Kundby-pigen kendt skyldig i at ville bombe skoler

Skyldig.

Kundby-pigen er skyldig i forsøg på terrorisme.

Sådan lød det her til formiddag i Retten i Holbæk, da retsformanden læste skyldkendelsen op i straffesagen mod den 17-årige pige, som er blevet anholdt, mistænkt, tiltalt, anklaget og også forsvaret i Retssal A, men nu vil blive dømt og straffet for at ville begå terror på dansk jord.

Retslokalet var fyldt. Omkring 50 mennesker optog de fem tilhørerrækker. Iblandt dem var pigens mor. Seks betjente i sikkerhedsveste sad til højre i lokalet bag sagens hovedperson, der iført Adidas-joggingbukser og hættetrøje ikke fortrak en mine, da ordet »skyldig« faldt.

»Det er samtlige nævninge og dommere, der er kommet frem til det resultat«, sagde retsformand Peder Johs. Christensen.

Dermed afviser alle byrettens tre dommere og seks nævninge, at Kundby-sagen blot er en sag for kommunen om en utilpasset teenager, der ikke har kunnet finde ud af, hvordan hun ville angribe tilværelsen. Pigen ville bruge sprængstoffer til at angribe mennesker, mener Retten i Holbæk, som finder det bevist, at teenageren har overtrådt straffelovens paragraf 114. Det er den, som populært kaldes terrorparagraffen. Den regnes blandt straffelovens strengeste.

En spektakulær sag

Kundby-sagen er uden fortilfælde.

Det er første gang, en kvinde, som er født og opvokset i Danmark, er blevet tiltalt for forsøg på terror. Og at Kundby-pigen kun var 15 år på gerningstidspunktet, gør ikke sagen mindre spektakulær.

Aldrig før har det danske retssystem stået over for en person som hende, erklærede senioranklager Kristian Kirk.

»Ikke engang nogen, der ligner«, erklærede han, da han tirsdag procederede for, hvilken straf teenageren ifølge anklagemyndigheden bør idømmes.

Retslægerådet har anbefalet, at hun idømmes forvaring. Straffen er også usædvanlig. For det er en ekstraordinær hård straf, og som senioranklageren selv forklarede:

»Der er ikke er fortilfælde i dansk ret, hvor en så ung og ustraffet person er idømt forvaring«.

Dog vurderer Retslægerådet, at pigen i dag er så farlig, at en forvaringsdom er »påkrævet«, hvis hun ikke skal udgøre en »nærliggende fare for andres liv, legeme eller frihed«, skriver det uvildige råd af eksperter i den udtalelse, Kristian Kirk læste op fra i dag.

Anklagemyndigheden hæfter sig især ved ordet »påkrævet«. Anklagemyndigheden kræver, at forvaringen idømmes på ubestemt tid.

»Lige nu forekommer islamisme at være hendes et og alt. Så længe det er tilfældet, mener jeg, hun er farlig«, sagde Kristian Kirk under sin procedure.

En disharmonisk opvækst

Kundby-sagen er mere end den straffesag, som på en måned har kunnet afvikles over otte retsmøder i Retten i Holbæk.

Som vidner er blevet hørt, og beviser er blevet fremlagt, er der blevet fortalt en tragisk historie om en psykisk ustabil og usikker pige, der livet igennem har søgt noget at identificere sig med.

En mentalundersøgelse, som i dag blev fremlagt i retten, efter skyldkendelsen var blevet læst op, satte ord på, hvad Kundby-pigen kommer fra: en opvækst med »ustabile« og »disharmoniske« rammer, hvor far altid har manglet, og myndighederne så tidligt, som da hun var to år gammel, blev bekymrede for et barn, der mistrivedes.

I en periode har Kundby-pigen været anbragt uden for det hjem, hendes ressourcesvage mor flere gange skiftede adressen på. Hendes pige kom hjem igen. Men Kundby-pigen fandt aldrig et fast ståsted i tilværelsen. I stedet voksede hun op og blev en teenager, som var selvmordstruet, selvskadende, deprimeret og usikker. Det, der endte med at fylde mest under det sorte hår, var »følelsesmæssig tomhed«, som en fagperson refererer i mentalundersøgelsen af Kundby-pigen.

Teenageren var let at påvirke. I dag stod det klart, at det træk er endt som fatalt for hende, for selv om det ikke er længere siden end efteråret 2015, at hun konverterede til islam, har hun nu i 16 måneder siddet varetægtsfængslet som en person, der bliver betegnet som radikaliseret.

Ifølge anklagemyndigheden skete det på meget kort tid. Og det skete blandt ved at se jihad-videoer og propaganda blev hun både »lynradikaliseret« og »selvradikaliseret«, som Kristian Kirk har kaldt det i retten.

Det kan diskuteres, hvorvidt pigen kan betegnes som det, der almindeligvis forstås ved radikaliseret. I hvert fald fremstår hun som en, der vitterlig ikke er mere end blot i midten af sine teenageår, når hun uovervejet, selvmodsigende og ikke særlig vidende forsøger at argumentere for sine terrormotiver over for fagpersoner eller i sin dagbog.

I tiden op til hendes anholdelse var vurderingen fra PET da også, at der ikke var noget at bekymre sig om. Det fremgår i et referat efter et møde på den lokale politistation, som pigen var indkaldt til 2. december 2016. Seks uger senere, 13. januar, blev hun anholdt. Nu var billedet pludselig et helt andet. Og i tiden derefter fik den 15-årige pige igen og igen forlænget sin varetægtsfængsling, der de første par uger foregik i isolation på trods af hendes unge alder.

I dag har hun siddet varetægtsfængslet i over 16 måneder.

Utroværdig

I skyldkendelsen lægger Retten i Holbæk vægt på, at pigen havde indkøbt brintoverilte, citronsyre og acetone. Ingredienser, som kan bruges til at fremstille sprængstoffet TATP, hvilket Kundby-pigen da også forsøgte sig med i sin kælder, men aldrig lykkedes med.

Retten lægger vægt på de sedler, politiet også fandt på adressen, hvor pigen havde fastsat datoer og fremgangsmåde for de terrorangreb, som øjensynlig skulle ramme teenagerens tidligere skole Sydskolen og den jødiske skole Carolineskolen i København.

I retten har pigen nægtet sig skyldig i forsøg på terror og forklaret, at hendes handlinger alene skyldtes, at hun søgte opmærksomhed og spænding.

Den forklaring forkastes. Den er »utroværdig«. Blandt andet fordi hun i retten har sagt noget helt andet end det, hun forklarede i grundlovsforhøret og til afhøringer hos politiet, og fordi det først var i sidste måned, da straffesagen imod pigen blev indledt, at hun ændrede forklaring og holdt op med at fastholde, at hun faktisk havde i sinde at begå terror.

Retten betoner også, at teenageren efter sin anholdelse fortsatte med at skrive i breve, på sedler og på sin computer, at hun ville angribe de vantro. Det strider imod, hvad hun har sagt i retten. Eksempelvis har hun over for nævninge og dommere forklaret, at hun sidste sommer overfaldt en mandlig ansat på institutionen, hvor hun har siddet varetægtsfængslet, fordi hun var frustreret over, at hun var frihedsberøvet og ikke kunne se sin familie.

I sin dagbog skrev pigen dog, at det skyldtes, at pædagogen var en vantro ateist. Og i et brev, som blev fundet så sent som i denne måned i pigens celle i Vestre Fængsel, skriver hun, at overfaldet skyldtes, at manden havde været udsendt som soldat i Afghanistan og Irak. Brevet var stilet mod en terrordømt, som afsoner i et andet fængsel.

»Retten tilsidesætter herefter tiltaltes forklaring under hovedforhandlingen om baggrunden for hendes adfærd som utroværdig«, lyder det i skyldkendelsen.

Pigen har erkendt, at hun stak den ansatte i maven med et stykke glaskår. I dag blev pigen også kendt skyldig i vold af særlig farlig karakter.

Sender ikke et barn i fængsel

Hvis ikke retten finder, at Kundby-pigen skal idømmes forvaring, bør hun mindst 10 år i fængsel, mener anklagemyndigheden.

I retten i dagargumenterede Mette Grith Stage for en fængselsstraf på mellem 6 og 8 år.

Forsvarsadvokaten understregede, at hendes klient kun var 15 år på gerningstidspunktet. Hun henviste også til, at pigens planer aldrig blev en realitet.

»Man sender ikke et barn, en teenager, som ikke tidligere er blevet straffet, i forvaring. Hende sender man i fængsel«, lød det fra Mette Grith Stage, der blandt andet fremhævede den såkaldte Glostrupsag, hvor en ung mand blev idømt syv års fængsel for forsøg på terror. På gerningstidspunktet var han 16 år gammel.

Forsvareren brugte også konklusionerne i Kundby-pigens mentalundersøgelse til at argumentere for, at når Kundby-pigen er så let at påvirke, vil hun ikke være vanskelig at få på rette spor igen.

»Når hun er radikaliseret på så kort tid, så kan hun også antiradikaliseres på lige så kort tid«, mente Mette Grith Stage, der kritiserede, at myndighederne indtil nu ikke har villet tilbyde hendes klient et antiradikaliseringsprogram.

»Det har man forsømt, og nu skal det bruges mod N (navnet på den tiltalte, red.). Hun har ikke fået chancen. Jeg er ret sikker på, at den antiradikaliseringsplan, som jeg har bedt om tre gange, ville have haft en effekt for hende«, sagde Mette Grith Stage.

Kundby-pigens mor har i retten forklaret, at hun i månederne op til anholdelsen har forsøgt at få hjælp fra de sociale myndigheder til en datter, der efter en familietur til Tyrkiet i sommeren 2015 havde forandret sig radikalt.

Det var den samme mor, der blot et halvt år efter fandt kemikalier og en seddel med overskriften ’Jihad’ i kælderen og var med til at tage det svære valg, det var, da de ringede til politiet.

Efter tirsdagens retsmøde stod hun og to pårørende ude foran døren til retslokalet, mens tilhørerne forlod Retssal A. De tre voksne stod i en cirkel. Holdt om hinanden.

I overmorgen - 18. maj - afsiges der dom.

Artiklen er opdateret klokken 16.30.