Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Efter den såkaldte CSC-hackersag og for at leve op til nye lovkrav har dansk politi skruet kraftigt op for arbejdet med databeskyttelse.
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

Efter den såkaldte CSC-hackersag og for at leve op til nye lovkrav har dansk politi skruet kraftigt op for arbejdet med databeskyttelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark får en hær af it-eksperter, der skal beskytte dit privatliv

Alle myndigheder og mange firmaer skal senest i maj næste år ansætte en person til at føre kontrol med brugen af persondata.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad har Aalborg Universitet, supermarkedsgiganten Coop og Energinet til fælles? Alle har de inden for de seneste uger slået stillingen op som ’databeskyttelsesrådgiver’ – også kaldet en ’DPO’ fra den internationale betegnelse Data Protection Officer.

Som led i nye banebrydende EU-regler skal Danmark indføre en ny persondatalov, der fra 25. maj 2018 alvorligt skærper kravene til det offentliges og privates håndtering af borgernes personoplysninger. Et af kravene er, at alle offentlige instanser og private virksomheder, som har persondata som kerneaktivitet, udpeger en sådan databeskyttelsesrådgiver.

Danmarks måske første databeskyttelsesrådgiver

En af de første personer i kongeriget med denne nye titel er Christian Wiese Svanberg. Den 41-årige jurist anses samtidig som en af de mest vidende eksperter inden for persondataretten og den EU-forordning, der fremelsker de nye regler. I 2016 sagde han farvel til et job som advokat i firmaet Plesner for at blive chef for en nyoprettet databeskyttelsesenhed i Rigspolitiet. Siden 1. maj i år har han, i kraft af et parallelt EU-direktiv om politiets behandling af personoplysninger, også fået titlen ’databeskyttelsesrådgiver’.

»Rollen er en nyskabelse herhjemme. Det er kort sagt et tiltag, der skal øge organisationers bevidsthed om databeskyttelse og sikre efterlevelsen af reglerne. For borgerne vil det give en større tryghed i, at deres rettigheder bliver respekteret«, siger Christian Wiese Svanberg.

Snart bliver databeskyttelse en prioritet

Digitaliseringen har medført et voldsomt stigende brug af persondata i det offentlige og private, og i kombination med det nye lovkrav vil hundredvis af danskere frem mod maj næste år få titel som databeskyttelsesrådgiver.

Wiese Svanberg, andre eksperter og Datatilsynet forventer, at de mange databeskyttelsesrådgivere, i kombination med drastiske sanktioner for at overtræde reglerne, vil skabe en helt ny prioritering af databeskyttelse i Danmark.

»Rådgiveren fører ideelt set en databeskyttelseskultur ind i myndigheden eller virksomheden. Personen har blandt andet ansvar for at uddanne personalet til at have styr på datasikkerhed og borgernes rettigheder. Det er en fornuftig ordning, som på længere sigt vil være i virksomhedernes og myndighedernes interesse«, siger Peter Blume, professor i persondataret ved Københavns Universitet.

Skal sikre borgernes rettigheder

DPO’ens overordnede opgave er at tilse, at myndigheden eller firmaet efterlever persondataloven. I det ligger blandt andet, at organisationen har et overblik over, hvilke persondata man ligger inde med, og at data ikke opbevares eller bruges i strid med loven og det, som kunden har givet lov til.

Desuden skal DPO’en være med til at sikre individets rettigheder. Eksempelvis har en borger allerede i dag ret til at få indsigt i, hvilke personlige oplysninger, som et firma eller en myndighed har registreret. Dermed kan borgeren kontrollere registreringen, og anmode om at få slettet data, som er urigtige eller opbevaret uden personens samtykke.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lemfældig omgang med datasikkerhed

Samfundsudviklingen til trods har der været meget lidt fokus på databeskyttelse. Politiken undersøgte for to år siden firmaers evne til at imødekomme kundens indsigtsret. I 19 af 28 tilfælde levede de ikke op til lovens regler. Desuden har der været en stribe skandaler omkring det offentlige og privates lemfældige omgang med borgernes oplysninger.

Rigspolitiet, der har adskillige databaser med følsomme oplysninger om borgerne, har været en af myndighederne i skudlinjen. I den såkaldte CSC-sag havde hackere snablen nede i nogle af de mest kritiske databaser i 11 måneder, uden at Rigspolitiet eller it-leverandøren CSC opdagede det. I en anden sag om PED-databasen med personer i bandemiljøet viste oprydningen efter en tilsynssag, at tusindvis havde været registreret ulovligt.

Uheldige sager og lovkravene har fået politiet til at opruste: Den nye enhed, som Christian Wiese Svanberg er chef for, tæller snart 7 mand.

»Politiet har rigtig mange oplysninger registreret om borgerne, og data spiller en stadig større rolle i politiets arbejde. Disse data er åbenlyst vigtige for at løse politiets opgaver, men vi skal passe på de data – det sikrer vores it-afdeling – og kun bruge dem til det, vi må. I mit daglige arbejde besvarer jeg spørgsmål om, hvordan vi må bruge data, jeg er i dialog med eksterne parter om, hvad de må dele med politiet og på sigt vil jeg være med til at uddanne medarbejdere i hele politiet om det her«, siger Christian Wiese Svanberg.

Privatlivsbeskyttelse skal indtænkes fra starten

En anden nyskabelse er, at privatlivsbeskyttelse skal tænkes ind fra starten, når en myndighed eller et firma tager ny teknologi eller nye arbejdsmetoder i brug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rigspolitiet er et år tidligere end andre myndigheder blevet underlagt lignende regler. Her begynder man i år at udrulle det såkaldte Pol-Intel – en analyseplatform, indkøbt for et trecifret millionbeløb, der indfører big data i efterforskningen. Hvor politifolk i dag typisk skal slå en mistænkt op i hver enkelt database, så samler det nye system alle registre, så politiet på en hurtig måde straks kan knytte informationerne til hinanden og visualisere eventuelle mønstre. Som følge af de nye regler har Rigspolitiet haft særlig fokus på beskyttelsesforanstaltninger.

»Vi har haft en meget klar dialog med leverandøren om, hvordan de kan understøtte begrænsningen af adgang til data i systemet. Beskyttelsen vil blive tænkt ind i hele systemet, som udrulles i de kommende måneder«, siger Wiese Svanberg.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden