I december var der i San Francisco i USA stor tilstrømning til en demonstration for større respekt for videnskaben. Demonstrationen fandt sted i forbindelse med møde i the American Geophysical Union.
Foto: Marcio Jose Sanchez/AP

I december var der i San Francisco i USA stor tilstrømning til en demonstration for større respekt for videnskaben. Demonstrationen fandt sted i forbindelse med møde i the American Geophysical Union.

Danmark

Er du træt af fake news og tvivlsomme facebook-teorier? Så gå en tur for videnskaben

Der er forskel på mavefornemmelse og denviden, man kan opnå ved at bruge videnskabelige metoder. Den skelnen er ved at skride. Derfor blæser videnskaben til kamp. 22. april er der march forvidenskaben i mindst 480byer verden over, blandt dem to danske byer.

Danmark

Nogle er optaget af klimaændringer.

Andre vil gerne have større forståelse for de muligheder, genteknologien rummer, mens det for en tredje gruppe måske handler mest om udbredelse af de vacciner, der kan beskytte mod potentielt dødelige sygdomme.

Fællesnævneren for dem alle er respekt for viden. Solid, dokumenteret, videnskabelig baseret viden.

Derfor vil de lørdag 22. april deltage i March for Science, march for videnskaben, et eller andet sted i verden. Marchen finder sted i mindst 480 byer, blandt dem København og Aarhus.

For respekten for viden er skredet i de seneste årtier. De sociale medier har gjort det langt lettere at dele egne erfaringer, sygehistorier og teorier, og troen på autoriteter i almindelighed er langt mindre, end den var engang.

Jeg troede ikke, at vi nogensinde ville blive nødt til at gå på gaden for at forsvare oplysningstidens værdier

»Det er en trend i tiden, at man godt må lave sine egne teorier, at alt er lige godt-agtigt. Det er det, March for Science handler om. Alt er ikke lige rigtigt, og alt er ikke lige godt. Der er meget på forskningsfronten, som vi ikke er helt sikre på, men det betyder ikke, at anything goes. Det får folk nogle gange rodet lidt rundt i«, siger astrofysiker Anja Cetti Andersen fra Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Hun er talsperson for den danske afdeling af March for Science.

Det er et initiativ, der opstod i Washington, D.C., i USA og lynhurtigt bredte sig, så det nu er et verdensomspændende fænomen, dog med langt flest marcher planlagt i de rige vestlige lande.

Den britiske journalist og debattør Mark Lynas er via fonden Alliance for Science involveret i at få initiativet udbredt i Afrika. Han er selv meget aktiv i både klimadebatten og gmo-debatten.

»Det er første gang, vi har været nødt til at have en march for videnskab, i hvert fald i min levetid og sikkert i det seneste par hundred år. Jeg troede ikke, at vi nogensinde ville blive nødt til at gå på gaden for at forsvare oplysningstidens værdier«, siger Mark Lynas, som for nylig var i Danmark i forbindelse med filmfestivalen CPH:DOX.

Folk fra flere politiske fløje

Inspireret af den pussyhat, der dukkede op til kvindemarcherne vendt mod USA’s præsident, Donald Trump, i januar, har March for Science også fået sin egen hat. Den er designet af mikrobiolog Heidi Arjes fra Stanford University i Californien, som ud over sin naturvidenskabelige forskning også er ferm med strikkepindene. Heidi Arjes design kan findes online.

Videnskabsmarchen er imidlertid ikke blot et svar til Donald Trump og hans hang til alternative fakta, selv om det måske nok var valget af Trump, det gav stødet til initiativet. Formålet er langt bredere, understreger Mark Lynas:

»Videnskab er et globalt emne. Faren er, at det bliver en slags venstreorienteret march mod Trump, og det vil faktisk tjene Trumps interesser ved yderligere at marginalisere og polarisere det videnskabelige samfund. Det er helt afgørende, at vi er tværpolitiske, at vi kommer fra alle ideologiske perspektiver, men at vi deler en forpligtelse til evidensbaseret fornuft og logik og den videnskabelige metode«.

Han er derfor glad for, at marchen ser ud til at samle folk fra forskellige politiske fløje. Klimaskepsis findes mest på højrefløjen, mens modstanden mod genmodificerede fødevarer er mest udbredt på venstrefløjen. Tilhængerne af at lytte mere til videnskaben på de to områder repræsenterer derfor hver sin side af det politiske spektrum.

Følg dem, der søger sandheden – frygt dem, der har fundet den

I programerklæringen for den danske afdeling af March for Science hedder det blandt andet: »Vi ser en stigende tendens til at behandle samfundets problemer uden hensyn til overvældende videnskabelig evidens«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hpv-debat godt eksempel

Som eksempler på områder, hvor videnskabelig viden afvises af dele af det politiske liv eller dele af offentligheden, nævner Mark Lynas:

Klimadebatten – er den globale opvarmning i hvert fald delvis menneskeskabt? Debatten om genmodificerede fødevarer, som af en række lande og organisationer afvises over en kam med henvisning til udokumenterede farer. Mæslinge- og hpv-vacciner, der afvises med henvisning til udokumenterede bivirkninger. Og selve evolutionsteorien, som angribes fra religiøst hold flere steder i verden, hvilket påvirker både forskning og undervisning.

Anja Cetti Andersen mener, at diskussionen om hpv-vaccinen er et godt eksempel på, hvorfor det er nødvendigt at gå til forsvar for videnskaben.

»Der rejses tvivl om noget, som der videnskabeligt ikke er så meget tvivl om. Men i videnskab kan vi ikke gå ud og sige, at vi er 110 procent overbeviste om et eller andet. For så er det ikke længere videnskab. Vi siger: Følg dem, der søger sandheden – frygt dem, der har fundet den. Man kan godt undre sig over, at vaccinemodstanderne er sikre på, at de har fundet sandheden. For det er en sandhed, som i videnskabelige øjne er en alternativ sandhed, der ikke passer med de faktuelle ting, man kan observere eller beregne, når man bruger de videnskabelige metoder«, siger hun og understreger, at det er helt i orden at mene, at Jorden er flad, eller at mæslingevaccine er farlig, hvis man ikke ved bedre.

»Men det er ikke i orden at afvise beviser ved at lukke øjnene og stikke fingrene i ørerne«.

Troen på fremskridtet er væk

For en generation eller to siden nød videnskaben anderledes respekt, selv om den religiøst betingede skepsis altid har været der. Viden var noget, man stræbte efter og bøjede sig for.

»Men i de seneste 20-30 år har videnskaben mistet sin privilegerede position, og der har været en tiltagende antiintellektualisme. Det matcher fint nutidens populistiske politikker, hvor videnskab grundlæggende ses som en autoritetsstruktur og nærmest per definition mistænkelig«, siger Mark Lynas.

Men han ser også den stigende skepsis over for videnskab i sammenhæng med, at troen på fremskridtet er blegnet.

»Et af de virkelig stærke aspekter af det moderne samfund er, at folk ikke længere føler sig optimistiske i forhold til fremtiden. De er blevet mere skeptiske over for videnskabens evne til at forbedre verden, mere tilbøjelige til at tænke, at hvad videnskaben måtte skabe af ny viden snarere, vil give nye problemer. Ligesom atomvidenskaben har givet os atomvåben«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Anja Cetti Andersen mener, at der er brug for at minde samfundet om, hvad videnskaben egentlig kan og gør.

»Vi forskere kan ikke bare antage, at det er offentligheden helt klar over. Det må vi gå ud at fortælle. Videnskaben er en meget, meget stor del af løsningen, hvis vi skal opnå det, de fleste mennesker ønsker: at skabe en verden i morgen, der er bedre end den i dag, hvor alle kan få rent vand og nok at spise og få en uddannelse«, siger hun.

Tanken med March for Science er, at det skal være en årligt tilbagevendende begivenhed. »Mit håb er, at det med tiden bliver en folkebevægelse«, siger Anja Cetti Andersen, der glæder sig over, at der også er anmeldt en march i Kangerlussuaq i Grønland.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce