Jørgen Kihle Christensen blev efter en stor eftersøgning fundet druknet få hundrede meter fra, hvor han var blevet set vakle blødende rundt om natten ved Vestamager Station. Han havde været til firmafest. Ingen ved, hvorfor han havde blødende sår i hovedet. Foto: Tariq Mikkel Khan.

Jørgen Kihle Christensen blev efter en stor eftersøgning fundet druknet få hundrede meter fra, hvor han var blevet set vakle blødende rundt om natten ved Vestamager Station. Han havde været til firmafest. Ingen ved, hvorfor han havde blødende sår i hovedet. Foto: Tariq Mikkel Khan.

Danmark

Alarmtelefonen får kritik for svigt af blødende mand, der døde

Danmark

Region Hovedstaden har ellers fastholdt sit synspunkt i to år:

At det ikke var en fejl, at telefonvagten på akutberedskabet afviste at sende ambulance til en 61-årig stærkt blødende og formentlig beruset mand Jørgen Kihle Christensen, som to kvinder prøvede at hjælpe en vinternat på Vestamager Station i København.

For »efter en grundig samtale med manden«, som regionen tidligere har udtrykt det i Politiken, havde vagten på alarmtelefon 112 god grund til at tro, at manden var i stand til klare sig selv.

Men den »grundige samtale« var åbenbart ikke grundig nok. Ikke kun fordi manden vaklede videre ud i natten og endte med at drukne i et vandreservoir, hvor han blev fundet dagen derpå.

Men også fordi det nu fremgår af sagens akter, at den paramediciner, der sad ved 112-telefonen den nat i januar 2015, ikke selv spurgte Jørgen Kihle Christensen, om han havde behov for en ambulance. I stedet lod vagten på 112 vidnerne stille ham det spørgsmål.

Regler overtrådt

Det vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed »ikke er i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp«, som er reglerne for personale, som sidder ved en akuttelefon.

Paramedicineren »... burde have reageret på de observationer, der blev foretaget af indringeren (den person, der slog alarm, red)«, fastslår Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsens kritik fortsætter: »Indringeren oplyste, at Jørgen Kihle Christensen ikke ønskede hjælp, men han blev ikke tilbudt eller spurgt herom af paramedicineren«.

Styrelsen skriver også, at 112-telefonvagten »burde have sendt en ambulance i tvivlstilfælde«.

Trods det ender sagen dog ikke med nogen straf. For det første anerkender Styrelsen for Patientsikkerhed, at det trods alt »er en vanskelig situation, når en patient ikke ønsker hjælp«. Og for det andet omfatter autorisationsloven for sundhedspersonale lige netop ikke paramedicinere, så der er ikke mulighed for at en faglig sanktion.

Endelig har Københavns Politi støttet af Statsadvokaten for København vurderet, at sagen ikke er grov nok til at sigte nogen efter straffelovens bestemmelser om forsømmelse eller skødeløshed i tjenesten.

Sagen har været efterforsket i flere omgange over to år.

Han var hjælpeløs

Advokat Bjørn Elmquist, der er bisidder for Jørgen Kihle Christensens enke, mener, at paramedicineren ikke gjorde meget for at forstå situationen.

Herunder få fat i hvor manden boede. Det var fem kilometer væk i Dragør. På et tidspunkt ud på natten, hvor der ikke længere gik busser den vej.

»Hvis det forhold havde stået helt klart for personalet på alarmcentralen, havde konklusionen også været, at det ikke ville være forsvarligt for ham at gå hjem i den tilstand med et blødende sår i hovedet, og at de i det mindste lige skulle kigge på ham, når nu andre mennesker mente, at han var hjælpeløs«, siger Bjørn Elmquist.

Han har skrevet til statsadvokaten og klaget over, at politiet ikke går videre med en sag, som efter Elmquists opfattelse handler om »grov forsømmelighed«.

»Hvis politiet havde taget fat om nældens rod og rejst sigtelse, var der givet en alvorlig formaning om, at de skal mande sig op i alarmsystemet«.

Bjørn Elmquist finder det bekymrende, at autorisationsloven ikke kan bruges, fordi paramedicinere ikke er omfattet.

»Noget tyder på, at autorisationsreglerne er for snævre«, siger han.

Hellere en ambulance for meget...

Regionen Hovedstadens akutberedskab har valgt at svare Politiken skriftligt. Her fremgår det, at sagen har givet anledning til at stramme op internt i beredskabet:

»Vi har gennemgået vores retningslinjer, og har overfor vores personale præciseret, at der kan sendes en ambulance, også selvom en borger ikke ønsker dette. Ambulancepersonalet kan derefter på stedet vurdere og rådgive borgeren eller i sidste ende vurdere, om der skal foretages sundhedsfaglig behandling mod borgerens ønske«, skriver akutberedskabet.

Vi har gennemgået vores retningslinjer, og har overfor vores personale præciseret, at der kan sendes en ambulance, også selv om en borger ikke ønsker dette

Af sagens akter fremgår det, at Jørgen Kihle Christensen havde sagt til kvinden, der kom ham til hjælp, at han bare ville tage et tog hjem (der er ikke nogen togrute mod mandens hjem,red), og ikke ønskede, at der blev ringet til nogen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men kvinden gav klart udtryk for i telefonen overfor 112-vagten, at hun fandt det uforsvarligt at lade manden gå.

112-vagten talte derpå selv med Jørgen Kihle Christensen, men altså uden udtrykkeligt at spørge ham om hans behov for lægehjælp – endsige tilbyde ham det.

I telefonen sagde Jørgen Kihle til 112, at han ikke selv syntes, han var kommet til skade. Men han gav også udtryk for, at han ikke vidste, at han blødte fra øjenbrynet. Det er aldrig blevet opklaret, hvorfor han blødte så meget, men af obduktionen senere fremgik det blandt andet, at hans kindben var knust.

Jørgen Kihle Christensen sagde videre til 112-vagten, at han ikke havde ondt i hovedet eller andre steder, og at han godt kunne trænge til at komme hjem. Det mente han, at han godt kunne finde ud af.

Den blødende mand forklarede, at hans søn var derhjemme, han oplyste sin adresse og fastslog, at han næsten var hjemme. Men der var altså fem kilometer til hjemmet.

En søn i chok

Herpå gik telefonen tilbage til kvinden, der havde ringet op, og hun fik af paramedicineren at vide, at akutberedskabet ikke kunne tvinge manden til at tage med en ambulance.

Og så aftalte 112-vagten og kvinden, at akutberedskabet ville ringe til Jørgen Kihle Christensens søn og advisere ham om faderens situation.

Af politiets papirer fremgår det videre, at der kort efter blev ringet til Jørgen Kihle Christensens 20-årige søn.

Som tidligere beskrevet i Politiken var det en chokeret søn, der modtog den besked. Og som cyklede rundt i mørket og råbte efter sin far.

Jørgen Kihle Christensens enke, Kimberley Tess Pedersen, har meget svært ved at forlige sig med, at sagen nu ender, uden at nogen gøres ansvarlig.

»Min mand har haft et hovedtraume den aften, han var virkelig hjælpeløs og kunne ikke tage stilling til, om han havde brug for hjælp«, fastslår hun.

Hjælp uden samtykke er OK

Tidligere har sundhedsjuristen Kent Kristensen, der er lektor på Syddansk Universitet, i Politiken fastslået, at sundhedspersonale langtfra altid skal tage et nej fra en patient for et nej.

Personer, der er konfuse, omtågede og berusede, er omfattet af reglerne om at give hjælp uden samtykke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kort efter den tragiske hændelse fastslog enhedschef Jan Nørtved i Region Hovedstadens akutberedskab i Politiken, at beredskabet den aften – efter at have afvist at sende en ambulance – alligevel ringede til Jørgen Kihle Christensens søn, fordi der »trods alt var en bekymring«.

»Hans tilstand kan udvikle sig, han kan også skifte mening med hensyn til hjælp. Derfor beder vi familien finde ham. Det er ikke noget, vi er forpligtet til, men vi gør det rimelig ofte«, forklarede Jan Nørtved.

Som også fastslog, at hvis den blødende mand slet ikke ville tale med 112 i telefonen, »havde vi formentlig reageret«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce