Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Elever på Ørestad Gymnasium på Amager debatterer flittigt regeringens SU-reform.
Foto: Finn Frandsen

Elever på Ørestad Gymnasium på Amager debatterer flittigt regeringens SU-reform.

Danmark

Forsker: Her er tre eksempler, som indikerer, om kvaliteten på uddannelserne er god eller dårlig

Regeringens forslag om at give uddannelser penge afhængig af kvalitet vil knap virke, siger Jørgen Søndergaard.

Danmark

Spørg de studerende og underviserne. Sådan lyder forskningsleder Jørgen Søndergaards bud på at måle kvalitet på de videregående uddannelser.

»Hvis man gør kvaliteten synlig, vil meget være nået. Og det undrer mig, at man ikke bruger systemer, som tager afsæt i de studerendes og undervisernes oplevelse af kvalitet«.

Jørgen Søndergaard var formand for Thorning-regeringens ’kvalitetsudvalg’, og han følger med et skævt smil de politiske forsøg på at sikre bedre undervisning.

I sidste uge kom uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) med et forslag til et nyt bevillingssystem, som ændrer taxameterordningen, som giver uddannelserne penge, hver gang en studerende rejser sig fra eksamensbordet uden at være dumpet. Ændringen vil medføre, at 10 procent af pengene til institutionerne bliver afhængige af, om studerende kommer hurtigt igennem uddannelserne.

»Det løser ikke problemet med at understøtte kvalitet. At man vælger at reducere taxameterordningen, er fornuftigt, men der skal andre løsninger til, hvis man vil komme den svingende kvalitet til livs«.

Hvad skal man gøre?

»I kvalitetsudvalget arbejdede vi med et amerikansk udviklet og fagligt meget velunderbygget målingsværktøj, som bliver brugt af mange universiteter i USA og i flere andre lande. Der spørger man de studerende og underviserne. Så får man belyst emnerne fra begge sider«

Hvilke emner?

»Der er ret klare tegn på, om der er høj kvalitet på en uddannelse eller ej. Man kan søge svar på nogle enkle spørgsmål: Er studerende nødt til at bruge mange timer om ugen på uddannelsen, så er det en meget god indikator. Bruger de studerende mindre tid, kan de lære mere. Får de studerende opgaver, som kræver, at de selv arbejder med stoffet? Og får de studerende ordentlig feedback fra underviserne? Og endelig er der mulighed for en ordentlig dialog med forskerne og professorerne, så de studerende bliver en del af et fagligt miljø? Det er bare tre eksempler, som indikerer, om kvaliteten på uddannelserne er god eller dårlig«.

Er det så enkelt?

»Ja. Især hvis svarene bliver synlige, så rektorer, bestyrelser og alle kan få et billede af, hvordan det ser ud. Så vil nogle sikkert sige: Hmmm, det der skal vi da have fulgt op på«.

Er det ikke synligt mange steder i dag?

»Jo, men man skal lidt tættere på indikatorerne for kvalitet. De evalueringer, som studerende laver på nogle uddannelser, er ofte præget af få besvarelser. Derfor ville jeg gøre det til et vilkår for at gå til eksamen, at både studerende og underviser har udfyldt et skema om kvaliteten«.

Hvor findes det?

»Det findes for eksempel på Lunds Universitet. De har systematisk opfølgning på evalueringen af hvert semester. Dekanen holder et møde med de studerende om resultaterne og spørger ind til områder med lav score. Dekanen beder så de studerende og underviserne sætte ord på problemerne, så det hurtigt kan rettes. Det bliver lagt på hjemmesiden, så alle kan se, hvad der er aftalt«.

Det er som et spil sorteper. Alle ved godt, hvilke uddannelser der optager for mange, har svingende kvalitet og sender for få i job. Men ingen tør gøre noget ved det

Hvorfor er vi ikke bedre til det i Danmark?

»Der har ikke været tradition blandt ledere for at tænke i, at man skal overvåge kvaliteten. Forståelsen har været, at det kan de faglige miljøer selv tage ansvar for. Det kan de også mange steder. Ingen kan jo lide at lave en dårlig uddannelse. Derfor har vi baseret systemet på tillid. Men efter at sektoren er vokset og er blevet så stor, så er der brodne kar og noget, som ikke er i orden. Alle uddannelsesledere har sikkert et par områder, som halter. Og det bliver de nødt til at reagere på«.

Der er blevet lavet eksterne evalueringer af videregående uddannelser i over 20 år. Har det ikke virket?

»Det er rigtigt. Der findes da også studier, hvor studerende en gang om året udfylder et spørgeskema. Men svarprocenten varierer meget, og det er ikke baseret på systematiske surveys som det amerikanske system. Det er lidt for flydende i de danske spørgeskemaer«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et spil sorteper

Selv om udviklingen af kvalitet skal ske fra gulvhøjde i auditorierne, peger Jørgen Søndergaard også på områder, hvor politikerne har svigtet.

»Det er som et spil sorteper. Alle ved godt, hvilke uddannelser der optager for mange, har svingende kvalitet og sender for få i job. Men ingen tør gøre noget ved det. I stedet sender politikere beslutningerne videre til uddannelsesinstitutionerne selv, og her er der ikke en stærk tradition for at arbejde med kvaliteten«.

For at forbedre uddannelsessystemet skal der mere drastiske midler til end Pinds forslag. Små fag skal samles på færre institutioner, kommunikationsuddannelserne skal ses efter, og så skal det overvejes, om der kan laves universiteter med fokus på bestemte fag og kompetencer.

»Et af de helt store spørgsmål er, om alle universiteter fortsat skal have den samme opgave. Skal de spille på den samme bane, eller skal man måske have nogle superuniversiteter, som er mere elitære og optaget af at uddanne den næste generation forskere?«

Ifølge Søndergaard er de videregående uddannelser langtfra gearet til fremtiden, hvor flere færdiguddannede vil få job i den private sektor, fordi den offentlige sektor ikke vokser lige så hurtigt. Politikerne skal derfor med hård hånd luge ud i den jungle af uddannelser, hvor der ikke venter arbejde efter sidste eksamen.

»Det har været et problem, at uddannelserne i årevis har oprettet nye uddannelser efter forgodtbefindende. Vi har fået for mange nye. I perioder kom der en ny uddannelse hver uge. Og selv om vi har brug for nye uddannelser, har vi ikke brug alle de 1.600 uddannelser, vi har i dag. Der har været en knopskydning af nye uddannelser, og nogle af dem ligner hinanden for meget og burde aldrig være oprettet«.

Hvordan er det sket?

»Universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier har haft fri bane til at opfinde nye uddannelser. Politikerne har klappet i hænderne, for de ville gerne have uddannet flere unge. Det vigtigste budskab er, at politikerne ikke kan styre sig til kvalitet på de videregående uddannelser. Det er der tilsyneladende en forestilling om, at man kan. Det er forkert«

Så det er falsk varebetegnelse, når det hævdes, at udspillet til et nyt bevillingssystem hæver kvaliteten?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja. Hvis man skal være venlig over for det, så kan man sige, det er en kvalitet for uddannelsessystemet, at folk uddannes til noget, de kan bruge til noget. Men det handler jo ikke om kvalitet på den enkelte uddannelse, eller hvor dygtige de unge mennesker bliver«.

Du har jo selv været med til at kritisere taxametersystemet, da du var i spidsen for kvalitetsudvalget?

»Det er rigtigt. Taxametersystemet har incitamenter, som sænker kvalitet. Kravet kan blive mindre – det vil sænke kvaliteten. Og det er blevet værre med fremdriftsreformen, som virkelig har skadet kvaliteten. Den straffer studerende og uddannelsesinstitutionerne, hvis nogen dumper. Og muligheden for at dumpe skal være der, hvis kvaliteten på uddannelsen skal fastholdes«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce