Vassula Rydén siger, at hun modtager beskeder direkte fra Gud. Sådan har det været siden 1985, hvor alt i hendes liv pludselig blev vendt på hovedet, da hendes skytsengel henvendte sig til hende.
Foto: Finn Frandsen

Vassula Rydén siger, at hun modtager beskeder direkte fra Gud. Sådan har det været siden 1985, hvor alt i hendes liv pludselig blev vendt på hovedet, da hendes skytsengel henvendte sig til hende.

Danmark

Jesus har smilehuller: Vassula Rydén taler med Gud

Gennem tre årtier har 75-årige Vassula Rydén haft samtaler med Gud. Hver gang skriver hun samtalerne ned ord for ord og udgiver dem. Hun turnerer verden rundt med budskaberne fra Gud og har holdt møder med titusindvis af tilhørere. Adskillige paver og øverste kirkeledere har studeret hendes skrifter - nogle nikker anerkendende, mens andre afviser hende som falsk profet. Forleden besøgte hun Danmark.

Danmark

Findes Gud?

Eksisterer han? Taler han? Er han?

Spørgsmålet interesserede overhovedet ikke 43-årige Vassula Rydén. Hvis nogen talte om Gud til et selskab, vendte hun sig mod nogle andre. Som diplomatfrue gav hun hverdagene indhold ved at gå til cocktailparties, spille tennis og male. Hun vaskede aldrig selv sit tøj, gjorde rent eller lavede mad - det havde hun folk til.

Det var sådan hendes liv var, da hun en novembermorgen i 1985 med en pen i hånden ville skrive en indkøbsliste til husets kok. Hun og hendes mand, der var ansat i FN og udsendt til Dhaka i Bangladesh, havde inviteret til fest. Pludselig, mens hun stod der med papir og pen, mærkede hun en sitren i sin højre hånd. Og så hørte hun en stemme. Den kom ikke fra et sted i rummet, men lød inden i hende. Klar, tydelig og fremmed.

»Jeg er din skytsengel. Og mit navn er Daniel«, sagde stemmen.

Traditionelt ville man have sagt, at en kvinde som Vassula Rydén er en svindler. Men det er for let at sige

Hun kunne ikke se nogen hos sig, men hun følte, at nogen kiggede på hende. Den sitrende fornemmelse i hånden pressede blidt og bestemt hendes hånd ned mod papiret. Og så skrev hun englen Daniels ord, som de havde lydt. Med en håndskrift der ikke var hendes egen.

Vassula Rydén begyndte at fnise. Det her var langt ude.

Hun slog episoden hen. Som en engangsoplevelse. For hvad skulle en engel ville hende?

Næste dag vendte englen tilbage.

»Gud er dig nær og elsker dig«, sagde han.

Mere kom der ikke, og Vassula Rydén undlod at svare.

Dagen efter sad hun og malede med sine oliefarver, som hun plejede. Pludselig var stemmen der igen. Hun forsøgte at ignorere den - det passede hende dårligt at blive afbrudt - oliemaling tåler ikke, at man standser midt i det hele. Men stemmen lød højere og højere og til sidst sagde hun »okay, okay«, smed penslen fra sig og fandt papir og pen frem. »Hvad nu? Hvad vil du sige?«.

»Du skal læse Guds ord«, sagde englen.

»Hvad mener du?«.

»Det ved du udmærket. Du skal læse bibelen«.

Vassula Rydén ejede ikke nogen bibel og forklarede, at det var umuligt at købe sig til en bibel i det muslimske Bangladesh.

»Gå ned på skolebiblioteket på den amerikanske skole. Der vil du finde en bibel«, sagde englen.

Vassula Rydén turde ikke lade være.

Da hun kom hjem med bibelen, sagde englen: »Læs«. Vassula Rydén slog op midt i bibelen og landede på Salmernes Bog. Selv om hendes engelsk var ganske godt, forstod hun ikke noget af det, hun læste.

»Det gav ingen mening. Det var lige så sort som kinesisk«, siger hun.

Jeg vil ikke bebrejde jer jeres synder. Jeg tilgiver jer nu. Jeg kan tilgive jer en million gange

Tørstede efter Gud

Vassula Rydéns første møde med sin skytsengel fandt sted for 32 år siden. Fredag 2. juni i år står hun på ydre Nørrebro i et spotlight på en blomsterpyntet scene med store portrætter af Jesus og Jomfru Maria. Adskillige kirkesamfund i de nordiske lande har inviteret hende til at komme og fortælle om de samtaler, hun har har haft med Gud, Jesus og andre åndelige skikkelser gennem tre årtier. Det er den slags, Vassula Rydén laver nu - rejser rundt og fortæller mennesker om Gud.

Tidligere på dagen møder Politiken hende i den katolske kirke Knud Lavard i Lyngby.

Hun er afslappet klædt i en hvid bomuldsskjorte, kakifarvet tørklæde og sandfarvede lærredsbukser. Hendes lange, lyse hår hænger løst omkring hovedet uden friseret ståhej. Med sin sorte, tunge øjenmakeup ligner hun en lys udgave af Savage Rose-forsangeren Annisette. Hun taler afdæmpet og med en rolig gestikuleren.

Vassula Rydén var forleden på besøg i Danmark. Her besøgte hun blandt andet den katolske kirke Knud Lavard i Lyngby. Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Vassula Rydén var forleden på besøg i Danmark. Her besøgte hun blandt andet den katolske kirke Knud Lavard i Lyngby. Foto: Finn Frandsen

Hun husker tydeligt de novemberdage, hvor hendes skytsengel henvendte sig første gang.

»Jeg fik en erkendelse af, at jeg levede i et totalt åndeligt mørke. At jeg intet vidste om Gud. Det ramte mig med stor voldsomhed, og jeg blev meget ked af det«.

Hun forklarer, at englen viste hende, hvordan hendes liv så ud med Guds øjne.

»Han pegede på alt det i mit liv, jeg havde gjort forkert. Ikke de store ting, som jeg udmærket kunne huske. Men alle de her bittesmå ting i mit liv, som var forkerte, egoistiske eller onde. Jeg hadede mig selv, da jeg så det. Hvordan kunne jeg have gjort alt det?«.

Gennem tre uger befandt Vassula Rydén sig i det, hun betegner som »en åndelig ørken«. Englen forsvandt og overlod hende til sig selv.

»Når jeg sad til et selskab med venner omkring mig, kunne jeg se, at jeg var den mest miserable af alle, der sad i rummet. Jeg tørstede sådan efter Gud«.

Efter tre uger kom han. Vassula Rydén kaldte på ham.

»Jeg ville være hans. Og jeg opgav mit gamle liv og fik fred med Gud«.

»Det er det, mennesker mangler i dag - fred med Gud. I stedet fylder de sig med teknologi og videnskab«.

Vassula Rydén taler oftest med Jesus og Faderen. Men hun har også talt med Helligånden og apostlen Paulus en enkelt gang hver, og med ærkeenglen Michael, sin skytsengel og jomfru Maria. Samtalerne, som hun hver gang skriver ned, fylder i tusindvis af sider, som hun løbende får udgivet i bogform og nyhedsbreve.

Fortæl mig om Jesus. Hvordan er han? Hvordan lyder hans stemme?

»Er du mere interesseret i dét end i at høre, hvad han siger?«

Jeg vil gerne høre det hele.

»Jesus ser ud på samme måde, som han typisk bliver afbilledet. Første gang jeg så ham, smilede han. Han havde smilehuller«.

»Nogle gange lyder hans stemme lidende. Så kan jeg spørge: »Hvorfor lider du?«

»»Sjæle«, siger han så. »Hvilke sjæle«, spørger jeg. »Sjæle, som synder. Jeg mister dem«, siger han«.

»Jesus har også fortalt mig om sin Far: »Min far er konge, men så moderlig. Han er dommer, men kærlig og elskende«. Det er også sådan, jeg oplever Faderen«, siger hun.

Hvis nogen kalder mig en falsk profet, siger de, at jeg er en løgner, der vil forføre mennesker. Det har jeg ingen interesse i. Jeg videregiver blot Guds ord - de gælder også for andre

Kirkens ledere har øje på hende

Vassula Rydén er ikke bare historien om en enkelt kvindes radikale møde med Gud. Hun er også fortællingen om et menneske, der med sin påstand om at kunne tale med Gud skaber røre og ophidset diskussion i den kirkelige undergrund på tværs af traditionelle kirkeskel mellem katolikker, ortodokse og protestanter. Og i en grad, så de øverste kirkeledere har studeret hende og hendes budskab: Er hun profet? En falsk profet? En kætter? Eller slet og ret et forstyrret menneske?

Især Det Gamle Testamente vrimler med profeter. Men findes den slags mennesker i dag? Ja, siger hendes tilhængere - Gud bliver ved med at åbenbare sig for mennesker, når der er behov for det. Og Vassula Rydéns navn nævnes sammen med kirkelige mystikere som Hildegaard af Bingen og Birgitta af Vadstena, der begge var kontroversielle i deres samtid, men som endte med at blive helgenkåret flere århundreder efter deres død.

Gennem kirkehistorien har spørgsmålet om kristen lære kontra kætteri været presserende. Derfor har den katolske kirkes en såkaldt troslærekongregation, en øverste forsamling, der skal fastholde troen i en ren form. I 1995 udsendte forsamlingen en regulær bulle mod Vassula Rydén i stil med de buller, der under reformationen blev udsendt mod Martin Luther. Senere blødte forsamlingens præfekt, kardinal Ratzinger, der senere blev pave Benedict XVI, op: Der var ikke tale om en egentlig fordømmelse af Vassula Rydén, lod han forstå, men troende må ikke stille Vassula Rydéns skrifter over Bibelens ord, lød meldingen. Den tidligere pave Johannes Paul II har ved flere lejligheder stillet sig positiv overfor Vassula Rydén, skriver lektor Niels Christian Hvidt fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet i sin afhandling 'Mirakler', hvor han blandt andre har beskrevet Vassula Rydén.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vassula Rydén bliver i dag inviteret til at holde møder både i protestantiske, ortodokse og katolske kirker.

Indenfor alle religioner er profeter per definition »selvudråbte«, forklarer studieleder på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, Annika Hvithamar.

»Profeter er som princip uden kirkelig struktur og taler som regel imod det kirkelige establissement. Gennem århundreder har profeter fået budskaber fra Gud og Vassula Rydén taler dermed ind i en velkendt genre. Om hun faktisk taler ord fra Gud, kan vi ikke svare meningsfuldt på. Kirkeledere har indtil videre afvist hende - men især de katolske tager hende alvorligt og overvejer igen og igen hendes budskaber. Hvor de ender i deres vurdering af hende, kan vi ikke vide«, siger hun.

Lektor på Institut for Systematisk Teologi ved København Universitet, Hans Raun Iversen, mener, at profeter må ses som udtryk for »at der er mere mellem himmel og jord end det, vi kan se«.

»Man kan vælge at marginalisere eller ignorere det, men den katolske kirke har det med langsomt at integrere de ting, man tror, der er power i. Det er måske ikke så dumt. Traditionelt ville man have sagt, at en kvinde som Vassula Rydén er en svindler. Men det er for let at sige«, siger han.

Gud vil tilgive os en million gange

Det er fredag aften på ydre Nørrebro. I Københavns Kulturcenter på Dreyervej står dørene åbne. Indenfor lyder lovsangsmusik - gamle vækkelsesslagere fra 1970'erne. Omkring 300 mennesker er trukket indenfor. De fleste er i læsebrillegenerationen, men her er også mange yngre mennesker med solbriller i håret, katolske præster, ældre med gangstativer og folk, der taler tysk.

Det meste af aftenens program er enkelt: Vassula Rydén læser op af sine samtaler med Gud og sætter samtalerne ind i en kontekst - en slags prædiken.

Hun læser for eksempel disse ord fra Gud:

»Jeg vil ikke bebrejde jer jeres synder. Jeg tilgiver jer nu. Jeg kan tilgive jer en million gange. Jeg beder jer komme til mig. Lad mig opflamme jeres hjerter. Kom alle I, der undgår mig og frygter mig«.

Og så forklarer hun:

»Hvis du er her, er det fordi, du gerne vil kende og forstå mere om Gud. Der er derfor, han taler til os gennem disse beskeder. Men han taler også gennem stilhed. Der er meget larm i verden. Gennem stilhed og fordybelse vil Gud komme til os«.

Vassula Rydéns prædiken varer halvanden time. Udover spotlights på scenen henligger resten af salen i halvmørke. Ingen hvisker eller fjanter. Nogle sidder med lukkede øjne og lytter. Andre har blikket fast rettet mod scenen.

Blandt tilhørerne er 50-årige Lene Gosvig og 31-årige Karen Reiter. De har begge et kirkeligt tilhørsforhold og arbejder til daglig som sygeplejerske og læge i psykiatrien.

»Jeg var lidt tvivlende og skeptisk, da jeg kom. Om det her var noget, jeg kunne stå inde for. Men jeg er blevet positivt overrasket. Det handler meget om at fokusere på nåden«, siger Lene Gosvig.

Karen Reiter oplever Vassula Rydéns budskaber som »meget insisterende«.

»Nok fordi hun har oplevet det hele selv. De blev leveret med en stor grad af nærvær og er egentlig meget simple - de vender hele tiden tilbage til Guds kærlighed, at det er den, vi skal få øjnene op for«, siger Karen Reiter.

På Youtube findes adskillige interview med Vassula Rydén. Her betegner hun blandt andet sig selv som profet. Denne fredag er hun mere forsigtig, da Politiken beder hende beskrive sig selv:

»Folk kalder mig alt muligt. Det rører mig ikke. Jeg er et almindeligt menneske, der køber ind og laver mad, men Gud har samtidig givet mig en opgave, som jeg er forpligtet på. Men jeg er ikke ansvarlig for, om folk tror på det«.

Er du profet?

»Nej, jeg er ikke profet. Det er andre, der giver mig det navn. Jeg er det, jeg lige har forklaret dig«.

»Jeg siger blot det videre, som Gud siger. Han har selv sagt det sådan her: »Lad de, der vil høre, høre. De, der ikke vil høre, lad dem være««.

»Hvis nogen kalder mig en falsk profet, siger de, at jeg er en løgner, der vil forføre mennesker. Det har jeg ingen interesse i. Jeg videregiver blot Guds ord - de gælder også for andre«.

En gennemsnitsdansker vil opleve dine ord som langt ude. De lever på samme måde, som du levede engang. Hvad vil du sige til dem?

»Hvis ikke Gud var kommet til mig, ville jeg have afvist enhver, der havde forsøgt at prædike for mig. Gud selv viste sig for mig, det gjorde forskellen. »Vær ingenting, for at jeg kan være alt«, sagde Gud. »Dæmp din stemme, så de kan høre min stemme«. Det handler om at give plads til Gud«.

»Ser du, vi synder lige så ofte, som vi trækker vejret. Men Gud giver os en samvittighed og holder hele tiden muligheden åben for, at vi kan overgive os til ham«.

Hvordan kan almindelige mennesker få kontakt til Gud?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg sagde engang til Gud: »Hvis bare du vil møde hvert eneste menneske på Jorden, som du mødte mig, sig bare én sætning til dem, hvor det er tydeligt, at det er dig, der taler, så vil mennesker vende sig til dig lige så villigt som en pandekage lader sig vende på en pande«.

Hvad svarede Gud?

»Der var stilhed«.

Stilhed?

»Ja, han svarede ikke«.

Hvorfor var han stille?

»Jeg ved det ikke. Jeg ville stadig ønske, at alle kunne få sådan en oplevelse, for det er så fantastisk«.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce