Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Marlene (tv) har store problemer med at betale medicinen, når hun går på apoteket i Brøndbyøster. I dag har hun taget veninden Ulla med, som har lånt hende lidt penge, så hun kan få de vigtigste piller med hjem. Apoteker Flemming Strøm hjælper med at få regnestykket til at gå op.
Foto: Martin Lehmann

Marlene (tv) har store problemer med at betale medicinen, når hun går på apoteket i Brøndbyøster. I dag har hun taget veninden Ulla med, som har lånt hende lidt penge, så hun kan få de vigtigste piller med hjem. Apoteker Flemming Strøm hjælper med at få regnestykket til at gå op.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nødråb fra apotekere: Borgere kan ikke betale deres medicin

Økonomisk vanskeligt stillede borgere har så store problemer med at betale regningen, at de udskyder eller fravælger købet, viser ny undersøgelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hun fumler med sin pung, kinderne er røde, sveden perler på panden. 48-årige Marlene tager en dyb indånding og sætter sit dankort i maskinen på Brøndbyøster Apotek.

»Der er slet ingen penge på. Det er det samme hver måned. Jeg har aldrig råd. Men jeg har lånt lidt af Ulla«.

128 kroner skal hun betale for at få sine uundværlige depressionspiller med hjem. Hun må nøjes med en enkelt pakke, den koster 64 kroner, og der er hverken råd til pillerne mod angst eller ADHD. Det må blive an anden gang.

I fattigdommens grænseland

Det sker flere gange dagligt, at apoteker Flemming Strøm står ansigt til ansigt med det, han selv kalder fattigdom version 2017.

Han sagde; jeg har så ondt i maven, nu skal jeg altså have mine mavesårstabletter

Når han må se endnu en borger dreje om på hælen og forlade apoteket i Brøndbyøster uden den medicin, lægen har ordineret.

»Hjerteskærende«, kalder Flemming Strøm mødet med »alt for mange nyfattige medmennesker«, der lever en barsk tilværelse i fattigdommens grænseland, som ledige, kontanthjælpsmodtagere eller pensionister.

Det hænder ikke sjældent, at Flemming Strøm slår forretningsmanden fra, og lægger ud for den dyre medicin, eller prøver at finde et billigere kopipræparat, som borgeren har råd til.

»Men vi kan jo ikke hjælpe alle; mange må gå fra apoteket med uforrettet sag. Og vi taler altså om mennesker, der skulle have haft hjertemedicin eller insulin mod sukkersyge«, siger Flemming Strøm og tilføjer:

»Man skal ikke være professor for at regne ud, hvad det kan betyde, hvis man ikke får sin medicin«.

Tilskudssystem skal laves om

Over alt i landet oplever apotekere det samme; at økonomisk vanskeligt stillede borgere har store problemer med at betale for den receptpligtige medicin, lægen har ordineret.

Halvdelen af landets apoteker oplever hver uge, at borgere fravælger eller udskyder deres medicinkøb, fordi pengene ikke rækker. Mens hver fjerde apoteker, ligesom Flemming Strøm, står over for problemstillingen en eller flere gange dagligt.

Jeg har været apoteker nu i fem år, og jeg må bare sige; der er rigtig mange mennesker i dette land, som ikke har ret meget at gøre godt med

Det viser en rundspørge som Danmarks Apotekerforeningen har gennemført blandt landets 214 apotekere.

Godt halvdelen af dem har svaret, og de fleste peger på indretningen af det offentlige tilskudssystem, som den væsentligste forklaring på problemets omfang.

Hver gang, der starter et nyt tilskudsår, skal borgeren nemlig selv betale de første 950 kroner af medicinregningen, inden han eller hun har optjent retten til at få tilskuddet.

Og netop derfor kan økonomisk pressede borgere fra den ene måned til den næste opleve, at medicinregningen pludselig stiger drastisk, når et nyt tilskudsår går i gang.

Derfor forsøger Apotekerforeningen nu, bakket op af både læger og socialrådgivere, at få tilskudssystemet lavet om, så borgernes egenbetaling fordeles ud over hele året. På den måde forsvinder de pludselige hop i betalingerne.

Og for at sikre en præcis beregning, forelår Apotekerforeningen, at medicintilskuddet altid bliver beregnet ud fra, hvor mange penge borgeren har brugt på medicin de foregående 12 måneder. Så tilskudsåret ikke længere har en specifik start- og slutdato, men bare kører videre.

I dag vokser tilskuddet i takt med regningens størrelse fra 50 til maksimalt 85 procent, inden processen og tilskudsåret starter forfra med en egenbetaling på 950 kroner.

Må købe medicin på det sorte marked

»For nogle borgere er det altså voldsomt at gå fra et tilskud på 85 procent af medicinregningen til ingenting, når det nye tilskudsår starter, og dertil kommer hyppige prisændringer, som ikke gør det lettere at regne ud, hvor meget man selv skal betale«.

»Derfor mener vi, at systemet skal laves om, for vi er nødt til at erkende, at der er en stor gruppe borgere i dette land, for hvem 950 kroner kan være en uoverstigelig forhindring«, siger Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening.

Her er håbet, at politikerne vil være med til at justere ordningen i en fart, for netop nu gennemfører Sundhedsministeriet et serviceeftersyn af de generelle tilskudsregler for medicin.

Det er ikke første gang, at apotekerne forsøger at få ændret tilskudssystemet, men hidtil er forslaget blevet afvist.

Men der skal ske noget, situationen er uholdbar, mener formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbritt Berlau, der har svært ved at skjule sin vrede, når hun taler om de ’fattige medicinbrugere’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det her problem er stort, og for denne gruppe af mennesker kan 950 kroner udgøre et månedligt madbudget. Og har de ikke råd til at købe medicinen på apoteket, så har de tre alternativer:«

»De køber noget billigt medicin på det sorte marked, de medicinerer sig selv med hash, stoffer og alkohol, eller de lader helt være med at spise den medicin, lægen har ordineret«.

Svært at forstå tilskudsreglerne

»Det siger sig selv, at alle tre strategier er farlige, og at det forringer disse menneskers helbred og livsvilkår yderligere. Og ingen kan vel mene, de her strategier bringer de svage og udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet, sådan som politikerne ønsker det«, siger Majbritt Berlau.

Hun har svært ved at forstå den politiske logik i at fastholde et tilskudssystem, der gør tilværelsen endnu mere vanskelig for de borgere, der har de største udfordringer.

Det er også holdingen hos apoteker Tove Drikkjær fra Nyborg på Fyn:

»Det her er desværre en problemstilling vi står med dagligt, og kunderne har meget svært ved at forstå tilskudsreglerne«, siger hun:

»De der 950 kroner, de skal betale en gang om året skræmmer dem, for de ved ikke præcist, hvornår pengene skal falde, og det betyder rent faktisk, at nogle borgere holder sig helt væk fra apoteket, selv om de har brug for medicinen«, siger Tove Drikkjær, og fortæller om kunden, der for nogle dage siden kom ind på apoteket i Nyborg med en håndfuld mønter:

»Han sagde; jeg har så ondt i maven, nu skal jeg altså have mine mavesårstabletter«.

Flere undersøgelser har vist, at de laveste indkomstgrupper i højere grad vælger medicinen fra, for at får økonomien til at hænge sammen.

Ikke alle har fornuftig budgetkonto

I 2013 viste en undersøgelse fra TrygFonden eksempelvis, at 42 procent af kontanthjælpsmodtagerne i løbet af et halvt år havde undladt at købe lægeordineret medicin af økonomiske årsager.

Det tilsvarende tal for hele befolkningen var 4 procent i samme måling.

Og en helt ny rundspørge blandt de socialrådgivere, der arbejder på landets jobcentre viser, at loftet over kontanthjælpen og de lavere ydelser til ledige, har givet en stor gruppe borgere alvorlige økonomiske problemer.

Over halvdelen af socialrådgiverne i undersøgelsen har oplevet, at borgerne ikke har råd til husleje, el, forsikringer og medicin.

»Nogle vil sige, jamen, de her mennesker kan de da bare sørge for at spare op til den årlige egenbetaling på 950 kroner, men hvis man ikke har nogle penge, er det altså svært at lægge til side, og det er bare ikke alle mennesker i Danmark, der har en fornuftig budgetkonto«, siger Flemming Strøm, der ikke læger skjul på, at mængden af økonomisk pressede borgere har overrasket ham som nyere apoteker i branchen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har været apoteker nu i fem år, og jeg må bare sige; der er rigtig mange mennesker i dette land, som ikke har ret meget at gøre godt med«.

Pinligt at man ikke kan betale sin medicin

Marlene ringer næsten altid til Flemming Strøms apotek i Brøndbyøster, før hun går derned. På den måde ved hun, hvor mange penge, hun skal låne, for at kunne betale medicinen.

»Jeg skal virkelig tage mig sammen, før jeg går herned. Det er pinligt at stå hernede, når man ikke har råd til sin medicin«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden