Her ses Abdullah sammen med sin far og nevø, fotograferet i faderens lejlighed i Gellerup.
Foto: Tor Birk Trads/Tor Birk Trads

Her ses Abdullah sammen med sin far og nevø, fotograferet i faderens lejlighed i Gellerup.

Danmark

Abdullah og hans fire søskende risikerer at blive udvist til Somalia, selv om de kommer fra Libyen

En søskendeflok fra Aarhus er født og opvokset i Libyen og kom til Danmark som kvoteflygtninge i 2012. Nu risikerer de at blive udvist til Somalia. »Alt for risikabelt«, siger Dansk Flygtningehjælp.

Danmark

Abdullah Haras på 31 år og hans fire voksne søskende risikerer at blive udvist til Somalia, selv om de ifølge egne udsagn aldrig har været i landet.

Deres forældre kommer oprindelig fra Somalia, men søskendeflokken er født og opvokset i Libyen. For Abdullah Haras giver det ikke rigtig mening, at Danmark overvejer at udvise ham og hans familie til Somalia.

»Jeg forstår det ikke. Jeg har aldrig været i Somalia. Heller ikke mine søskende. Vi har ikke engang været på ferie der. Vi kender ikke landet og kan ikke tale sproget«, siger Abdullah Haras, som studerer til it-ingeniør på VIA University College i Horsens.

Man kan da ikke udsende mennesker til et land, de aldrig har været i

I begyndelsen af marts var de fem søskende, som nu bor i Aarhus, til samtaler i Udlændingestyrelsen. Forinden havde de hver modtaget et brev om, at styrelsen »overvejer« at inddrage deres opholdstilladelse, fordi sikkerhedssituationen i Somalia har forbedret sig.

Et lignende brev har godt 800 herboende somaliske flygtninge modtaget de seneste måneder. Foreløbig har Udlændingestyrelsen færdigbehandlet 93 af sagerne og afgjort, at 57 af dem skal have inddraget deres opholdstilladelse og udvises til Somalias hovedstad, Mogadishu.

Somaliere på papiret

De fem søskende og deres forældre kom til Danmark i 2012 som kvoteflygtninge efter at have boet i en flygtningelejr i Tunesien i knap to år. Inden da boede familien i Libyen, men måtte flygte, da der udbrød borgerkrig i landet i 2011.

Politiken er i besiddelse af flere libyske og danske dokumenter, der bekræfter, at søskendeflokken, som nu er i alderen 20 til 31 år, er født i Libyen, har gået i folkeskole der, og at de ældste også har gået i gymnasiet og på universitetet i Libyen.

Årsagen til, at de alligevel indgår i de 800 genbehandlingssager om mulig udvisning til Somalia, er, at de på grund af deres forældres oprindelse har somalisk statsborgerskab.

At familien Haras er kvoteflygtninge betyder, at de af FN i 2012 blev vurderet at være en særlig sårbar gruppe af flygtninge, der havde behov for beskyttelse i et EU-land. Faderen var syg af prostatakræft og kunne ikke få den rette behandling i lejren i Tunesien, hvorfor familien blev tilbudt at blive fløjet til Danmark og få asyl med det samme.

Livsfarligt ikke at tilhøre en klan

Abdullah Haras frygter, at han og hans søskende vil blive slået ihjel, hvis de bliver udvist til Somalia.

»Vi kan ikke leve i Somalia. Min far siger, at de vil spørge os, hvilken klan vi er fra, men vi kender dem jo ikke. Og hvis man ikke er i en klan, bliver man dræbt. Det er ikke ligesom i Danmark eller i Libyen«.

Ifølge Dansk Flygtningehjælp vil det være »alt for risikabelt« at sende Abdullah og hans søskende til Somalia.

»De vil blive anset som fremmede. Jeg kan slet ikke se, hvordan de skal kunne klare sig, når de ikke kender sproget og ikke har noget tilhørsforhold, som jo er afgørende i Somalia. Generelt er alle udsat i et eller andet omfang i Somalia, men de vil være endnu mere i fare«, siger Eva Singer, asylchef ved Dansk Flygtningehjælp.

Også af Udlændingestyrelsens egen factfindingrapport over Somalia fra marts 2017 fremgår det, at nytilkomne i Somalia er afhængige af at være en del af en klan.

Styrelse tager højde for tilknytning

Vicedirektør i Udlændingestyrelsen Anders Dorph kan ikke kommentere den konkrete sag, men skriver i en mail, at der generelt tages hensyn til tilknytning til landet og andre forhold i selve sagsbehandlingen.

»Det indgår i vurderingen af hver enkelt konkrete sag, om personen er særlig sårbar, herunder som følge af ingen eller ringe tilknytning til Somalia eller som følge af manglende netværk i Somalia«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Anders Dorph henviser desuden til, at reglerne om inddragelse af opholdstilladelser ikke skelner mellem kvoteflygtninge og andre flygtninge, og at det er en lovændring fra 2015, der gør det muligt at inddrage, når der er sket forbedringer af de generelle forhold i hjemlandet.

De seneste uger har flere eksperter imidlertid sået tvivl om styrelsens argument om »forbedringer« i Somalia.

»Det er direkte rystende«

De fem søskende, deres mor og deres far, som fortsat er syg af kræft, venter nu på svar på, om de skal udvises til Somalia, eller om de kan blive i Danmark.

Ifølge Enhedslisten og SF er det »vanvittigt«, hvis de ender med at blive udvist.

»Det er direkte rystende, at regeringen tilsyneladende vil udsende kvoteflygtninge. Det er jo mennesker, som endelig har fået fred, og som har fået at vide, at nu er Danmark jeres nye land. Og så bliver det jo endnu mere ubegribeligt af, at det er mennesker, der ikke er vokset op i Somalia. Man kan da ikke udsende mennesker til et land, de aldrig har været i«, siger Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Generelt er alle udsat i et eller andet omfang i Somalia, men de vil være endnu mere i fare

Socialdemokratiet vil ikke kommentere sagen. Ifølge Dansk Folkepartis Martin Henriksen er det »helt uproblematisk« at udsende flygtninge til Somalia, selv om de aldrig har været der. Han undrer sig dog over prioriteringen.

»Det er mere oplagt at kigge på de flygtninge, som er kommet til Danmark spontant. I vores optik er kvoteflygtninge mere reelle flygtninge, fordi man har været nede at hente dem fra nogle flygtningelejre«, siger Martin Henriksen.

Støjberg: De har ikke ret til at blive

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg vil ikke kommentere den konkrete sag, men understreger, at hun »intet problem har med, at personer skal retur til det land, hvor de er statsborgere«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I nogle tilfælde kan udlændingemyndighederne så vurdere, at forskellige forhold står i vejen for den mulighed, men som hovedregel bliver man naturligvis sendt retur til det land, hvor man er statsborger«, skriver Inger Støjberg i en mail.

Hun afviser samtidig kritikken af, at man også tilbagesender kvoteflygtninge.

»At være kommet som kvoteflygtning betyder ikke, at man dermed har ret til at blive her for tid og evighed. Danmark kan ikke både huse dem, der er forfulgte, og dem, der engang var forfulgte«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce