentet for SF, hurtigt ude på Twitter, hvor hun kritiserede Socialdemokratiets støtte til forslaget. Ida Damborg, regionsrådsmedlem i Syddanmark og folketingskandidat for SF, konstaterede, at »det kan da ikke være SF-politik« at afvise asylbørn ved grænsen. Også SF’s ungdomsparti meldte sig på banen i debatten.

Linjen blev diskuteret torsdag på et lukket møde i SFs folketingsgruppe.

Både gruppeformand Jacob Mark og partiformand Pia Olsen Dyhr nikkede efterfølgende på Twitter til, at SF ville stemme for forslaget, selv om det kritiseres for også at blokere for uledsagede asylbørns adgang til Danmark.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dør på klem for holdningsskift

Udlændingeordfører Holger K. Nielsen forsøgte senere torsdag at nuancere debatten i Folketingssalen, hvor forslaget var til førstebehandling. Han kaldte hele forslaget om en nødbremse for »hypotetisk« og lod en dør stå på klem for, at SF kan ændre holdning undervejs i processen.

»Vi er positive over for en nødbremse, men den måde, vi får diskuteret det på i udvalgsbehandlingen – hvordan lovforslaget kommer til at se ud efter andenbehandlingen – vil være bestemmende for, hvordan vi vil stemme i allersidste ende ved tredjebehandlingen«, sagde han.

SF’s gruppeformand Jacob Mark forsvarer beslutningen med, at børn kun afvises, hvis de kommer fra et sikkert EU-land som for eksempel Tyskland.

Flytter problemerne videre

Men SF burde tage mere ansvar i stedet for at skubbe problemerne videre, mener Cekic.

»Det at flytte ansvaret fra sig selv og skubbe det ned til Tyskland, som kan skubbe det videre til andre lande, er ikke vejen frem. Og så glemmer vi grundlæggende at snakke om de her mennesker. Hvem er de? Hvad flygter de fra? Det er mennesker, der flygter fra IS, fra tortur, vold, voldtægt. Det glemmer vi i den grad. Jeg mener, at solidaritet burde have været et afgørende værdi for SF«.

Özlem Cekic har længe tilhørt SFs røde fløj. I 2012 blev hun frataget alle sine ordførerskaber, fordi hun ville stemme imod SRSF-regeringen skatteaftale. Efter formandskifte i SF senere på året blev hun igen ordfører for partiet - denne gang på sundhedsområdet. Cekic nævner da også selv perioden.

Hun forklarer, hvordan regeringstiden kostede partiet tusindvis af stemmer, og hvordan upopulære kompromiser betød, at partiet måtte ende med at træde ud af regeringen. Hun nævner selskabsskattelettelser og salget af Dong som eksempler.

SF har gennem flere år rykket sig længere til højre og er nu begyndt at spille et strategisk spil, slutter Özlem Cekic.

»Jeg hører, at der er et stort behov internt i SF for at lægge sig tæt op af Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Det er blevet en strategisk tænkning i forhold til, hvordan SF skal stille sig efter et folketingsvalg«, siger hun.

»SF er blevet et ligegyldigt parti i mine øjne. Hvis man siger det samme, som alle andre siger, har man reduceret sin egen position til at være ligegyldig«.

SF-Ledelse: En skam - men tak for indsatsen

I SFs ledelse står man ved de valg, man har truffet. Gruppeformand Jacob Mark peger på, at det har været nødvendigt at flytte partiet og tale om emner, som kan være svære at håndtere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Om Özlem Cekic farvel til partiet, siger han:

»Det er jeg jo ked af, fordi Özlem er dygtig. Hun har rejst vigtige sager som Folketingsmedlem. Men det er hendes ret, og hvis hun vil drage den konklusion, så må hun gøre det. Hun har gjort meget for partiet«, siger SFs gruppeformand Jacob Mark.

Men kan du forstå kritikken?

»Vi har haft diskussioner – også Özlem og jeg. Men vi synes, at det er et reelt problem af eksempelvis social kontrol i etniske miljøer. Vi har også set et behov for at tage en diskussion af konsekvenserne af en stigende flygtningestrøm. Det står vi ved«, uddyber Jacob Mark.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce