Stik imod regeringens planer om at øge udnyttelsen af overskudsvarme har Energitilsynet besluttet at gå målrettet efter omkring 40 virksomheder, som allerede i dag sender deres overskudsvarme ind i fjernvarmenettet. Varmen kommer fra f.eks. store køleanlæg, industriproduktion og bagerier.
Coop-koncernen, der driver Irma, Fakta, Kvickly, SuperBrugsen og DagligBrugsen, har derfor besluttet at standse leveringen af overskudsvarme. Beslutningen gælder 13 butikker, der fremover vil sende varmen direkte ud i atmosfæren.
»Desværre. Det går stik imod den grønne omstilling, vi gerne vil fremme«, siger Coops energichef, Peter Kjærgaard Svendsen: »Men vi bliver udsat for et absurd indviklet bureaukrati, som dagligvarebutikker slet ikke kan håndtere«.
Energitilsynet kræver, at butikkerne skal indberette og kontrolleres på samme måde som de store fjernvarmeværker. De skal lægge samme budgetter og udfylde samme formularer om prisfastsættelse og produktionsomkostninger, der skal dokumenteres udførligt. Og de skal udarbejde en særlig priseftervisning, som skal forsynes med revisorpåtegning.
Peter Kjærgaard Svendsen kontaktede et fjernvarmeværk for at høre, hvordan butikkerne skal gribe skemaerne an. »Det er meget omfattende. Hvordan I skal kunne udfylde dem, forstår jeg ikke«, lød svaret på mail.
Samfundsnyttig gerning
For Coop kunne det i forvejen knap betale sig at sælge overskudsvarmen, der indbringer omkring 10.000 kroner per butik. Salgsprisen må ifølge loven kun dække de faktiske udgifter til produktionen. Udgifterne til revisor må ikke medregnes.
»Vi har gjort det alligevel for at bidrage med en god og samfundsnyttig gerning. Men jeg kan altså ikke forsvare at udsætte vores købmænd for de skemaer, som Energitilsynet nu vil have udfyldt«, siger Peter Kjærgaard Svendsen.
Overskudsvarme fylder ikke ret meget i danske fjernvarmenet, men potentialet er enormt. Helt op mod 20 procent af fjernvarmen i Danmark kunne hentes fra overskudsvarme fra virksomhederne, viser en analyse fra energikonsulenterne i Viegand Maagøe, der gengives i et regeringsnotat fra marts om nyttiggørelse af overskudsvarme.
Afgifter spænder ben
Især afgifterne spænder ben for, at overskudsvarmen bliver udnyttet. Men også de administrative byrder kan afholde virksomheder, bl.a. supermarkeder, fra at udnytte overskudsvarmen, fastslår et tværministerielt udvalg, som for tre uger siden foreslog at lempe reglerne og indføre en bagatelgrænse, der vil dække de 13 supermarkeder.
Omtrent samtidig begyndte Energitilsynet at gå efter netop de virksomheder, der vil blive omfattet af bagatelgrænsen.
Jeg er meget optaget af, hvordan vi udnytter overskudsvarmen mest muligt i stedet at sende den op til gråspurvene
Lars Christian Lilleholt, energiminister (V)
»Hvis det blotte faktum, at man skal anmelde sine priser og omkostninger til os, er en barriere, som gør, at man ikke vil lave fjernvarme, så må man jo træffe den beslutning. Ellers skal politikerne lave reglen om. Vi kan desværre ikke dispensere fra anmeldelsespligten«, siger den ansvarlige kontorchef i Energitilsynet, Martin Windelin, som forklarer, at formålet med reglerne er at beskytte forbrugerne mod for høje varmeregninger.
Beslutningen ærgrer fjernvarmeselskaberne: »Vi skulle gerne derhen, at vi bruger al den overskudsvarme, vi teknisk set kan få fat i. Men nu farer Energitilsynet frem med en stram og efter min opfattelse forkert tolkning af reglerne, som fører os den gale vej. Det er træls«, siger chefkonsulent John Tang i Dansk Fjernvarme.
Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) kan ikke blande sig i det uafhængige tilsyns afgørelser, men han er parat til at se på en bagatelgrænse.
»Jeg er meget optaget af, hvordan vi udnytter overskudsvarmen mest muligt i stedet for at sende den op til gråspurvene. Derfor ser jeg positivt på forslaget om at undtage de små anlæg«, siger ministeren.
