Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Alene i februar ankom 24 uledsagede marokkanske børn til Danmark
Arkivfoto: Thomas Borberg

Alene i februar ankom 24 uledsagede marokkanske børn til Danmark

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Niårige alene på flugt – asylansøgerne bliver yngre

Uledsagede børn er en væsentlig forklaring på, at gennemsnitsalderen blandt asylansøgere er faldet støt de seneste år.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Normalt forbinder man niårige drenge med børn, der går i 3. klasse og har glemt deres fodboldstøvler og madpakke. Som muligvis larmer lidt rigeligt i timerne og spiller for meget computer. Men de færreste har fantasi til at forestille sig, at de vil begive sig ud på egen hånd til et fremmed kontinent i jagten på et andet liv.

I Dansk Røde Kors er man vant til lidt af hvert, men da et marokkansk brødrepar på henholdsvis 9 og 11 år for nylig meldte deres ankomst i asylsystemet, spærrede flere øjnene op. For hvordan når nogen i den aldersgruppe fra Nordafrika og hele vejen op gennem Europa? Og hvad har de været udsat for på rejsen?

I det konkrete tilfælde kan der ikke herske tvivl om, at drengene er mindreårige – i modsætning til mange andre sager, hvor voksne udgiver sig for at være børn, selv om en alderstest efterfølgende afslører, at de er væsentligt over 18 år.

»Det er foruroligende , at børn helt ned til ni år kommer hertil som uledsagede asylsøgere. Mange af dem har betalt en høj pris både mentalt og fysisk, der er højere end det økonomiske. I værste fald prostituerer de sig for at skaffe penge til dagen og vejen og til at komme op gennem Europa. Mange af dem er i en rigtig skidt forfatning«, siger Michael Ehrenfels fra Dansk Røde Kors, der er regionsleder i Center Sandholm, hvor alle nye asylansøgere bliver modtaget. Uledsagede børn under 18 år havner dog i Center Gribskov.

Et liv på gaden

Alene i februar ankom 24 uledsagede marokkanske børn til Danmark, hvor de får behandlet deres asylansøgning, men ikke skal gøre sig håb om opholdstilladelse. Dermed udgør de foreløbig den største gruppe i år – sidste år var uledsagede børn fra Afghanistan i klart flertal med i alt 527 ansøgere.

De fleste unge nordafrikanere ser Danmark som et transitland og håber at komme videre til Sverige, Norge og Canada. Alternativt går de under jorden, efter at der er indført grænsekontrol. Forskere anslår, at i tusindvis af uledsagede børn driver rundt i Europa og bor på gaderne; ikke mindst i Sverige, hvor omkring 800 unge nordafrikanere med enorme sociale problemer for nylig blev beskrevet i rapporten ’De uønskede’.

»Jeg sover under en bro. Af og til i en bil ... jeg vil ikke leve det her liv«, fortæller den marokkanske dreng Adel i den svenske undersøgelse af gruppen med store kriminalitets- og misbrugsproblemer og en »ekstremt lav« tillid til myndigheder og voksne. Selv stak han af som 10-årig.

Den glemte gruppe

De uledsagede unge er også en væsentlig del af forklaringen på, at gennemsnitsalderen blandt registrerede asylansøgere i Danmark er faldet markant de seneste tre år, viser tal fra Udlændingestyrelsen. I 2014 var mennesker, der søgte om beskyttelse og lov til at blive i Danmark, i gennemsnit 27 år, og asylansøgere under 18 år udgjorde samlet 20 procent. Sidste år var gennemsnitsalderen faldet til 24 år, og de mindreårige var vokset til 35 procent af alle registrerede asylansøgere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man kan ikke bytte dem ud og sige, at vi vil hellere have en kvoteflygtning med et andet køn og aldersprofil

I dag er en asylansøger for langt de flestes vedkommende en mand i begyndelsen af 20’erne, der har haft pengene og fysikken til at rejse til Europa og selv krydser den danske grænse ’spontant’. En ikke ubetydelig del af dem ender samtidig med at få afslag på deres ansøgning.

Til gengæld har regeringen lukket for de særligt udsatte kvoteflygtninge, der sidder i lejre i nærområderne og er anerkendt af FN som flygtninge. Tidligere tog Danmark imod omkring 500 kvoteflygtninge om året, men det har regeringen suspenderet på ubestemt i lyset af de høje asyltal i især 2015. Her kom over 21.000 asylansøgere til Danmark.

Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, medgiver, at der er noget paradoksalt i, at unge mænd udgør langt hovedparten af asylansøgerne, mens familier, ældre og svagelige uden ressourcerne til at flytte sig bliver glemt i konfliktzonernes nærområder. Men han har svært ved at se, hvordan man gør noget konkret ved vilkårligheden mellem »raske og rørige« og »syge og svage«.

»Unge mænd, der kommer hertil som spontane asylansøgere, har også behov for beskyttelse, hvis de får asyl. Man kan ikke bytte dem ud og sige, at vi vil hellere have en kvoteflygtning med et andet køn og aldersprofil. Men det er klart, at de, der får afslag, skal sendes hjem igen, for ellers bryder asylsystemet sammen. Det er et stort problem, at så mange fra for eksempel Nordafrika lever illegalt under radaren i Danmark eller andre steder i Europa«, siger Andreas Kamm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Australien er myndighederne til udbredt international forargelse begyndt at afvise bådflygtninge i åbent hav mod til gengæld at tage imod flere kvoteflygtninge. Men det ser generalsekretæren ikke som en løsning, for det afgørende må være, om asylansøgerne har et dokumenteret behov for beskyttelse. I øvrigt er asyltallet nu så lavt i Danmark, at regeringen burde genoverveje sit stop for kvoteflygtninge, der »sidder udsigtsløst fast et sted i verden«, tilføjer han.

Foreløbig har cirka 800 mennesker søgt om asyl i år, hvilket er klart mindre end i samme periode sidste år.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden