Den originale tegning blev bragt under overskriften ’Hvor længe varer det før Vestskoven er skov’ i Politiken 19. februar 1967 under avisens kampagne for at rejse penge til skoven.

Den originale tegning blev bragt under overskriften ’Hvor længe varer det før Vestskoven er skov’ i Politiken 19. februar 1967 under avisens kampagne for at rejse penge til skoven.

Vestskoven fylder rundt: Fem-kronerne strømmede ind, da Politiken tog affære

Skoven i det flade land vest for København fylder 50 år i dag. Den er blevet det grønne åndehul midt i alle de nye boligområder, som hensigten var. Og så rummer den et bjerg, hvorfra man på en klar dag kan se både Stevns Klint og Roskilde Domkirke.

En flot mælkebøttemark, som nogle små, tynde ris stak op af.

Det var Henrik Schwartzbachs første indtryk af Vestskoven, da han flyttede til landsbyen Herstedøster få år efter skovens fødsel.

»Folk standsede op og spurgte, hvor Vestskoven var«, fortæller han, selv om Herstedøster faktisk ligger inde i Vestskoven.

»Men det går hurtigt. Træerne blev en meter høje, to meter. Senere blev der tyndet ud i dem, og man tænkte: Hvad sker der? Fjerner de skoven? Men den bliver mere og mere elegant. Det er en oase. Man går lige fra fabrikkerne i Glostrup, gennem landsbyen, og så er man inde i skoven«, siger Henrik Schwartzbach om Vestskoven, som han har været nabo til i over 45 år og færdes i stort set dagligt.

Vestskoven fylder 50 år i dag.

Der er kommet mange forskellige slags træer til, siden det første blev plantet 31. marts 1967, og forskellige træarter er ikke lige længe om at blive voksne. Men samlet set er Vestskoven ved at være ude af teenageårene.

»En ung voksen«, kalder skovrider Kim Søderlund den efter lidt betænkningstid.

Efter 50 år er anden generation af Vestskoven på vej

Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen og Henrik Haupt

En anderledes skov

Mælkebøttemarker kan man stadig se. Dels fordi over en tredjedel af Vestskoven er åbent land i form af enge, sletter og overdrev, dels fordi skoven vokser på noget af den bedste landbrugsjord i Danmark. Og mælkebøtter kan godt lide den fede lerjord. Det kan anemoner ikke. Og faktisk heller ikke bøgetræer, især ikke hvis jorden også er våd.

»De eneste anemoner, der vokser her, er nogen, folk har plantet. Der er mange typiske skovplanter, der ikke vokser her og måske heller aldrig kommer. Vi har heller ikke den fjedrende skovbund med et muldlag øverst, man kender fra andre skove. Skovbunden er hård«, siger Henrik Jørgensen, som er leder af Naturcenter Herstedhøje i Vestskoven.

Til gengæld er dyrelivet ved at være som i andre skove. Ræv, rådyr, grævling og egern er kommet til af sig selv. Dådyr er set i skoven, og krondyr har været på besøg.

Fuglelivet er også pænt med. Forrige år ynglede et ravnepar i skoven, selv om ravnen siges at foretrække gammel skov samt fred og ro. De mere sjældne arter, der er knyttet til gamle træer og dødt ved, mangler endnu.

Manglen på anemoner er ikke det eneste, der gør Vestskoven til en anderledes skov. Vestskoven er den første større skov i Danmark, der er anlagt alene til rekreative formål. Derfor er den heller ikke plantet på mager jord, som skov normalt bliver, for det findes ikke i området.

Der var brug for noget grønt

Vestskoven ligger, hvor den gør, fordi der var behov for et grønt område midt i det boligbyggeri, som i hastigt tempo spredte sig fra København mod vest og syd. Der var ingen skove i området, men en masse landbrug og gartnerier, som boligbyggeri og erhvervsområder åd sig ind på.

Diskussionen om Vestskoven begyndte i 1930’erne, men gik i stå under Anden Verdenskrig. Et konkret forslag var klar til behandling i Folketinget, da den danske regering brød med den tyske besættelsesmagt 29. august 1943, og Folketinget holdt op med at fungere.

Sidst i 1950’erne blussede debatten op igen. Tanken var, at alle kommunerne i Hovedstadskommunernes samråd skulle være med til at finansiere skoven med en tiøre per indbygger per år. Enkelte kommuner sagde nej, og pludselig ville Glostrup kommune heller ikke stille jord til rådighed for skoven, men hellere bruge arealerne til boligbyggeri.

I 1964 kom Vestskoven for alvor tilbage på dagsordenen. En plan for en skov på 1.500 hektar – meget lig den nuværende Vestskoven – blev udarbejdet, Herstedernes kommune (i dag Albertslund) begyndte selv at plante skov, og staten, Københavns amt og kommunerne, blandt dem København, som hele tiden havde støttet ideen om Vestskoven, begyndte igen at diskutere finansiering.

Politiken tog affære

17. december 1966 gik Politiken ind i sagen. Daværende chefredaktør Hakon Stephensen skrev en kronik med overskriften ’Lad os plante et træ’, hvor han opfordrede alle til vise lidt samfundssind og indbetale et beløb på en til lejligheden oprettet konto i Handelsbanken. Fem kroner var nok til et træ og de 0,7 kvadratmeter jord, det optog.

Ideen slog i den grad an, og femkronerne strømmede ind. Omtalen var med til at fastholde opmærksomheden på Vestskoven, og 30. marts 1967 kom den på finansloven. Dagen efter blev det første træ i skoven plantet.

Politikens indsamling endte på omkring 300.000 kroner. I dag er der plantet omkring tre millioner træer i skoven. Der er naturskole, en vikingelandsby, shelters og Naturcenter Herstedhøje, som ligger ved foden af en af Vestskovens store attraktioner: Bakkerne af samme navn, skabt af tre millioner kubikmeter byggeaffald og jord fra hele Storkøbenhavn.

Fra Herstedhøje får man idé om, hvor står Vestskoven er.
Foto: Andersen Johannes Skov

Fra Herstedhøje får man idé om, hvor står Vestskoven er.

»Vi er meget oppe på bakken. Næsten hver gang. Det kan vi godt lide«, forsikrer Adam, der går i 4. klasse på Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg, før han stormer op mod toppen.

Den ligger i 67 meters højde og herfra kan man på en klar dag se både Stevns Klint, Roskilde Domkirke og Københavns tårne.

En skov, der bliver brugt

Adam og hans kammerater, som har skovskole som linjefag, tilbringer hver tirsdag nogle timer i Vestskoven sammen med pædagog May-Britt Hansen fra skolens klub, Tempeltræet.

»Vi medefisker om sommeren, vi har haft fugletema og jagttema, og været med, både når der blev plantet træer og fældet træer«, fortæller May-Britt Hansen om samarbejdet med Naturcenter Herstedhøje. Linjefaget varer ni-ti uger, så der er fire hold om året.

I dag er børnene i gang med noget mindre vildt: at lave appelsinkage i form af kagedej i udhulede appelsiner, der bages i kanten af bålet. Politiken når desværre ikke at smage resultatet.

Naturcentret og bakken er et yndet udflugtsmål, når der er sne nok til at kælke. Bakken bliver også brugt af motionsløbere og cyklister på mountainbike. Centret har omkring 50.000 gæster om året, som reserverer lokaler eller bålsted. Og så er der alle de andre, der bare dukker op.

»Der bliver holdt mange børnefødselsdage her i stedet for at tage på McDonald’s«, siger centrets leder, Henrik Jørgensen.

Skovhjælperordningen

Naturcentret er en social arbejdsplads, som beskæftiger 24 udviklingshæmmede, skovhjælperne.

En ordning, som blev opfundet, da skovens nabo, Henrik Schwartzbach, som var forstander for et botilbud for udviklingshæmmede, læste, at Vestskoven måtte opgive sit kvæghold, fordi det var for mandskabskrævende.

»Så tænkte jeg, at måske kunne nogle af mine rødder bruges, og kontaktede Kim Søderlund«, fortæller Henrik Schwartzbach, som nu er pensioneret.

De første skovhjælpere blev ansat i Vestskoven i 2005, og siden har ordningen spredt sig til andre skove. Skovhjælperne giver en hånd med i centret, og de hjælper med at holde opsyn med de får, som afgræsser nogle af de åbne områder i Vestskoven.

»De giver den ekstra service, som vi ellers ikke ville kunne tilbyde gæsterne. Det er også godt for skovhjælperne. Mange af dem har rykket sig og henvender sig selv til folk i stedet for at stå passivt«, siger Henrik Jørgensen.

Skoven bruges især af lokalbefolkningen, blandt andet fordi der ikke er nogen stationer i nærheden af den. Og af folk fra Frederiksberg, som trækkes derud af deres børn, fordi Frederiksberg kommunes skoler samarbejder med naturcentret, fortæller naturvejleder Stephan Springborg, som har arbejdet i Vestskoven siden 1990.

Mere vand i skoven efterhånden

»Hvissinge-delen mod øst bruges nærmest som Fælledparken i København. Der er masser af rollespil og den type aktiviteter. I den centrale del med Herstedhøje har vi familiegrupperne og folk, der rider og løber og cykler. Vest for Ring 4 har vi naturdelen, hvor man ikke hører trafikstøjen så meget. Vejene har lavet en funktionel opdeling af Vestskoven, hvis man skal sige noget positivt om dem«, sige Stephan Springborg.

Selv om Vestskoven er skabt til rekreative formål, er den også en produktionsskov. Der sælges flis fra skoven, når der bliver tyndet ud mellem træerne. Men driften bliver gradvis mere naturnær, og skoven vil blive mere våd, efterhånden som drænrørene fra landbrugets tid falder sammen. Det vil gavne nogle træer, for eksempel birk og rødel, mens bøgen ikke vil bryde sig om det.

Vestskoven vil være under udvikling og forandring i mange år endnu – ganske som man må forvente af en ung voksen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce