Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bankerne giver ingen eller meget små renter på kundernes indlån. Alligevel lader kunderne pengene stå.
Foto: Jens Dresling

Bankerne giver ingen eller meget små renter på kundernes indlån. Alligevel lader kunderne pengene stå.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Renteblinde danskere mister 3,5 milliarder på at lade sparepengene stå nede i banken

Storbanker giver ofte 0 procent i rente på de penge, du sparer op på en indlånskonto. Det koster os milliarder, viser ny opgørelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det handler om at være økonomisk snusfornuftig, når de fleste af os sørger for at have større beløb stående i banken.

Så går bunden ikke ud af budgettet, hvis vaskemaskinen går i smadder, eller bilen skal på værksted.

Der er bare ikke længere nogen snusfornuft forbundet med at lade sparepengene stå i banken. Med de lave udlånsrenter er bankerne ikke længere villige til at give kunderne et afkast på deres indlån. Og hvad gør vi så? Vi lader de fleste penge stå alligevel.

Vi er uhyggeligt trofaste over for banken,

også selv om det er en dårlig forretning at være der

Men den indstilling betyder, at danskerne hvert år går glip af mindst 3,5 milliarder kroner, fordi sparepengene får lov at stå på renteløse indlånskonti, selv om der findes bedre alternativer.

Mybanker: Se at få flyttet dine penge

Det fastslår den uafhængige prisportal Mybanker i en ny opgørelse.

»Mange synes, at det er for besværligt at flytte pengene, de orker ikke at bruge tid på det. Men man skal vide, at man kan få noget for sine penge, selv om bankerne har droppet renterne«, siger Peter Jensen, kommunikationschef i Mybanker.

Her er anbefalingen klar:

Flyt dine penge, hellere i dag end i morgen, og hvis du ikke har mod på at investere dem i mere eller mindre risikable værdipapirer, så er der nemme penge at tjene på at oprette en indlånskonto i nichebanker som Ikano Bank, Bank Norwegian eller Santander Consumer Bank.

De har egentlig specialiseret sig i at tilbyde forbrugslån i den dyre ende, men for at få nogle penge at låne ud, tilbyder disse banker indlånsrenter fra 0,6 til 1,15 procent til kunderne.

»Og det er jo en hel del bedre end ingenting«, siger Peter Jensen og tilføjer:

»Den bedste rente får du, hvis du kan leve med, at pengene er bundet i den pågældende bank i et par år, men det er faktisk også muligt at få en indlånsrente på 0,85 procent helt uden binding. Men husk at tjekke vilkårene«, siger han.

Giver råd til en weekendtur

Ifølge Nationalbankens seneste opgørelse har hver voksne dansker omkring 180.000 kroner stående på kontoen i banken. Bytter du din indlånsrente på 0 ud med en rente på 0,85 procent, tjener du 1.530 kroner om året, eller hvad der svarer til 3.060 kroner for et par.

Ikke nogen herregård, men igen en hel del bedre end ingenting, som Peter Jensen udtrykker det. Alligevel lader de fleste af os pengene stå.

»Vi er uhyggeligt trofaste over for banken, også selv om det er en dårlig forretning at være der«, siger Rene Mammen, medejer af konsulenthuset F10, som blandt andet tilbyder privatøkonomisk rådgivning.

Her er anbefalingen en anden: Har kunden en dokumenteret sund og solid økonomi, og står der frie midler på opsparingen, bør pengene investeres i en fornuftig obligationsinvestering.

»Det kan give et afkast på op til 3,5 procent, eller mere end tre gange så meget som bankens 0-rente, og her taler vi om obligationsserier, der har en meget begrænset risiko«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er min erfaring, at folk har ret mange penge stående på deres indlånskonti, og når de så fortæller mig, at det er, fordi de gerne vil have en reservekapital stående, hvis vaskemaskinen pludselig går i stykker, så siger jeg gerne til dem; det forstår jeg så udmærket, men en ny vaskemaskine koster altså ikke 200.000 kroner«, siger Rene Mammen.

Vi gemmer pengene på sløve konti

Han oplever, at flere private borgere undersøger markedet for alternativer til de lave bankrenter, og her er investeringer i den sikre ende også et alternativ:

»Det kan godt være, at vi snyder os selv for 3,5 milliarder kroner ved at lade pengene stå på en 0-rentekonto, men det beløb kan du altså gange med tre eller fire, hvis du tør tage en vis risiko og investerer pengene«, siger Rene Mammen.

Men der er lang vej endnu, før danskeren for alvor lader sparepengene arbejde, mener formanden for Dansk Aktionærforening, Niels Mengel.

»Der er jo ingen fordel i at have pengene stående i banken, men alligevel står alt for mange penge på sløve konti. Det er over 800 milliarder kroner, og de skal ud og arbejde – gerne i aktier til gavn for virksomhederne«, siger han.

Stolt af at være en illoyal kunde

Kim Damgaard sætter en ære i at være en illoyal bankkunde. Hver eneste år tjekker han, om han nu også har valgt den bedste bank. Og er der bedre renter og kreditfaciliteter i nabobanken, skifter han på stedet.

»Jeg har gjort det til en vane at få det bedste ud af de penge, jeg har. Jeg forstår simpelthen ikke folk, der sidder år efter år og er tilfredse med den samme bank. Jeg vil i hvert fald ikke finde mig i, at jeg ikke får noget ud af mine penge, og jeg navigerer altid langt uden om bankernes vilde gebyrer og bidragssatser. Jamen, jeg kan ikke have det«, siger Kim Damgaard, der arbejder som selvstændig it-konsulent og udvikler.

Han ved godt, han skiller sig ud fra mængden, for de fleste danskere udviser stadig en nærmest religiøs loyalitet over for deres gamle bank.

Vi flytter med vores bankrådgiver

Men i virkeligheden handler det ikke så meget om banken, mere om de menneskerne, vi møder derinde, mener Jesper Bo Jensen, der er direktør og fremtidsforsker i centret Fremforsk og har en ph.d. i finansiel forbrugeradfærd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det handler om nære og personlige relationer. Man er ikke loyal over banken, men over for bankrådgiveren«, siger han.

Der har været sager om banker, der bliver kaldt gebyrgribbe, eller er involveret i skattely eller hvidvaskning. Hvorfor lader forbrugerne sig ikke påvirke af det?

»Jeg oplever en tendens til, at forbrugerne bliver mere tydeligt påvirkede af de dårlige sager, men der er lang vej igen. Forbrugerne skifter i langt højere grad bank, hvis rådgiveren Susanne flytter over til konkurrenten, end hvis banken er involveret i skattely«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden