Det er i særlig høj grad de humanistiske kandidater, der har  svært ved at finde job efter endt studium. Her ses studerende på KUA.
Arkivfoto: Ivan Riordan Boll

Det er i særlig høj grad de humanistiske kandidater, der har svært ved at finde job efter endt studium. Her ses studerende på KUA.

Danmark

Regeringen vil straffe studier uden jobudsigt

Regeringen er klar med sin store reform af fordelingen af penge til de videregående uddannelser.

Danmark

Uddannelsesinstitutionernes økonomi skal fremover være direkte afhængig af, om de studerende kommer hurtigt igennem studiet, og lige så vigtigt: at der ikke går for længe efter endt eksamen, før de kommer i job.

Med uddannelsesminister Søren Pind (V) i front foreslår regeringen et helt nyt bevillingssystem, der skal fordele pengene til de videregående uddannelser og afskaffe taxametermodellen. Den nye model indfører blandt andet et såkaldt kvalitets- og resultattilskud, som skal udgøre 10 procent af det samlede beløb, som universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier får. I 2016 lød det på omkring 13 milliarder kroner i alt.

De fulde 10 procent bliver kun udbetalt, hvis de studerende ikke er mere end 3 måneder forsinket på både bachelor- og kandidatniveau, og hvis dimittendernes ledighed ikke er højere end ledigheden for den erhvervsaktive del af befolkningen generelt.

Det er godt med en sund kappestrid, men der mangler nogle andre parametre. Dem prøver vi at putte ind nu

Den nye model, der har været over 2 år undervejs, skal ifølge Søren Pind gøre op med et system, hvor uddannelser har kunnet spekulere i at øge optaget for på den måde at få flere penge ind:

»Det kan man betegne som mere eller mindre sympatisk, alt efter hvordan man ser på det. Man kan også bare kalde det at indrette sig. Men der har vist sig at være en række uhensigtsmæssigheder. En af dem er spørgsmålet, om kvaliteten kan følge med. Det er et åbent spørgsmål«.

Tilskud justeres hvert 4. år

Et nyt grundtilskud på 20 procent af de samlede bevillinger skal ifølge ministeren give institutionerne større ledelsesrum til at tænke langsigtet. Tilskuddet skal justeres hvert 4. år og kunne skrues op og ned i størrelse og indhold, alt efter om institutionerne lever op til aftalerne, der på længere sigt også skal indeholde fastsatte mål for kvalitet. Metoden er dog langtfra på plads.

De resterende 70 procent skal stadig tildeles, ud fra hvor mange studerende uddannelserne får igennem. Men taksten på 49 erhvervsrettede uddannelser ændres. Nogle får mere, andre mindre. Pædagoguddannelserne får f.eks. et løft. Radiograf- og laborantuddannelserne kan se frem til lavere takster, oplyser ministeriet.

»Det er godt med en sund kappestrid, men der mangler nogle andre parametre. Dem prøver vi at putte ind nu«, siger Pind.

Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter og rektor på DTU, hæfter sig ved, at regeringen har lovet institutionerne kompensation i overgangsåret.

»Skaden kan i første omgang blot nå en vis størrelse. Så må vi vente og se, når tingene bliver fordelt, hvor galt eller godt det går«, siger han.

I forvejen ligger kontante bøder og truer frem til 2020, hvor målene i den udskældte fremdriftsreform skal være indfriet. Den stiller ligeledes krav til, hvor hurtigt de studerende færdiggør studierne.

Harald Mikkelsen, der er formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, kalder udspillet »relativt fornuftigt« og glæder sig over udsigten til højere takster på sit område.

»Men når nogle af de store uddannelser skal løftes, vil konsekvensen blive, at der er andre, der får et føleligt sænket tilskud. Det formoder jeg, at der kommer en objektiv beregning på«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er især de humanistiske kandidater, der har svært ved at finde job efter endt studium, og det er de universitetsstuderende, der er længst om at blive færdige. En universitetsstuderende var i 2015 i gennemsnit 8 måneder forsinket i forhold til normeret tid, viser tal fra Danske Universiteter. Til sammenligning er de studerende på professionshøjskoler ifølge Harald Mikkelsen i gennemsnit en enkelt måned forsinket.

Søren Pind vil ikke fremlægge konkrete regnestykker, der viser, hvordan den nye model kan påvirke de enkelte institutioners økonomi, men Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri, gætter forsigtigt på, at særligt humanistiske studier vil blive ramt. Hun er skuffet over, at et egentligt kvalitetsparameter ikke er en del af den nye model, men roser, at det fortsat er en ambition at bringe det ind.

»Det må være muligt, og det havde været sørgeligt, hvis man havde givet op, bare fordi det er svært«, siger hun.

I Dansk Folkeparti er uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl ikke begejstret for mere fokus på gennemførelsestider. Han havde hellere set et veludviklet kvalitetsparameter, der handler om andre ting.

»Man kan godt diskutere, hvor meget kvalitet der er i det«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce