Ousmane Biao, der er fra Togo, og som har været dansk statsborger siden 2012, ville gerne have sin udenlandske kone til Danmark. Men det kunne han ikke på grund af tilknytningskravet, så han stævnede den danske stat for diskrimination - og vandt sagen. Foto: Ditte Valente

Ousmane Biao, der er fra Togo, og som har været dansk statsborger siden 2012, ville gerne have sin udenlandske kone til Danmark. Men det kunne han ikke på grund af tilknytningskravet, så han stævnede den danske stat for diskrimination - og vandt sagen. Foto: Ditte Valente

Danmark

Tilknytningskrav: Det var en fotomodel og en mand fra Togo, der væltede dansk udlændingelov

Det er 17 år siden, at det såkaldte tilknytningskrav blev indført. Reglen har siden haft en tumultarisk tilværelse.

Danmark

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme«, står der i fædrelandssangen af H.C. Andersen. Sådan står der ikke i udlændingeloven.

I næste uge skal det i Folketinget endnu engang vise sig, at uanset om man føler sig nok så pære- eller æbledansk, er det ikke altid nok.

En ny lov, som er på vej gennem Folketinget i næste uge, betyder, at kun udlandsdanskere med en vis indkomst eller en vis faglig ballast kan flytte hjem til fædrelandet med deres ægtefælle eller kæreste og børn, hvis familien har tilbragt mange år under andre himmelstrøg og haft deres liv der.

For det at føle sig hjemme er ikke det samme som tilknytning.

Det er 17 år siden, det såkaldte tilknytningskrav blev indført i Danmark. I første omgang gjaldt det kun udlændinge. Ønskede de en ægtefælle eller kæreste hertil, skulle parret samlet set være mindst lige så knyttet til Danmark som til det fremmede land.

Hensigten var at lægge en dæmper på, at herboende udlændinge hentede deres partnere i hjemlandet.

Det at føle sig hjemme er ikke det samme som tilknytning

To år efter blev kravet udvidet til også at gælde danske statsborgere, der var gift med partnere fra ikke-EU-lande. Det skete især, fordi danskere med udenlandsk baggrund fortsat hentede ægtefæller i deres oprindelsesland.

Men efter to år måtte reglen blødes op. For det nye tilknytningskrav ramte også det, man kan kalde ærkedanskere.

Masser af udlandsdanskere ville ikke finde sig i, at de ikke kunne flytte hjem til fædrelandet med deres amerikanske eller marokkanske kærester og mænd – eller med deres thailandske eller australske kærester og koner – bare fordi de som par havde tilbragt en årrække i det fremmede med at etablere familie og tjene penge.

Prominente navne gik på skanserne mod det nye krav.

En af dem var fotomodellen Malena Belafonte, født Mathiesen, der var gift med den amerikanske sanger Harry Belafontes søn, David.

»Jeg må konstatere, at jeg ikke har noget hjemland længere«, fastslog hun på forsiden af Politiken i sommeren 2003.

Danske Malena Belafonte var hjemme fra USA for nogle år siden og deltog i Vild med dans. Hun protesterede i 2003 over tilknytningskravet, som kunne hindre hende i eventuelt at flytte til Danmark med sin familie - og så blev loven lempet. Pga en dom mod Danmark i Strasbourg er denne lempelse nu fjernet, og dermed rammer tilknytningskravet igen alle udlandsdanskere. Herunder Malena Belafonte.
Foto: Mogens Flindt

Danske Malena Belafonte var hjemme fra USA for nogle år siden og deltog i Vild med dans. Hun protesterede i 2003 over tilknytningskravet, som kunne hindre hende i eventuelt at flytte til Danmark med sin familie - og så blev loven lempet. Pga en dom mod Danmark i Strasbourg er denne lempelse nu fjernet, og dermed rammer tilknytningskravet igen alle udlandsdanskere. Herunder Malena Belafonte.

Udlandsdanskerstormløbet gav pote. Folketinget indført en kattelem, så alle med dansk statsborgerskab i mere end 28 år slap for tilknytningskravet. Siden er reglen lempet til 26 år.

Men heller ikke den gik i det lange løb.

Dom om forskelsbehandling

I maj sidste år afgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at 26-års reglen var indirekte diskrimination. At der så at sige opstår et førsteklasses og andenklasses statsborgerskab, når barnefødte danskere har en fortrinsstilling i forhold til mennesker med udenlandsk baggrund, der først er blevet danskere statsborgere som unge eller voksne.

Den forskelsbehandling fandt Strasbourg-domstolen ikke »begrundet i tvingende og meget vægtige hensyn« – og lagde ikke skjul på, at der reelt var tale om etnisk forskelsbehandling.

Jeg må konstatere, at jeg ikke har noget hjemland længere

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Baggrunden for dommen var, at en mand, Ousmane Biao, der oprindelig er fra Togo, og som har været dansk statsborger siden 2002, gerne ville have sin udenlandske kone til Danmark. Men det kunne han netop ikke på grund af tilknytningskravet – og 26-års reglen kunne han ikke nyde godt af som andre danske statsborgere. Det fandt han uretfærdigt og stævnede den danske stat.

Sagen vandrede fra det danske retssystem, inklusive landsret og Højesteret, til menneskerettighedsdomstolen, hvor Biao og hans advokat, Steen Petersen, endte med at vinde.

Så havde den danske regering sidste sommer to reelle muligheder: Helt at droppe tilknytningskravet, så alle igen kunne søge familiesammenføring. Eller at skrotte kattelemmen i tilknytningskravet for danskere med langt statsborgerskab over 26 år.

Regeringen valgte det sidste.

Men dermed var Danmark tilbage ved situationen fra starten af nullerne, hvor udlandsdanskere som Malena Belafonte rasede over, at de rammes af en helt generel regel, og ikke at kunne få deres livsledsagere med hjem til deres hjemstavn. Derfor forsøger regeringen sig nu med en ny kattelem.

Det sker i form af et lovforslag, der undtager en særlig gruppe hjemvendende danskere fra tilknytningskravet. Nemlig dem, som er tilbudt en stilling til en løn over 408.000 kroner om året, eller som har fået et job inden for et fagområde med mangel på kvalificeret arbejdskraft her i landet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce