Abdullah Haras er bekymret. For sin far, der er alvorligt syg af kræft. Og for sig selv og familien, der risikerer at blive udvist til Somalia, som de har særdeles ringe tilknytning til. I baggrunden ses en nevø til Abdullah Haras.
Foto: Tor Birk Trads

Abdullah Haras er bekymret. For sin far, der er alvorligt syg af kræft. Og for sig selv og familien, der risikerer at blive udvist til Somalia, som de har særdeles ringe tilknytning til. I baggrunden ses en nevø til Abdullah Haras.

Danmark

Abdullah og hans familie risikerer en udvisning, vi aldrig har set tidligere

»Hvorfor spurgte de så, om vi ville til Danmark?«, spørger 31-årige Abdullah Haras, der blev fløjet til Danmark som FN-flygtning i 2012 og nu risikerer at blive sendt ud igen.

Danmark

Det kom »som et chok« for Abdullah Haras og hans familie, da de i januar modtog breve fra Udlændingestyrelsen om, at de muligvis vil få inddraget deres opholdstilladelser.

For de var begyndt at betragte Danmark som deres land. De havde lært dansk, var kommet i gang med uddannelse og havde fået nye venner. Og så var det Danmark, der via FN’s ordning for kvoteflygtninge selv tilbød familien asyl i 2012.

»De tager os fra Tunesien til Danmark. De lader os være her i fem år. Og så kommer de og siger, vi skal til Somalia. Hvorfor spurgte de så, om vi ville til Danmark?«, spørger 31-årige Abdullah Haras, som bor i Aarhus og studerer til it-ingeniør.

Abdullah Haras og hans fire søskende er født og opvokset i Libyen. Men fordi deres forældre oprindelig kommer fra Somalia og boede der, før de som unge flyttede til Libyen, har søskendeflokken somalisk statsborgerskab.

Det er på baggrund af deres somaliske statsborgerskab, at de danske udlændingemyndigheder i januar sendte breve til dem om, at man »overvejer« at inddrage deres opholdstilladelse og udvise dem til Somalia. Breve, som godt 800 herboende somaliske flygtninge også har modtaget de seneste måneder.

Familien boede i Libyen frem til borgerkrigens begyndelse i 2011. Herefter flygtede de til Tunesien og opholdt sig i en flygtningelejr i lidt under to år, indtil de i 2012 fik mulighed for at komme til Danmark som kvoteflygtninge, fordi faderen var syg af prostatakræft.

Usædvanligt og aldrig set før

At Danmark overvejer at udvise en familie til Somalia, selv om de egentlig kommer fra Libyen, bliver kritiseret fra flere sider. Men at det er kvoteflygtninges opholdstilladelser, udlændingemyndighederne overvejer at inddrage, er meget usædvanligt. Det er tilsyneladende aldrig set tidligere, oplyser Udlændingestyrelsen.

Kvoteflygtninge vurderes af FN at være særlig sårbare flygtninge, der skal genbosættes i et sikkert land som Danmark. Det kan være syge mennesker, der har brug for behandling, og som derfor bliver fløjet direkte fra flygtningelejre eller brændpunkter til et EU-land, hvor de får asyl med det samme.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har meldt åbent ud i et svar til Folketinget, at kvoteflygtninge indgår i de 800 genbehandlingssager om somalieres opholdstilladelser. Det drejer sig om 43 personer, oplyser ministeriet til Politiken.

Den beslutning har mødt skarp kritik fra FN. Som det også har været fremme i Information, skrev FN’s vicehøjkommissær for flygtninge, Volker Türk, 7. november sidste år i et brev til Inger Støjberg, at genbosætning af kvoteflygtninge bør være permanent og derfor ikke genbehandles.

»Genbosætning er bredt anerkendt som en varig løsning frem for en midlertidig. Det er en proces, hvor folk bliver anerkendt som flygtninge, udvalgt og transporteret til et sikkert tredjeland, som har accepteret at anerkende dem som flygtninge med permanent opholdsstatus. (...)Vi håber derfor meget, at disse flygtninge, som er blevet budt velkommen i det danske samfund, (...) vil kunne blive permanent i Danmark«, skriver Volker Türk.

Strid blandt socialdemokrater

Siden 1989 har Danmark hvert år taget imod 500 kvoteflygtninge, men den ordning satte regeringen i efteråret sidste år i bero på ubestemt tid. Begrundelsen lød, at der først skulle »styr på« de mange flygtninge, der kom til Danmark i 2015.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Allerede her kritiserede FN’s flygtningekommissariat regeringen for dens position i forhold til kvoteflygtninge. Også på Christiansborg er det et spørgsmål, der vækker skarp kritik og deler de politiske vande. Ikke mindst i rød blok.

På den ene side står Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet og lægger stemmer til regeringens beslutning. På den anden side står SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale og kalder det »hovedløst« at afvise at tage imod de allermest sårbare flygtninge, som på forhånd er godkendt af FN til at skulle have asyl.

Internt i Socialdemokratiet er tonen dog også lidt en anden end udadtil.

Under partiets årlige kongres i efteråret opfordrede stemmer fra baglandet direkte toppen i Socialdemokratiet til at trække opbakningen til regeringens beslutning. Byrådsmedlem i Roskilde Daniel Prehn kaldte den »ulogisk og uforståelig«, mens folketingskandidat Özkan Kocak spurgte: »Hvorfor hopper vi altid på det populistiske fremmedhad?«. Folketingsmedlemmerne Karen Klint og Mogens Lykketoft udtrykte forståelse for baglandets modstand.

Hvorfor?

Da Abdullah Haras og hans familie sad i flyet på vej til Danmark i 2012, var de lettede. For nu kunne de endelig få et normalt liv igen. De kunne vende tilbage til skolen, få et arbejde, og faderen kunne måske blive rask.

Sådan er det ikke helt gået. De fem søskende, som nu er i alderen 20-32 år, er alle i gang med en form for uddannelse. Nogle af de yngste søskende læser enkeltfag på VUC, mens nogle af de ældre er ved at færdiggøre hf, for at de kan søge ind på en videregående uddannelse. Abdullah Haras studerer på VIA University College i Horsens og er i gang med at uddanne sig til sit drømmejob som it-ingeniør.

Hvorfor? Vi troede jo, at Danmark var blevet vores nye land

Men faderen er fortsat syg, og kræften har bredt sig til blodet. Moderen er ansat af kommunen til at passe ham i hjemmet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Han er meget syg. Nogle gange glemmer han vores navne«, fortæller Abdullah Haras.

Abdullah og hans søskende var til samtaler i Udlændingestyrelsen i begyndelsen af marts. Ifølge Abdullah vil de inden for nogle uger få svar på, om de skal til Somalia eller må blive i Danmark. Han krydser alle sine fingre. Men han forstår stadigvæk ikke helt, hvorfor myndighederne overhovedet overvejer at udvise dem.

»Hvorfor? Vi troede jo, at Danmark var blevet vores nye land«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce