Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Marcus Hutchins fandt en relativt simpel stopknap på historiens største cyberangreb.
Foto: Frank Augstein/AP

Marcus Hutchins fandt en relativt simpel stopknap på historiens største cyberangreb.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er dramaet i cyberspace et wakeupcall for vores politikere?

Historiens største cyberangreb har udspillet sig som en actionfilm, men i virkeligheden er det et varsel om, hvor galt det kan gå, siger eksperter, der vil have politikerne til at opruste cyberforsvaret.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det lignede mest af alt en kliché-tung katastrofefilm fra Hollywoods overdrev, da alarmerne begyndte at ringe fredag rundt om i verden. I England frøs computerskærme på de første hospitalsafdelinger kort før klokken 9 om morgenen.

En chokeret medarbejder ved Colchester General Hospital forklarede tabloidavisen Daily Mail, at computerne én efter én blev »slettet«. Hospitalet i Lancashire opfordrede sine patienter til at blive væk, med mindre behovet var uopsætteligt.

Efter et døgn var et halvt hundrede hospitaler ramt af hackerangrebet. Det samme var blandt andet den tyske jernbane, et spansk telefonselskab og 4.000 kinesiske skoler og universiteter. Angrebet havde ramt computere i 150 lande verden over og viste sig at være historiens største. Vi har aldrig set noget lignende, sagde Europols direktør, Rob Wainwright.

Digitalisering er som en skiferie, hvor vi ikke har købt forsikringen, og så bliver vi overraskede, når vi står med to brækkede ben og skal betale for en helikopter

Hvis Hollywood på et tidspunkt filmatiserer historien om fredag 12. maj 2017 står @MalwareTechBlog til at få en helterolle. Bag Twitter-kontoen gemmer sig en 22-årig britisk selvlært it-ekspert ved navn Marcus Hutchins, som er blevet kaldt weekendens ’tilfældige helt’.

Fredag vågnede Hutchins klokken 10 og bemærkede en del indlæg på internetfora om angreb, men ikke noget bemærkelsesværdigt. Da han kom tilbage fra frokost var foraene eksploderet.

Han fik fat i en prøve på malwaren og lavede en analyse, der viste, at programmet søgte mod et uregistreret internetdomæne, som han så registrerede. Et svedigt øjeblik troede han, at han var kommet til at aktivere ransomwaren og havde krypteret alle sine filer, men en yderligere test viste, at han havde stoppet den.

Marcus Hutchins beskriver, hvordan han hoppede op og ned, da det stod klart for ham, at han havde fundet en såkaldt ’kill switch’ – en central stikkontakt – til den globale epidemi.

Myndigheder kan ikke følge med

Ifølge Andreas Marklund, der er historiker og forskningschef ved Enigma, Danmarks museum for post, tele og kommunikation, ser verden foreløbig ud til at være sluppet med en forskrækkelse, i forhold til hvad der kunne være sket. Trods de låste computere var kravene om løsepenge ifølge tv-stationen CNBC i løbet af mandagen kun nået op på 50.000 dollars. De færreste har betalt.

»Det lyder mest som lavkriminelle, som bare vil have penge, og det er naturligvis heldigt sluppet. Tænk, hvis det var en aktør med onde hensigter. Vedkommende ville kunne lukke ned for kritisk infrastruktur. Man kan i princippet skrue ned for et helt samfund. Måske for en hel civilisation. Problemet er jo, at vores samfund er blevet utroligt sårbart gennem digitalisering. Hvis infrastrukturen ikke fungerer, kommer vi ind i et næsten apokalyptisk scenarie,« siger han.

Han håber, at angrebet vil være et wake-upcall for politikerne. Han sammenligner med amerikaneren Edward Snowdens lækage af vidtgående statslig overvågning af borgerne i 2013. Det var en brat opvågnen for mange internetbrugere. Nu rusker den nye virkelighed i politikerne.

»Vi er rent militærstrategisk og sikkerhedspolitisk kommet ind i en ny fase, hvilket mange myndigheder rundt i verden – også danske og svenske – ikke er helt rustet til. Man har ikke helt fulgt med i udviklingen. Den går jo utrolig stærkt. Det er naturligvis temmelig bekymrende«, siger Andreas Marklund.

It-sikkerhedsselskabet Kaspersky har fulgt weekendens drama fra tætteste tekniske hold. Den nordiske direktør, Leif Jensen, tror også, at angrebets volumen og dets meget konkrete konsekvenser for blandt andet hospitaler i Storbritannien vil få it-sikkerhed ind på lystavlen i virksomheder og myndigheder.

»Nu er det blevet meget synligt, hvad der er teknisk muligt at forårsage, og hvor sårbare vi er som samfund. I takt med at vi bliver mere digitaliseret, er vi desværre nødt til at fokusere mere på sikkerhed. Man har måske ikke haft den fornødne fokus, fordi det er kompliceret og måske kedeligt«, siger Leif Jensen.

Han mener ikke, at borgerne skal være bange for et snarligt apokalyptisk scenarie, men vi skal forholde os til virkeligheden og tage imod de gode råd om selv at styrke den digitale sikkerhed. Og så peger han på, at myndighederne har et stort ansvar for at skabe tryghed ovenfra og tage den voksende trussel alvorligt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og her er der plads til forbedring hos myndighederne. Mens angrebet stod på i weekenden, har det mest været private aktører som sikkerhedseksperter og medier, der har holdt borgere, organisationer og virksomheder orienteret«, siger Leif Jensen.

Men er du ikke bare marketingdirektør i risikosamfundets bekymringsindustri?

»Det er klart, at jeg selvfølgelig har nogle sikkerhedsløsninger, som jeg gerne vil sælge. Men som virksomhed har vi en moralsk forpligtelse til at drive samfundet i en mere sikker retning. Derfor laver vi meget research og forebyggende arbejde, som vi ikke får penge for at lave«, siger den nordiske direktør i Kaspersky.

Politiken fortalte tirsdag, hvordan Danmarks nationale cybersikkerhedsstrategi er forsinket, og flere eksperter peger på, at vi som land slet ikke er rustet til at håndtere et større, målrettet hackerangreb. På Christiansborg er det tilsyneladende en øjenåbner for oppositionen.

»At den strategi ikke er færdig, er jo nærmest en katastrofe i sådan en sammenhæng, som vi lige har set«, siger Socialdemokraternes it-ordfører, Karin Gaardsted.

Cybersikkerhed giver nul stemmer

De radikale kalder forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i samråd for at gøre rede for Danmarks strategi og beredskab. Her skal han også forklare, hvordan der kunne gå over et døgn, før Center for Cybersikkerhed konstaterede, at også Danmark var ramt af det globale angreb.

»Digitalisering er som en skiferie, hvor vi ikke har købt forsikringen, og så bliver vi overraskede, når vi står med to brækkede ben og skal betale for en helikopter«, siger den radikale it-ordfører, Ida Auken.

Christian Wernberg-Tougaard, der er formand for IT-Branchens it-sikkerhedsudvalg, har efter eget udsagn »i 15 år råbt og skreget om at få politisk fokus og ressourcer til nationens it-sikkerhed«.

»Ja, der er politisk bevågenhed, i det øjeblik ulykken sker, men derefter fader den typisk ud igen. Problemet er, at der ingen stemmer er i det«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Hollywood ville filmen måske være slut, men virkeligheden fortsætter. Marcus Hutchins peger på, at bagmændene kan sætte hans ’kill switch’ ud af kraft. Han er også bekymret for sin sikkerhed.

Andreas Marklund sætter ord på usikkerheden:

»Det her var måske bare prøven, og så kommer det rigtige angreb om to dage?«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden