Foto: Miriam Dalsgaard
Danmark

Claus Hjort: Rusland har hacket det danske forsvar over to år

Danmark

Rusland har hacket det danske forsvar og skaffet sig adgang til ansattes e-mails i 2015 og 2016. Det oplyser forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Berlingske.

»Det er meget kontrolleret, det der foregår. Det er ikke små hackergrupper, der gør det for sportens skyld«.

»Det er knyttet til efterretningstjenesterne eller centrale elementer i det russiske styre, og det er en evig kamp for at holde dem væk«, siger Claus Hjort Frederiksen til avisen.

Angrebet er beskrevet i en ny rapport fra Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste.

I rapporten lyder det, at hackerne har skaffet sig adgang til såkaldt ikke-klassificerede oplysninger. Men angrebet kan alligevel skade Danmarks sikkerhed.

Det kan det, fordi oplysningerne blandt andet kan bruges til at hyre agenter i det danske forsvar.

»Informationerne kan misbruges til forsøg på rekruttering, afpresning eller til planlægning af yderligere spionage«, lyder det i rapporten.

Gruppen hedder Fancy Bear

Gruppen bag angrebet er ifølge Berlingske hackergruppen APT28, også kaldet Fancy Bear.

Gruppen er af amerikanske IT-sikkerhedseksperter blevet vurderet til at være den russiske efterretningstjeneste GRU's hacker enhed.

Ifølge Berlingske er gruppen også identisk med en af de to førende hackergrupper, som sidste år skaffede sig ulovlig adgang til Demokraternes e-mail-konti i USA.

Berlingske har spurgt ministeren, om angrebene skal have konsekvenser for samarbejdet med Rusland, eller om Claus Hjort Frederiksen vil kræve en forklaring.

»Det kunne jeg ikke engang få mig selv til, for jeg ved jo, at jeg ikke vil få et svar. Sådan er det jo, det er en daglig kamp mod de her hackere«, siger Claus Hjort Frederiksen.

Hackerangrebene er sket ved, at hackerne har sendt byger af e-mails til nøje udvalgte personer i forsvaret. De pågældende mails så ud til at komme internt fra forsvaret.

I e-mailene har personerne fået besked på at ændre password, fordi et system skulle opdateres. På den måde har hackerne fået fat i deres password og har kunne tømme deres e-mail-konti for information.

Ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce