Alene i februar ankom 24 uledsagede marokkanske børn til Danmark
Arkivfoto: Thomas Borberg

Alene i februar ankom 24 uledsagede marokkanske børn til Danmark

Danmark

Niårige alene på flugt – asylansøgerne bliver yngre

Uledsagede børn er en væsentlig forklaring på, at gennemsnitsalderen blandt asylansøgere er faldet støt de seneste år.

Danmark

Normalt forbinder man niårige drenge med børn, der går i 3. klasse og har glemt deres fodboldstøvler og madpakke. Som muligvis larmer lidt rigeligt i timerne og spiller for meget computer. Men de færreste har fantasi til at forestille sig, at de vil begive sig ud på egen hånd til et fremmed kontinent i jagten på et andet liv.

I Dansk Røde Kors er man vant til lidt af hvert, men da et marokkansk brødrepar på henholdsvis 9 og 11 år for nylig meldte deres ankomst i asylsystemet, spærrede flere øjnene op. For hvordan når nogen i den aldersgruppe fra Nordafrika og hele vejen op gennem Europa? Og hvad har de været udsat for på rejsen?

I det konkrete tilfælde kan der ikke herske tvivl om, at drengene er mindreårige – i modsætning til mange andre sager, hvor voksne udgiver sig for at være børn, selv om en alderstest efterfølgende afslører, at de er væsentligt over 18 år.

»Det er foruroligende , at børn helt ned til ni år kommer hertil som uledsagede asylsøgere. Mange af dem har betalt en høj pris både mentalt og fysisk, der er højere end det økonomiske. I værste fald prostituerer de sig for at skaffe penge til dagen og vejen og til at komme op gennem Europa. Mange af dem er i en rigtig skidt forfatning«, siger Michael Ehrenfels fra Dansk Røde Kors, der er regionsleder i Center Sandholm, hvor alle nye asylansøgere bliver modtaget. Uledsagede børn under 18 år havner dog i Center Gribskov.

Et liv på gaden

Alene i februar ankom 24 uledsagede marokkanske børn til Danmark, hvor de får behandlet deres asylansøgning, men ikke skal gøre sig håb om opholdstilladelse. Dermed udgør de foreløbig den største gruppe i år – sidste år var uledsagede børn fra Afghanistan i klart flertal med i alt 527 ansøgere.

De fleste unge nordafrikanere ser Danmark som et transitland og håber at komme videre til Sverige, Norge og Canada. Alternativt går de under jorden, efter at der er indført grænsekontrol. Forskere anslår, at i tusindvis af uledsagede børn driver rundt i Europa og bor på gaderne; ikke mindst i Sverige, hvor omkring 800 unge nordafrikanere med enorme sociale problemer for nylig blev beskrevet i rapporten ’De uønskede’.

»Jeg sover under en bro. Af og til i en bil ... jeg vil ikke leve det her liv«, fortæller den marokkanske dreng Adel i den svenske undersøgelse af gruppen med store kriminalitets- og misbrugsproblemer og en »ekstremt lav« tillid til myndigheder og voksne. Selv stak han af som 10-årig.

Den glemte gruppe

De uledsagede unge er også en væsentlig del af forklaringen på, at gennemsnitsalderen blandt registrerede asylansøgere i Danmark er faldet markant de seneste tre år, viser tal fra Udlændingestyrelsen. I 2014 var mennesker, der søgte om beskyttelse og lov til at blive i Danmark, i gennemsnit 27 år, og asylansøgere under 18 år udgjorde samlet 20 procent. Sidste år var gennemsnitsalderen faldet til 24 år, og de mindreårige var vokset til 35 procent af alle registrerede asylansøgere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man kan ikke bytte dem ud og sige, at vi vil hellere have en kvoteflygtning med et andet køn og aldersprofil

I dag er en asylansøger for langt de flestes vedkommende en mand i begyndelsen af 20’erne, der har haft pengene og fysikken til at rejse til Europa og selv krydser den danske grænse ’spontant’. En ikke ubetydelig del af dem ender samtidig med at få afslag på deres ansøgning.

Til gengæld har regeringen lukket for de særligt udsatte kvoteflygtninge, der sidder i lejre i nærområderne og er anerkendt af FN som flygtninge. Tidligere tog Danmark imod omkring 500 kvoteflygtninge om året, men det har regeringen suspenderet på ubestemt i lyset af de høje asyltal i især 2015. Her kom over 21.000 asylansøgere til Danmark.

Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, medgiver, at der er noget paradoksalt i, at unge mænd udgør langt hovedparten af asylansøgerne, mens familier, ældre og svagelige uden ressourcerne til at flytte sig bliver glemt i konfliktzonernes nærområder. Men han har svært ved at se, hvordan man gør noget konkret ved vilkårligheden mellem »raske og rørige« og »syge og svage«.

»Unge mænd, der kommer hertil som spontane asylansøgere, har også behov for beskyttelse, hvis de får asyl. Man kan ikke bytte dem ud og sige, at vi vil hellere have en kvoteflygtning med et andet køn og aldersprofil. Men det er klart, at de, der får afslag, skal sendes hjem igen, for ellers bryder asylsystemet sammen. Det er et stort problem, at så mange fra for eksempel Nordafrika lever illegalt under radaren i Danmark eller andre steder i Europa«, siger Andreas Kamm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Australien er myndighederne til udbredt international forargelse begyndt at afvise bådflygtninge i åbent hav mod til gengæld at tage imod flere kvoteflygtninge. Men det ser generalsekretæren ikke som en løsning, for det afgørende må være, om asylansøgerne har et dokumenteret behov for beskyttelse. I øvrigt er asyltallet nu så lavt i Danmark, at regeringen burde genoverveje sit stop for kvoteflygtninge, der »sidder udsigtsløst fast et sted i verden«, tilføjer han.

Foreløbig har cirka 800 mennesker søgt om asyl i år, hvilket er klart mindre end i samme periode sidste år.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce