Mobilen spolerer i stigende grad gymnasieelevers koncentrationsevne

Mobilen lyser op på bordet midt i undervisningen. Øjnene skanner skærmen for at se, om der er tikket en vigtig besked ind, som kræver en reaktion. Og med et trylleslag er koncentrationen ødelagt.

Flere og flere gymnasieelever oplever koncentrationsbesvær og stress på grund af deres telefoner, viser en ny undersøgelse blandt 2.689 gymnasieelever foretaget af konsulent og foredragsholder Søren Hebsgaard, der arbejder med digital dannelse på skoler og gymnasier.

Det kan være ødelæggende for elevernes indlæring. En tredjedel af gymnasieeleverne i undersøgelsen svarer, at de jævnligt bruger deres telefoner eller computere til noget, der ikke er fagligt relateret, mens de sidder i undervisningen. Oftest logger de på sociale medier som Facebook, Snapchat og Instagram.

Blandt de elever, der tjekker sociale medier hvert kvarter eller oftere, svarer 51 procent, at de har svært ved at koncentrere sig, selv om de prøver. Koncentrationsbesværet plager til sammenligning 33 procent af de elever, der logger på sociale medier sjældnere end en gang i timen.

Koncentration kræver træning

»Det ser generelt rigtig skidt ud for gymnasieelevernes koncentrationsevne. Men jo oftere, de tjekker deres telefon, jo værre står det til«, siger Søren Hebsgaard.

Forklaringen er enkel, mener han. Koncentration er noget, man skal øve sig på. Og det er svært, hvis man konstant bliver afbrudt af notifikationer på mobilen.

Dorte Ågård har som lektor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet forsket i, hvordan gymnasieelevernes skærmbrug forstyrrer det faglige arbejde. Hun genkender billedet fra Søren Hebsgaards undersøgelse og kalder det »den pædagogiske udfordring nummer ét«.

»Der er mange forstyrrelser i luften i undervisningen. Det er et stort problem, som hverken elever eller lærere til fulde kender konsekvenserne af. Hjernen kan ikke bearbejde eller lagre ny viden, hvis ikke man koncentrerer sig. I det øjeblik telefonen lyser eller vibrerer, ødelægges elevernes fokus, og det tager tid at genskabe«, siger hun.

Svært at trappe ned

Andelen af elever, der mener, at de bruger mobilen for meget, er fordoblet, siden undersøgelsen blev foretaget for første gang i 2013. På fire år er andelen af gymnasiepiger, der føler, at de bruger telefonen for meget steget fra 30 til 67 procent. Blandt drengene er andelen steget fra 16 til 40 procent.

»Det er et udtryk for, at eleverne bruger deres telefoner mere i dag. Men det er også udtryk for, at flere er blevet bevidste om, hvordan telefonen påvirker dem. Det er positivt, men betyder også, at flere unge føler sig i konflikt med sig selv«, siger Søren Hebsgaard.

For det kan være svært at skære ned på mobiltiden, selv om man gerne vil. Mere end hver tredje elev har forsøgt, men det lykkes kun for lidt over halvdelen.

Mobilen kan også være kilde til stress. Det er især udtalt blandt pigerne, hvor halvdelen af dem, der tjekker mobilen oftere end hvert kvarter, føler sig stressede.

»Undersøgelsen viser ikke, at stress alene er mobilens skyld. Men den er hele tiden med, uanset hvor eleverne er. Den er et værktøj til at løbe hurtigere i det sociale spil, som konstant kører digitalt. Men jo mere aktiv man er på sociale medier, jo mere kommer der tilbage, man skal forholde sig til«, siger Søren Hebsgaard.

Elever efterspørger styring fra skolen

Mange elever efterspørger, at skolen sætter rammer for skærmbrugen i skoletiden, hører både Søren Hebsgaard og Dorte Ågård i deres arbejde med eleverne.

Samme opfordring lyder fra Danske Gymnasieelevers formand, Martin Thing:

»Gymnasierne skal tage ansvar for at facilitere en diskussion om, hvordan man er elev i en digital tid. Men eleverne skal inddrages, ellers vil det ikke blive overholdt og ikke have nogen effekt«.

Problematikken tages seriøst i rektorforeningen Danske Gymnasier, siger formand Anne-Birgitte Rasmussen.

»Vi er i gang på mange skoler med at lave retningslinjer på området. Det er skidt for indlæringen, hvis eleverne går på sociale medier i timerne, men vi skal passe på, at vi ikke bliver teknologiforskrækkede og forsøger at lukke det helt ude. Men vi skal diskutere det og tage ledelsesansvaret på os«, siger hun.