Kritiseret praksis i Udlændingestyrelsen bliver nu ændret.
Foto: Kim Agersten

Kritiseret praksis i Udlændingestyrelsen bliver nu ændret.

Danmark

Støjberg ændrer praksis: Nu skal somaliske børn bedømmes individuelt

Ny praksis, inden børn sendes retur til Somalia. Et lille skridt i den rigtige retning, lyder det. Risikoen for farlig omskæring af piger skal dog ikke tjekkes, og det møder kritik.

Danmark

Når en familie kommer til Danmark og søger asyl, er det fast praksis, at myndighederne overvejer børnenes situation og behov for beskyttelse uafhængigt af deres forældre.

Men i den igangværende genbehandling af omkring 800 herboende somalieres opholdstilladelse har børnene ikke fået en selvstændig vurdering, når Udlændingestyrelsen ser på, om opholdstilladelserne kan inddrages.

Det har flere fagfolk og organisationer kritiseret, og det bliver der nu lavet om på. Det fremgår af et svar til Folketinget fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V):

»Det er en integreret del af Udlændingestyrelsens asylbehandling at vurdere, om et medfølgende mindreårigt barn i en asylansøgende familie har et selvstændigt – dvs. af forældrene uafhængigt – asylmotiv«, lyder det i svaret, der fortsætter: »Styrelsen har fra ultimo marts 2017 overført denne praksis til inddragelsessager på asylområdet«.

Det er en integreret del af Udlændingestyrelsens asylbehandling at vurdere, om et medfølgende mindreårigt barn i en asylansøgende familie har et selvstændigt – dvs. af forældrene uafhængigt – asylmotiv

Det er Johanne Schmidt-Nielsen, udlændingeordfører for Enhedslisten, der har stillet spørgsmål til ministeren på baggrund af artikler i Information og Politiken:

»Det er helt klart et fremskridt, at styrelsen nu systematisk vil spørge ind til, om børnene har et selvstændigt asylmotiv. Og jeg synes, at det er helt skørt, at det ikke har været sådan hele tiden. Det er svært at forstå, for barnets tarv bør bimle og bamle i alle sager, hvor det handler om at sende barnet ud af landet«, siger hun med henvisning til FN’s børnekonvention, der betyder, at barnets tarv altid skal komme i første række.

Risiko for omskæring

Også Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær i Red Barnet, kalder ændringen en »forbedring i forhold til tidligere praksis«. Ifølge dokumenter, som Politiken er i besiddelse af, fik en familie med piger på henholdsvis 1, 3, 9 og 11 år så sent som i februar inddraget deres opholdstilladelse og blev udvist til Somalia.

I efteråret sidste år fik en familie med piger på 9 og 16 år samme afgørelse. De sager bør Udlændingestyrelsen kigge endnu en gang på, mener Johanne Schmidt-Nielsen.

Politikere og fagfolk har ligeledes kritiseret, at styrelsen ikke aktivt forholder sig til muligheden for kvindelig omskæring i genbehandlingen af sager, hvor børn risikerer at blive sendt til Somalia. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har 98 procent af alle kvinder mellem 15 og 49 år i Somalia været udsat for lemlæstende omskæring. I det lys har Jens Modvig, formand for FN’s torturkomité, tidligere kaldt det »meget problematisk«, at Danmark udviser piger til Somalia.

Men det vil styrelsen fortsat ikke på eget initiativ spørge ind til »under hensyn til princippet om upartisk og objektiv sagsbehandling«, lyder det i svarene til Folketinget.

Hvis det skal overvejes, skal forældrene selv bringe det på bane, og det er »helt uforståeligt«, mener Johanne Schmidt-Nielsen: »Det er et svigt af de her piger, at der ikke spørges aktivt ind til risikoen for at udsættes for kønslig lemlæstelse. Der er stor risiko for, at forældrene ikke selv bringer det på bane, hvis de synes, det er skamfuldt, eller hvis de ikke mener, at der er noget galt i kønslemlæstelse af piger«, siger hun.

Kontorchef Pernille Piel-Steenberg fra Udlændingestyrelsen forklarer, at man »hele tiden har spurgt ind til frygt ved tilbagevenden i inddragelsessager«.

»Nu spørger vi endnu tydeligere. Vi vurderer og justerer løbende vores måder at spørge ind til asylmotiver«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis pigen frygter forældrene

Men det er ikke nok, lyder det fra Jonas Keiding Lindholm: »Jeg er med på, at man ikke kan stille ledende spørgsmål, men Udlændingestyrelsen har altså pligt til at afdække, om barnet har et selvstændigt beskyttelsesbehov, og om der er en specifik risiko for kvindelig omskæring. Og her bliver jeg virkelig bekymret for børnenes beskyttelse. Det er forbandet alvorligt«.

Han mener, at svarene til Folketinget viser, at Udlændingestyrelsen ’vægrer’ sig ved at skulle have børnene ind til en samtale. I udgangspunktet er det forældrene, der skal svare på, om børnene kan have et selvstændigt asylmotiv.

Nogle gange er det faktisk forældrene, pigen frygter. Måske fordi forældrene ikke deler forståelsen af, at en piges krop er hendes egen

»Nogle gange er det faktisk forældrene, pigen frygter. Måske fordi forældrene ikke deler forståelsen af, at en piges krop er hendes egen, og der skal de piger, der er modne nok, kunne tale uden for forældrenes hørevidde«, siger han.

Styrelsen argumenterer i svarene med, at børnene i så fald ville få et »reelt medansvar for eventuelle afslag til familien på at få asyl«, hvis de for eksempel kommer med oplysninger, der strider mod forældrenes.

Men det argument holder ikke, mener Jonas Keiding Lindholm: »På socialområdet, for eksempel i forbindelse med tvangsfjernelser, skal børnene høres, og der er over de senere år opstillet tydelige retningslinjer for, hvornår et barns udtalelser må anvendes i beslutningsprocessen, så de ikke tillægges negativ vægt. Jeg skal ikke motivspekulere i Udlændingestyrelsens svar, men der har man altså en anden standard«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce