Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
En ambulance får lov at komme ind bag politiafspærringerne efter skyderiet i Københavns Byret i 2015, hvor en bevæbnet mand myrdede en advokat og sårede en mand under en samværssag.
Foto: Finn Frandsen

En ambulance får lov at komme ind bag politiafspærringerne efter skyderiet i Københavns Byret i 2015, hvor en bevæbnet mand myrdede en advokat og sårede en mand under en samværssag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»For få år siden gik ingen direkte efter redningsfolk. Det gør de nu«

Skal specialtrænede paramedicinere kunne rykke ind sammen med antiterrorbetjente, mens angrebet er i gang? Region Hovedstadens Akutberedskab overvejer at sende særligt ambulancepersonale ind i områder med igangværende skyderier.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når alarmen lyder, er ambulancerne ofte fremme hurtigere end politiet.

Men hvis opkaldet skyldes et igangværende terrorangreb - eller 'blot' en bevæbnet mand, der skyder løs - er det risikabelt for ambulancepersonalet og akutlægerne.

Derfor overvejer Region Hovedstadens Akutberedskab  at lade paramedicinere træne med for eksempel politiets indsatsstyrker, så redningsmandskabet kan følge med ind i områder, der endnu ikke er sikrede mod yderligere angreb eller skyderier.

Det oplyser Freddy Lippert, der er direktør for akutberedskabet i hovedstadsområdet.

Indsats trods åbenbar fare for liv og helbred

Regionen har allerede haft personale i USA for at se på det, der i fagsproget hedder taktisk redningsindsats.

Derovre har man i flere år opereret med reddere, der var særligt uddannede i at yde hjælp i situationer, hvor en eller flere bevæbnede gerningsmænd fortsat var på fri fod i det område, hvor redderne har skullet redde liv.

I Californien har man ladet særlige reddere være bevæbnede og trænet dem sammen med såkaldte Swat-enheder, som er uddannede i væbnet indsats.

De var blandt andet i aktion efter terrorangrebet i San Bernardino i Californien i december 2015, hvor et islamistisk par dræbte 14 mennesker.

Her rykkede reddere ind i bygningen samtidig med de betjente, der skulle nedkæmpe terroristerne.

Reddere med skudsikre veste

Det danske ambulancemandskab skal ikke gå så langt som til at bære pistoler.

»Vi vil gerne adskille det og gøre det tydeligt, at vi er der for at hjælpe«, mener Freddy Lippert.

Vi har desværre ofte den situation med skudepisoder i København, hvor ambulancerne har holdt og ventet på, at de kunne rykke ind til de sårede - eller på, at politiet bringer de sårede ud.

Ifølge Lippert kan det ende med, at nogle af dem udstyres med skudsikre veste og uddannes sammen med politiet i at gå ind i områder, hvor der fortsat er risiko for skudangreb.

»Så er personalet - paramedicinere og læger - særligt uddannede i at arbejde i et farligt område. De er trænet i at være særligt opmærksomme og beskyttet med veste. Det er vigtigt at sørge for vort personales sikkerhed«, forklarer han.

»Vi er ved at se, om vi skal have det introduceret. Det er i så fald et koncept, vi skal være enige med politiet om. For det er en helt anden måde at håndtere de hændelser på«.

En lokal beslutning

Ender det med, at man i Region Hovedstadens Akutberedskab beslutter sig for at indføre en taktisk redningsindsats i hovedstadsområdet og Nordsjælland, så kan man gøre det.

Det betyder ikke, at den særlige indsats kommer til at være til rådighed i resten af landet. Det afgør de enkelte regioner i samarbejde med politiet selv, om de vil indføre.

Ambulancer skal i dag vente, til området er sikkert

I dag sker det ofte, at redningspersonalet må vente med at rykke frem, indtil politiet har sikret sig, at der ikke er risiko for redderne på stedet.

»Vi har desværre ofte den situation med skudepisoder i København, hvor ambulancerne har holdt og ventet på, at de kunne rykke ind til de sårede - eller på, at politiet bringer de sårede ud. Det sker sjældent. De har travlt med at sikre området«.

Udsat redningspersonale

Ved en række af de seneste terroraktioner var ambulancemandskabet hurtigt fremme.

Det betød, at de stod i en situation, hvor ingen var klar over, om gerningsmændene til angrebene var i nærheden, og om redderne nu selv var mulige mål.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi kan se, at for få år siden gik ingen direkte efter redningsfolk. Det gør de nu«, advarer Freddy Lippert.

Det sås blandt andet i Paris i forbindelse med massakren på spillestedet Bataclan i november 2015. Her var ambulancer hurtigt fremme, men bakkede hastigt væk, da de var i skudlinjen.

Det samme skete i den britiske hovedstad lørdag, hvor redningsmandskab hurtigt var fremme ved London Bridge og hvor ingen på det tidspunkt vidste, om gerningsmændene til angrebet ville vende tilbage, hvor mange de var og om der var bomber i området.

»Når dem, der angriber, bevæger sig rundt, så kommer man måske i farezonen«, mener akutberedskabets direktør.

Kvæstelser kræver hurtig lægehjælp

Han hæfter sig også ved, at de skader, man ser på ofrene for terrorangreb som dem i Manchester og London, ofte kræver en hurtig behandling.

»Med skud og stiksår som dem, vi har set, er den eneste behandling scoop and run - at få dem hurtigst muligt ind på et hospital og få gennemført akut kirurgi. Knivsårene i London var i en størrelsesorden, hvor man som lægmand ikke kan gøre meget. De skulle hurtigst muligt opereres«.

Derfor er det vigtigste, vidner og førstehjælpere kan gøre, at sørge for deres egen sikkerhed og så - hvis det kan gøres uden risiko for selv at blive ramt af terroristerne - at hjælpe ved at give førstehjælp og for eksempel presse på sårene for at hindre blodtab hos ofrene.

»Det særlige ved terrorangreb er sikkerheden på stedet og så at undgå panik«, fastslår Freddy Lippert.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden