Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Baggrund: Derfor går Energitilsynet efter de firmaer, der sender deres overskudsvarme til fjernvarme

Energitilsynet skal sikre, at reglerne overholdes – også når det indebærer, at nyttig varme sendes ud i atmosfæren, siger tilsynets kontorchef Martin Windelin.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Martin Windelin er ikke bleg for at træffe upopulære beslutninger.

Som kontorchef i Energitilsynet skal han sikre, at varmeforbrugerne ikke betaler mere for deres varme end højst nødvendigt. De færreste forbrugere ved noget om, hvad han laver, men det gør fjernvarmeværker og de andre varmeleverandører, som han skal holde i ørerne. Tilsynets afgørelser kan være afgørende for, hvordan deres forretning går.

»Vi er vant til, at de berørte aktører kan være uenige i vores afgørelser, men der sidder som regel nogen i den anden ende, som får glæde af dem«, siger Martin Windelin.

Lige nu er Energitilsynet imidlertid ikke kun oppe mod branchens trang til at øge profitten. Tilsynet har besluttet at gribe ind mod de virksomheder, der bidrager til den grønne omstilling ved at sende deres overskudsvarme ind i fjernvarmenettet.

Det er rigtigt, at vi her i 2017 har taget fat på overskudsvarme

De skal fremover anmelde priser, budgetter og regnskaber stort set på samme måde som de store fjernvarmeselskaber. Eneste forskel er, at tilsynet har mulighed for at dispensere for kravet om en revisorpåtegning. Den mulighed har virksomhederne ikke fået noget at vide om, men det vil ske nu, siger Martin Windelin.

Revisorpåtegning eller ej, Energitilsynets krav har fået Coop, der driver Irma, Fakta, Kvickly, DagligBrugsen og SuperBrugsen, til at sige fra og beslutte at standse udnyttelsen af overskudsvarmen fra koncernens køleanlæg.

Hvorfor har I besluttet at gå efter de små leverandører af overskudsvarme?

»Det er rigtigt, at vi her i 2017 har taget fat på overskudsvarme. Det er en del af en større kontrolindsats, der begyndte sidste år. Vi har fokus på, at alle de virksomheder, som er omfattet af varmeforsyningsloven, anmelder deres pris og omkostninger til os, og at de gør det rettidigt, fyldestgørende og korrekt«, siger Martin Windelin.

»Jeg vil ikke afvise, at anmeldelsesreglerne kan være en blandt flere barrierer for de allermindste overskudsvarmeleverandører«, siger han.

Lempelse på vej

Beslutningen strider mod regeringens politiske ambition om at øge udnyttelsen af overskudsvarmen i virksomhederne. Men Energitilsynet er uafhængigt af regeringen, og ministeren har ingen mulighed for at blande sig i tilsynets afgørelser.

Energitilsynet har deltaget i et udvalgsarbejde om bedre udnyttelse af overskudsvarme. Det tværministerielle udvalg anbefalede for tre uger siden at lempe reglerne, så de mindre leverandører af overskudsvarme bliver omfattet af en bagatelgrænse, der allerede gælder for andre varmeprojekter. Omtrent samtidig begyndte tilsynet at gå efter de små leverandører af overskudsvarme.

I har mange andre opgaver. Kunne I ikke kaste jer over noget andet, indtil de nye regler er kommet på plads?

»Vi er nødt til at administrere efter de eksisterende regler, indtil reglerne eventuelt bliver lavet om. Vi har før set, at tværministerielle udvalg om det ene eller det andet er kommet med anbefalinger, der ikke bliver fulgt«, siger kontorchefen.

Hidtil har fjernvarmeselskaberne og deres leverandører tolket reglerne sådan, at de små leverandører er omfattet af en bagatelgrænse. Derfor er kun få af de 40 danske virksomheder, der udnytter overskudsvarmen fra f.eks. køleanlæg, datacentre eller produktion, blevet udsat for kravene, vurderer John Tang, chefkonsulent i brancheforeningen Dansk Fjernvarme.

Men den tolkning er forkert, fastslår Energitilsynet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad kan der ske ved, at supermarkederne ikke bliver underkastet det helt store kontrolapparat?

»Hele formålet med varmeforsyningsloven er at beskytte varmeforbrugerne mod, at de skal betale for meget. Fjernvarmen er ikke et almindeligt marked, hvor prisen bestemmes af konkurrencen. Derfor fører vi tilsyn og kontrol med, at varmeleverandørerne kun får dækket de nødvendige omkostninger«, siger han.

Kun industrien må tjene penge

Hvorfor skulle fjernvarmeværkerne købe overskudsvarme dyrere end nødvendigt?

»Hvis f.eks. et supermarked har noget overskudsvarme, som ikke koster ret meget at udnytte, er det jo fristende at sælge den dyrere og få noget profit ud af det. Men det må man ikke«, siger Martin Windelin.

»Derfor skal priser og omkostninger anmeldes til os, så vi kan sikre, at der kun betales de nødvendige omkostninger. Det stiller også fjernvarmeselskaberne i en stærkere forhandlingsposition og er med til at holde varmepriserne nede«, forklarer han.

Hvis de havde ønsket, at de samme regler skulle gælde for supermarkeder og alle andre erhvervsvirksomheder, skulle man have skrevet det

Her taler vi om ret små mængder varme. Det kan vel ikke påvirke forbrugernes varmeregning synderligt?

»Det kan du sige. Og der er også politiske overvejelser om at lave reglerne om. Men indtil det er sket, kan vi ikke gøre forskel på store og små leverancer«, siger Martin Windelin.

Reglen om, at der ikke må tjenes penge på at lave varme, gælder dog ikke alle. Industrivirksomhederne har fået en særlig paragraf, som gør det muligt at sælge overskudsvarme til samme pris som fjernvarmeselskabet ellers skulle betale for selv at producere den. Det giver industrivirksomhederne mulighed for at tjene penge på overskudsvarmen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Supermarkeder, datacentre og andre erhvervsvirksomheder har ikke samme fordele.

»Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Det må lovgiverne svare på. Muligvis skyldes det, at der historisk set var størst potentiale i at bruge overskudsvarmen i de store industrivirksomheder som f.eks. cementfabrikken Aalborg Portland, da reglerne blev skrevet«, siger Martin Windelin.

»Det, vi ved og kan forholde os til, er, at lovgiverne har lavet særlige bestemmelser for industrivirksomhederne. Hvis de havde ønsket, at de samme regler skulle gælde for supermarkeder og alle andre erhvervsvirksomheder, skulle man have skrevet det«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden