Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Kilde: Politiken / Heidi Skibsted og Johannes Skov Andersen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fra 9 til 90 sekunder: Nu skal lægen klikke 32 gange med musen for at bestille en blodprøve

På Gigtklinikken er overlæge Philip Bennett frustreret over alle de oplysninger, som Sundhedsplatformen har tvunget ham til at indtaste.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Philip Bennett, der er overlæge på Gigtklinikken på Gentofte Hospital, viser, hvordan han tidligere gjorde, når han skulle bestille en blodprøve. Han sætter tre krydser på et ark papir, skriver sine initialer og noterer, at patienten skal have en ny tid om to måneder.

Det tog 9 sekunder.

Derefter vender han sig mod computeren og demonstrerer, hvad han skal gøre for at bestille samme blodprøve, efter at Sundhedsplatformen er indført.

Den manøvre tog 90 sekunder, og Philip Bennett måtte klikke 32 gange med musen undervejs.

Det er, synes han, et meget konkret eksempel på, at lægerne skal bruge mere tid på det samme arbejde, efter at Region Hovedstaden for et år siden indførte det nye it-system – Sundhedsplatformen – på Herlev og Gentofte Hospital og nu er i gang med at få alle hospitalerne med.

Den aldersgrænse kunne man måske godt have sat lidt lavere

Undervejs gennem de 32 klik skulle overlægen oplyse, hvilken afdeling han var på. Det syntes han ellers, at han fortalt computeren flere gange, men den kunne ikke huske det.

Han skulle også svare på, om der skulle en sygeplejerske til patientens besøg.

»Det er ikke så relevant«, siger Philip Bennett, der er 42 år og ikke spor computerforskrækket.

»Nogle steder er det meget fornuftigt, det, vi skal skrive. Men der er mange ting, der er helt uforståelige«.

Og man kan ikke tale sig fra, at lægerne har fået mere arbejde, fordi de har overtaget en række opgaver, som lægesekretærerne før klarede, mener han.

Før afsatte lægerne 40 minutter, når de skulle modtage og undersøge en nyhenvist patient. I dag er de nødt til at afsætte 50 minutter.

Det betyder, at Philip Bennett kun kan se 10 patienter om dagen i ambulatoriet. Før kunne han se 13.

Mellem patient og computer

Fredag formiddag klokken 10.30 sidder overlægen i sin hvide kittel med stetoskop om halsen ved hæve-sænke-bordet foran de store vinduer i ambulatoriet. På hans højre side står to fladskærme, og over for ham sidder en kvinde i slutningen af 50'erne, der har frygteligt ondt i sine led. Fødder, hænder, hofter, ryggen.

Philip Bennett spørger til de symptomer, kvinden oplever i sin hverdag. Efter fem minutter afbryder han øjenkontakten med patienten.

»Jeg skal lige have fyldt nogle forskellige ting ind her«, siger han og ruller kontorstolen over mod computeren. Så klikker han sig ind gennem Sundhedsplatformen. Klik, klik, klik. Og et klik mere.

Han skriver symptomerne ind i it-systemet og stiller derefter patienten en række standardspørgsmål:

Er der noget medicin, du ikke kan tåle? Er du blevet opereret tidligere? Hvornår blev du opereret? Ryger du? Hvor længe har du røget? Hvor meget alkohol drikker du? Har du været indlagt i udlandet for nylig?

Hans blik skifter mellem det sorte tastetur, programmet på skærmen og patienten med ledsmerterne, mens højre hånd skifter mellem mus og tastetur.

Klik, klik, klik

Philip Bennett ruller igen kontorstolen mod venstre og genoptager øjenkontakten med patienten. Patienten vil gerne have en anden slags medicin. Lægen ruller tilbage mod skærmen for at opdatere medicinoplysningerne. Klik, klik, klik.

Et lille gråt advarselsskilt dukker op og fortæller, at det ikke er muligt at registrere det, han er i gang med. Han klikker væk og starter forfra.

»Yes, så kører det igen. Jeg skal lige tage medicinkortet tilbage igen, så tror jeg, den er ved at være der«, siger han efter næsten otte minutter, hvor blikket størstedelen af tiden har været rettet mod skærmen.

»Der er lige et par småting mere, jeg skal have skrevet ind. Hvor høj er du, og hvad vejer du?«, siger Philip Bennett, inden han beder patienten følge med ham over til briksen for at blive undersøgt.

Efter undersøgelsen bestiller han via computeren en skanning af patientens hænder. Hun bruger ventetiden til at finde sin jakke og tage en æske pastiller op.

De taler lidt igen, inden han afslutter konsultationen med en aftale om, at kvinden skal komme tilbage efter to måneder.

Klokken er 11.30. Konsultationen er slut.

Problemer med systemet

Den tog en times tid. Patienten var godt tilfreds.

»Det tog noget længere tid end tidligere, fordi han skulle taste så meget ind. Ellers kunne det måske være klaret på den halve tid«, siger patienten ved udgangen.

»Men så længe han lytter til mig, er det fint. Og alle hans spørgsmål var relevante«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mange af svarene ville lægen før have indtalt på en diktafon, og så havde sekretæren skrevet det ind i journalen, forklarer han. Nu skal han selv taste oplysningerne ind. Udover at skrive journalen er han forpligtet til at rydde op i medicinlisten, hvis indholdet ikke er korrekt.

Philip Bennett er ikke blind for de fordele, der er ved Sundhedsplatformen.

»Systemet er stabilt. Det er hurtigt. Det går ikke ned. Og det er godt, at journalen bliver skrevet med det samme«, siger han.

Han er også glad for, at han ikke skal logge ind i et andet system for at se røntgenbilleder. Men der er alt for mange ting, der er bøvlede, mener overlægen.

Det største problem er, mener han, at Sundhedsportalen taler dårligt med Det Fælles Medicinkort, som samler oplysningerne om patientens medicin.

»Der opstår uoverensstemmelser, som man hele tiden skal forholde sig til. Ofte er man nødt til at slette og starte forfra«.

Philip Bennett har også lidt svært ved at forstå, at det skulle være nødvendigt at sikre, at alle kvinder op til 65 år ikke er gravide, før man ordinerer medicin til dem. »Den aldersgrænse kunne man måske godt have sat lidt lavere«.

Det er også »urimelig besværligt at bestille blodprøver« med mange klik og uforståelige felter.

»Vi skal angive udløbsdato på en blodprøve. Og hvad betyder det? Jeg ved ikke, hvad det betyder, og der er ingen, der kan forklare mig det«, siger han.

Produktionen svigter

»Det er ikke noget nyt, at vi skal registrere. Men før havde vi hjælp til det. Det nye er, at man har ændret arbejdsgangene, så vi læger skal lave mange flere ting end før«.

Philip Bennett er ikke bange for at lave noget, men han er bange for konsekvenserne af, at lægerne ikke kan nå at behandle så mange patienter som før. Hospitalerne skal hvert år levere to procent flere behandlinger for ikke at miste tilskud fra staten.

»Det gik ikke så godt med at opfylde det i 2016. Politikerne siger så, at det er et midlertidigt problem. Men hvis vi ikke producerer det, vi skal producere, så bliver der færre indtægter, og så skal man spare, og så kører møllen«.

Sundhedsplatformen har ikke betydet, at overlægen er blevet ked af sit arbejde.

»Men jeg er ked af, at man omlægger arbejdsgangene, så vi ikke kan honorere produktionskravene. Det er jeg ked af«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vil det ikke blive bedre med tiden, når I vænner jer til systemet?

»Vi har været i gang på Gentofte i et år nu. Hvor meget bedre kan vi blive efterhånden?«.

Kan det så ikke bringes til at fungere bedre?

»Der er masser af ting, der kan optimeres. Helt utvivlsomt. Man har nok undervurderet, hvor meget der skulle til for at tilpasse et amerikansk system til danske forhold«.

Og, siger overlægen, man kan jo også give noget af arbejdet tilbage til lægesekretærer: »Det er jo ingen naturlov, at vi ikke skal diktere«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden