Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse vil sætte gang i en oplysningsindsats, så folk i fremtiden vil føle sig mere tryg ved vaccinen, der er en del af børnevaccinationsprogrammet.
Foto: Daniel Hjorth (arkivfoto)

Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse vil sætte gang i en oplysningsindsats, så folk i fremtiden vil føle sig mere tryg ved vaccinen, der er en del af børnevaccinationsprogrammet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fortsat skepsis: Hver femte føler sig utryg ved hpv-vaccinen

20 procent af danskerne er utrygge ved omstridt vaccine, viser ny måling. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse går sammen i kampagne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Myter om særlige bivirkninger, tv-programmer om syge piger og debat mellem sundhedsfolk har længe floreret i medierne og har givet hpv-vaccinen et blakket ry. Det har medvirket til, at færre danske piger i dag bliver vaccineret mod human papilloma

virus, der kan føre til livmoderhalskræft. Ifølge en ny undersøgelse, som Megafon har lavet for Politiken, føler hver femte sig utryg ved vaccinen, der er en del af børnevaccinationsprogrammet.

Målingen er lavet blandt 1.085 respondenter, og heraf har 20 procent erklæret sig enig i udsagnet: »Jeg føler mig ikke tryg ved hpv-vaccinen og tror ikke på det, når myndigheder og forskere siger, at den ikke medfører en række bivirkninger«.

60 procent føler sig trygge, mens 20 procent har svaret »ved ikke«.

Resultatet overrasker ikke Bolette Søborg, der er overlæge i Sundhedsstyrelsen, men hun finder det positivt, at 60 procent føler sig tryg.

»Der er mange ’trygge’ i forhold til hvor få, der faktisk får vaccinen«, siger overlægen.

Det er ikke lykkedes os at få bragt viden til folk om, at vaccinen er sikker og effektiv

Karsten Viborg, der er formand for Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte undrer sig over, hvorfor 60 procent føler sig trygge, når kun 16 procent af pigerne født i 2003 er blevet vaccineret.

»De forældre, der står over for at vælge, om deres datter skal have vaccinen, har nok undersøgt, hvad risikoen kan være«, siger han.

Unge er mindre bekymrede

Siden 2009 har unge kvinder haft mulighed for at blive vaccineret mod hpv i Danmark. Hpv er en seksuelt overført infektion, de fleste kan bekæmpe selv. Men den kan også føre til livmoderhalskræft.

Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen mener ikke, at årsagen til den faldende tilslutning til vaccinen skyldes tvivl om de sundhedsmæssige effekter af vaccinen.

»Folk bekymrer sig om sikkerheden ved vaccinen og ikke, hvorvidt vaccinen beskytter mod kræft«, siger hun.

Ifølge Ulla Axelsen, der er overlæge i Kræftens Bekæmpelse, bør der slet ikke være nogen, der er utrygge.

»Det er ikke lykkedes os at få bragt viden til folk om, at vaccinen er sikker og effektiv«, siger hun.

Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen arbejder derfor sammen om en informationsindsats om hpv-vaccinen, der lanceres i dette forår.

Natasja Kingod er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og Steno Diabetes Center Copenhagen. Hun har forsket i sociale medier og kroniske sygdomme, og forskningen viser, at sociale medier er en god kilde til at finde og dele viden. Problemet er bare, at folk får for meget viden.

»Hvis folk kan finde ud af at bruge medierne, kan de få meget viden meget hurtigt. Men man skal lære at filtrere alt det, vi bliver bombarderet med«, siger hun.

Hvis du har fået vaccinen og ikke har fået bivirkninger, så er det klart, du føler dig tryg. Det er heldigvis ikke 100 procent, der får bivirkninger

Den nye Megafon-måling viser, at de yngste i befolkningen er de mindst bekymrede. Når tallene brydes op, bliver den statistiske usikkerhed større, men samtidig viser der sig en klar tendens: 81 procent af de 18-29-årige føler sig trygge ved vaccinen, mens de 30-39-årige og 40-49-årige er de mest utrygge.

De, der nu er 18-20 år, blev vaccineret som en del af børnevaccinationsprogrammet, mens de resterende kvinder i 20’erne havde mulighed for at få vaccinen efterfølgende i det såkaldte catch-up-program.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De yngste er allerede vaccineret og er tilfredse med deres valg, mens de andre er forældregrupper, der tvivler. Dem skal vi have fat i«, siger Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen.

Karsten Viborg, der repræsenterer de piger, som har fået bivirkninger af hpv-vaccinen, har et andet synspunkt:

»Hvis du har fået vaccinen og ikke har fået bivirkninger, så er det klart, du føler dig tryg. Det er heldigvis ikke 100 procent, der får bivirkninger. Det ville være en katastrofe«, siger han.

Ifølge Bolette Søborg vil en del af den kommende kampagne handle om at lære folk om »god videnskab«.

»Vi skal lære folk at være kildekritiske og vise, hvordan man videnskabeligt kan se på vacciner og deres effekt. I stedet for at de vælger vaccinen fra, fordi de bliver fanget af noget emotionelt«, siger hun.

Natasja Kingod ser de to organisationers initiativ som en god måde at vise synlighed og acceptere, at folk har forskellige tilgange til at søge viden.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden